Hele 95 pct. af de privatpraktiserende speciallæger, som har deltaget i et pilotprojekt med akkreditering, er begejstrede for det. Dermatolog Niels Henrik Nielsen er en af dem.
Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er ikke altid lige populær rundt omkring på hospitalerne, og en del praktiserende læger ser heller ikke frem til at blive akkrediteret de kommende år, men sådan er det ikke hos de privatpraktiserende speciallæger.
I det mindste hvis erfaringerne fra sektorens pilotprojekt står til troende. Her gennemgik 44 speciallægepraksis det surveyorbesøg, der afgør, om man kan blive akkrediteret eller ej, og en evaluering viser, at næsten alle – 95 pct. – oplevede besøget som en ”god” eller sågar ”virkelig god” oplevelse.
Faktaboks
Speciallæge Niels Henrik Nielsen, som har en dermatologisk praksis i Bagsværd, var en af deltagerne i pilotprojektet, og han sad også med i den arbejdsgruppe, der har udformet de 18 standarder, som blev testet i pilotprojektet.
Han mener, den positive oplevelse netop i høj grad skyldes, at sektoren selv var så involveret.
”Fra første dag var det meget tydeligt, at det var os, der gerne ville sige, hvad det var, vi ville have.
Den store sygehusmodel og de praktiserende lægers projekt blev lagt på bordet, men vi sagde: ”det er pæne bøger – læg dem til side”", siger han om processen i arbejdsgruppen.
”Vi mener ikke, det er noget, der skal overføres til os fra andre. Vi vil gerne selv definere vores kvalitet - i enighed med partnerne”, siger han og er tilfreds med responsen.
”Der har været plads til, at vi som speciallægegruppe har kunnet åbne munden og blive hørt”.
Patientsikkerheden er i højsædet i de privatpraktiserende speciallægers akkrediteringsmodel. Så meget endda, at de øjner en chance for at inkorporere Sundhedsstyrelsens lovfæstede tilsyn med private klinikker i processen, således at det bliver en akkrediteringsstandard, at klinikkerne skal leve op til kravene i tilsynet. Sundhedsstyrelsen kan dermed muligvis nøjes med stikprøvekontroller i stedet for det løbende tilsyn.
”Det er en ting, vi arbejder med politisk. Vi overvejer at få indført en standard, som relaterer sig til de specialespecifikke målepunkter fra Sundhedsstyrelsen. Hvis det sker, har vi ret gode argumenter for, at akkrediteringen rummer hele patientsikkerhedstilsynet”, siger Niels Henrik Nielsen.
Men at droppe det faste tilsyn for i stedet at forlade sig på akkrediteringen vil i givet fald kræve en lovændring og er et mål på den lange bane. Lige nu kan de to ting støtte hinanden.
”Der er en meget tæt sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsen tilsyn og vores kvalitetsmodel, og det er med vilje. Hvis man har været gennem akkreditering, så tror jeg, man får nemmere ved at modtage Sundhedsstyrelsens patientsikkerhedstilsyn. Materien er i høj grad sammenfaldende på patientsikkerhedsområdet”, siger Niels Henrik Nielsen.
Så hvordan er det at have surveyorbesøg? Niels Henrik Nielsen følte det ikke spor skræmmende. Nærmest tværtimod.
”Det var lidt som at skulle holde foredrag. Du vidste, der kom nogen, som kendte emnet godt, og at de skulle have svar på deres spørgsmål. Der kunne komme spørgsmål, du kunne svare godt eller mindre godt på - men det skulle helst ende med et skulderklap”, siger han.
”Jeg var meget fokuseret på, at jeg bestod både Sundhedsstyrelsens tilsyn og surveyen. Jeg havde udarbejdet dokumenter først til tilsynet, og dernæst omsatte jeg mine standarder til retningslinjer i klinikken (”retningsgivende dokumenter” er det officielle udtryk, red.). Der er ingen tvivl om, at det ene letter det andet”.
DDKM er til tider blevet kritiseret for at øge dokumentationsbyrden – synes du også det?
”Det er rigtigt, at akkrediteringen kræver en mere præcis dokumentation, men det er ikke nødvendigvis for meget eller mere besværlig dokumentation”.
Hvad har ændret sig i din klinik som følge af akkrediteringsprocessen?
”Tidsbestilling i telefon og receptionistfunktionen var alt sammen placeret i receptionen før. Det er nu separeret, så tidsbestillingen foregår i et andet rum. Det var målet at skabe ro dels i venteværelset men også for telefonisten. Jo mere skærmet din funktion er, jo mere fokus har du på opgaven, og jo mindre bliver du forstyrret eller generet udefra”.
Har du et eksempel på noget, der direkte vedrører patientsikkerheden?
”Vi er blevet mere bevidste om at beskrive de små justeringer af handlemåder i vores praksis i forbindelse med håndtering af prøver. Det inkluderer også læring af uth’er. Uth’erne i min klinik er meget små ting som for eksempel, at man har skrevet forkert på en rekvisition, som er sendt af sted. Den kan vi ikke kalde tilbage, og derfor laver vi en mere. Der kan så opstå forvirring enten hos os eller hos modtageren, når der foreligger to rekvisitioner men kun en prøve. Der er nogle måder at minimere den risiko på, og dem beskriver vi tydeligere nu. Vi bruger mere papir og mere tryksværte end før”.
I pilotprojektet, hvor der deltog 44 praksis, var der 20 pct., som ikke opnåede akkreditering i første hug – hvad skyldes det?
”Der er nogle typiske problemstillinger, som har gjort, at ikke alle kunne akkrediteres. Bl.a. at klinikken ikke på den korte tid har haft tid til at omsætte standarderne til retningslinjer i klinikken og omorganisere, så de kunne modtage survey, og de skulle også have lavet en journalaudit. Det har ikke stået klart for alle, at det var et krav for at blive akkrediteret, og så har man fået det nedprioriteret. Det er væsentligt, for det er jo en patientsikkerhedsparameter. Det er umuligt at få tildelt akkrediteringsstatus, hvis du fejler på den standard”.
I, der var med i pilotprojektet og er gået flot igennem, har rent faktisk fået status som akkrediterede i henhold til pilotprojektets standarder og dermed altså en form for kvalitetsstempel. Er det noget, dine patienter går op i?
”Det er så nyt, at jeg ikke engang har lagt det på hjemmesiden, men mit patientsikkerhedstilsyn har jeg linket til. Der har ikke været nogen kommentarer. Men man bliver overrasket over, hvor meget patienterne er interesserede i, hvad der ligger på din hjemmeside. Hvor gammel du er, hvad du har lavet, hvordan du ser ud. Jeg har f.eks. lagt min publikationsliste ud, ikke for at blære mig men for at give et indtryk af, hvad jeg har lavet”.
Nu skal erfaringerne fra pilotprojektet indarbejdes i den endelige kvalitetsmodel. Hvad synes du, kan gøres bedre?
”Det er ikke sådan, at jeg tænker, at den er for lidt omfattende eller for meget. Typisk er det nogle formuleringsting”.
Start og udrulning af Den Danske Kvalitetsmodel for den private speciallægesektor fastsættes i den næste overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Privatpraktiserende Speciallæger (FAPS), som forventes klar til efteråret.
