»Det var bare en bamse i et barnesæde...«

07.00 Her er det lunt efterårsvejr, og efter en halv times behagelig cykeltur er jeg fremme ved vores base i lufthavnen, omklædt og klar til den tidlige vagt sammen med Marco, en erfaren paramedic. Vi tjekker, at personsøgere, mobiltelefoner og radio er fuldt opladede og tjekker udstyret i en af rapid response-bilerne. Vi får et net call fra vagtcentralen, som tjekker, at alle personsøgere virker, og vi bekræfter, at vi er mødt op og green-to-go med et minuts varsel.

07.21 Vores løbende tjek af udstyr afbrydes af en personsøgerbesked: »AUS Heli, kategori B, plus blod«. En standardmelding om at køre med udrykning over til Australian Helicopters i den anden ende af lufthavnen og medbringe blod. Som regel drejer disse kald sig om en trafikulykke.

07.26 Lift-off. Der er ca. 35 min flyvning til ulykkesstedet - en lastbil mod en bil. Afstandene er store, hastighederne høje, og folk falder i søvn ved rattet. Respons- og transporttiden er ofte lang, selv med helikopter. Vi har melding om en dræbt og en fastklemt. Senere lyder det, at der nu er to døde, men muligvis også et barn i bilen, så vi flyver videre, men får så melding om, at det bare var en bamse i et barnesæde. Vi ånder lettet op, og helikopteren kan vende om.

08.30 Tilbage på basen. Tjekker udstyr videre og drikker kaffe.

10.30 Melding om en patient i Whyalla, et mindre by ca. 40 minutters flyvning borte. Han har haft en blodprop i hjertet og er blevet trombolyseret, men har fortsat ondt og periodevis ST-elevationer. Kl. 11 er vi klar til afgang med et fly fra Royal Flying Doctor Service (RFDS), som ligger lige over for vores base.

11.45 Lander i Whyalla. Ind på det lille hospital og tilse patienten. De kan udføre trombolyse, men har ikke mulighed for at gøre yderligere, når trombolysen ikke virker. Eneste mulighed er at hente ham ind til en ballonudvidelse. Patienten har det godt, og RFDS spørger, om det vil være OK at tage en ekstra patient med hjem - de har jo begrænset med fly. Det går vi med til, selv om der kun er én ambulance. Den anden patient må i en taxa, mens vi følger vores i ambulancen.

13.00 På vej til lufthavnen får vores patient hjertestop og må genoplives to gange. Og vi må støde endnu engang, mens vi læsser ham på flyveren. I Danmark ville man måske være mere bekymret. Men vi ved, at eneste mulighed for at hjælpe ham er at bringe ham til Adelaide og afhjælpe det grundlæggende problem - at hans hjerte ikke får ilt nok. At returnere til hospitalet vil ikke være til nogen hjælp nu. Vi starter amiodaroninfusion, som begynder at virke, og efter at vi er i luften, får han ikke flere hjertestop.

14.30 Ved landingen i Adelaide har vi arrangeret, at han bliver kørt direkte til card lab på nærmeste hospital. Han er vågen og har det godt, hvad vi er glade for efter en del anspændthed.

16.00 Tilbage på basen. Der er roligt i de sidste timer af vagten.

19.00 Aftenholdet tager over, og jeg cykler hjemad. Jeg har en times tid med ungerne og får derefter lidt sen aftensmad.

20.30 Jeg tjekker mails og skyper med Danmark, inden jeg tørner ind ved titiden.