»Det var en mørk og stormfuld nat ...«

Fra læge til litterat er der ikke langt. Det er der masser af historiske eksempler på.

De lægelige skribenter skribler inden for stort set samtlige genrer, men på det seneste er der rigtig mange, som lader sig inspirere af legendariske Sir Arthur Conan Doyle, der gav verden Sherlock Holmes og - ikke at forglemme - den kære Dr. Watson. Krimien er den nye »lægeroman«.

I Sverige har f.eks. lægerne Karin Wahlberg og Jonas Moström reel succes med at skrive kriminalromaner.

Og i Danmark er overlæge på Hvidovre Hospitals ortopædkirurgiske afdeling, Steffen Jacobsen, lige debuteret med krimien »Passageren« - se anmeldelse andetsteds i bladet.

De lægeuddannede forfattere lader ofte til at have mere på hjerte end »blot« en karsk fortælling, der er hurtigt læst og hurtigt glemt. Det skal handle om noget andet og mere.

»Jeg skriver ikke for plottets skyld. Der skal undersøges et eller andet«, siger Steffen Jacobsen.

Det gælder selvfølgelig også hans krimidebut.

»Jeg ville gerne undersøge den maskuline forfængelighed - midaldrende mænds selvopfattelse og måde at agere på især under ekstreme omstændigheder«, siger Steffen Jacobsen.

»Jeg er 51 år gammel og kæmper selv med de succeskriterier, som vi pålægger os selv - hvad det vil sige at være lykkedes. De succeskriterier kan være livsfarlige med workaholism og stræben, der sætter den private lykke på spil«, siger han.

Medicinske thrillere

Mange af de krimiforfattende læger skriver om det, de arbejder med - sundhed og sygdom - men ofte i meget bred forstand.

Steffen Jacobsens næste bog - hvor manus lige er afleveret - handler f.eks. om omsorgssvigt af børn.

Derimod kunne han ikke forestille sig at skrive noget, der havde direkte forbindelse med hans egen hverdag.

»Det ville ikke interessere mig at skrive noget med udgangspunkt i hospitalsvæsenet eller forskningens verden - det er for tæt på«, siger han.

Andre lader sig i højere grad inspirere direkte af deres eget fag - og de har nærmest skabt en hel genre, som har fået betegnelsen »medical thrillers«.

Men også her er der ofte dybereliggende samfundsaspekter på spil og ikke »blot« et fængslende plot.

En af genrens mest succesrige forfattere nu for tiden er den amerikanske øjenlæge Robin Cook, der har begået adskillige medicinske thrillere om storpolitiske og følsomme emner såsom organhandel og stamcelleforskning. Men også f.eks. lægers uddannelse og deres moral - bl.a. i forhold til kommercielle interesser.

Hans bagvedliggende drivkraft er interessen for medicinsk etik.

»Egentlig startede jeg, fordi læger næsten kun blev portrætteret overordentligt positivt i medierne. Jeg syntes, at det var at gøre befolkningen en bjørnetjeneste«, siger Robin Cook.

»Enhver læge ved, at der findes læger, som er dårlige, og hospitaler, som burde lukkes. Og da min første internationale bestseller kom - den hed Coma - var alle chokerede over, at det var lægerne, som var skurkene«, siger han.

»Engang var der en læser, som ringede mig op og klagede over, at jeg gjorde folk bange for elektiv kirurgi. Men det synes jeg jo faktisk er en meget sund indstilling«.

Men hvorfor lige krimien som ramme? Man kunne også f.eks. skrive en lægeroman?

»Som skribent konkurrerer man med mange andre former for underholdning. Og kriminalitet er en stor del af vores kultur - det er simpelt hen noget, vi er interesseret i«, siger Robin Cook, hvis næste bog kommer til at handle om brugen af alternativ medicin. Også den bliver en krimi.