Skip to main content

Det undervurderede speciale

Læger ved for lidt om aldring, og det er underligt, når det nu er de gamle, der fylder sygehusenes senge, mener geriater Ellen Holm. Hun har, sammen med en kollega, skrevet den første danske lærebog rettet mod læger – og ikke mindst lægestuderende – om geriatri

(Foto: Jørgen Flemming)

Anne Steenberger, as@dadl.dk

8. mar. 2016
8 min.

Over den kommende årrække vil antallet af ældre i Danmark stige markant. Antallet af 80+-årige forventes fordoblet og stiger med ca. 278.000 personer frem mod 2040.

Det kan aflæses i sundhedsvæsenet, hvor ældre patienter udgør en stadig stigende andel.

Men læger er ikke godt nok rustede, de ved ikke nok om geriatriske tilstande, mener to geriatere – Ellen Holm og Finn Rønholt. De har netop udgivet en bog om deres speciale. Målgruppen er alle læger og lægestuderende, altså også fra de andre specialer. Sådan en lærebog findes nemlig ikke, og det er en mangel, er rationalet bag udgivelsen. Læger har brug for at viden om aldring inden for deres specialer.

Faktaboks

Fakta

»Jeg underviser kommende speciallæger i den ældre patient, og det har slået mig, at de mangler kendskab til aldring. Den kommende tarmlæge ved f.eks. ikke nok om, hvad der sker i tarmsystemet, når man bliver gammel, og de kommende øjenlæger kender ikke nok til øjets aldring – i det hele taget ved de kommende speciallæger ikke nok om, hvad der er normal aldring i det organsystem, som de beskæftiger sig med«, siger Ellen Holm, der er overlæge på Geriatrisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus.

Ofte er det svært at skelne mellem, hvad der er alder, og hvad der er sygdom, mener Ellen Holm, hvilket også de mange organspecialister, der har bidraget til bogen, kan bekræfte. »Det har været en udfordring for dem at finde den viden frem – det er slet ikke nemt«, siger hun og tilføjer:

»Det er også derfor, vi har lavet bogen«.

 

Hvorfor er det vigtigt at vide det?

»Fordi gamle mennesker med f.eks. hjerteproblemer ikke kan behandles ligesom yngre mennesker med hjerteproblemer, da de andre organer også lider, selv om man ikke umiddelbart kan se, at der er aftagende funktioner. Man skal også være ekstra opmærksom på bivirkninger af behandling«.

»Man ser også, at gamle mennesker har anderledes symptomer, f.eks. hvis de har hjertesygdomme – man kalder det atypiske symptomer. Men i virkeligheden er de ret typiske, når man er gammel, de er kun atypiske i forhold til lærebøgerne«.

 

Det lyder som om, de gamle er i fare for at blive fejbehandlet og underdiagnosticerede?

»Det bliver de også. Det viser alle studier i UTH (utilsigtede hændelser) også. Der er en enorm overrepræsentation af ældre. Jo ældre man bliver, desto større er risikoen for at blive udsat for en utilsigtet hændelse. Det bekræfter, at det ikke er nok, at lægen bare ser på 'sit eget' organ, når man har med ældre mennesker at gøre«.

 

Ellen Holm tilføjer:

»Derfor er det også en absurditet, at Københavns Universitet i den nye studieordning for medicin har udeladt undervisning i geriatri. Det er meget mærkeligt«.

 

Hvorfor absurd?

»Fordi ældre er den største patientgruppe, vi har. Det er gamle menneske, der befolker hospitalerne, så det er fuldstændig absurd, at kommende læger ikke undervises i det. Det, de unge læger ser, når de er på akutvagt, er overvejende gamle mennesker. Det er et udtryk for en undervurdering af specialet«.

 

Hvad skyldes den undervurdering?

»Det hænger sammen med, at den brede indgang aldrig har været så fin. Intern medicin – der ikke længere findes som speciale – delte skæbne med geriatri på den måde. Der er mere status i at behandle en patient med en mærkelig defekt i en hjerteklap eller noget andet sjældent og sært, end der er i at gå og passe patienter, der fejler almindelige ting. Det er tosset, men sådan er det«”

 

Hvordan vurderer du status for geriatrien?

»Efter at intern medicin blev nedlagt – i 2004 – er det på en måde gået fremad. Fordi unge læger har opdaget, at hvis de interesserer sig for den brede interne medicin, er det geriatri, de skal vælge. Og fordi vi oplever et stadigt større behov for geriatere, er der rigtig gode karrieremuligheder. I dag mangler der geriatere alle vegne på sygehusene. Men man slår ikke stillingerne op, for man ved, at der ikke kommer nogen ansøgere. Alle nyuddannede geriatere bliver suget op med det samme, de bliver ansat som overlæger, allerede inden de er færdige med deres uddannelsesstilling«.

 

Hvad er det, man efterspørger fra geriatrien?

»Vore styrke er, at vi har lidt forstand på det hele. Gamle mennesker fejler sjældent kun én ting. Vi tilbyder den brede lægelige vurdering, for det er det, vi er uddannede i. Vi kan også give en helhedsvurdering, som er tværfaglig, og hvor man inddrager kommune og andre personalegrupper. Den brede internmediciner er i dag geriateren, og den figur er der brug for i akutmodtagelser, på geriatriske afdelinger, på samarbejdende afdelinger som f.eks. ortopædkirurgi, og hvis vi havde nok, ville der helt sikkert også være brug for geriatere i kommunerne – men det sidste har lange udsigter«.

Den kommende tarmlæge ved f.eks. ikke nok om, hvad der sker i tarmsystemet, når man bliver gammel, og de kommende øjenlæger kender ikke nok til øjets aldring. Ellen Holm, overlæge på Geriatrisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus.

Langt de fleste geriatriske afdelinger er i dag en del af et medicinsk afsnit med egne senge og ambulatorium.

»Det synes jeg er en god udvikling, det er givtigt at have det tætte samarbejde med andre medicinske specialer. Men man skal være meget opmærksom på, at specialet bevarer sin identitet, hvortil bl.a. hører det tværfaglige samarbejde. Man får ikke geriatri ved bare at placere en geriater på en blandet medicinsk afdeling eller i en akutmodtagelse. Geriatri opstår først, når man har fået etableret samarbejdet mellem geriater og sygeplejersker og terapeuter, som har lært geriatrisk metode«.

Der findes nogle få, store selvstændige geriatriske afdelinger – Bispebjerg, Odense og Aarhus.

 

Ellen Astrid Holm og Finn Rønholt (red.): Geriatri.

Munksgaard, marts 2016.