»Det var lige så nemt som at klø sig selv i ørerne«

Navn: Carl Johan Allan AndreasenAlder: 64 årFamilie: Er gift med MarianneSkyttegaard Andreasen, 63 år,

der er uddannet lærer, men har

arbejdet som lægesekretær i 30 år.

De har børnene Tine, 36 år,

Peter, 34 år og Lise 30 år.

Samt to børnebørn.

Nyt job: Er gået på efterløn.

Eksjob: 30 år i egen praksis

i sit hjem i Odense

med sin kone som sekretær.

»Det var lige så nemt som at klø sig selv i ørerne«

Du har haft klinik derhjemme - måtte du flytte, da du stoppede? Nej, gudskelov ikke. Jeg er ikke stemt for at flytte. Efterfølgeren køber patienterne, kan man sige.

Kunne du være fortsat som praktiserende læge?

Ja, det kunne jeg sagtens. Den egentlige årsag er edb'et. Jeg aner ikke, hvad det er. Jeg har aldrig siddet ved skærm, og jeg tror ikke, at jeg kommer til det. Vi skulle have indført det fra den 1. januar. Det ville jeg ikke sætte penge i. Så skulle jeg jo til at lære det, og det ville jeg ikke bruge tid på.

Hvordan har du klaret dig uden computer?

Jeg har aldrig savnet det. Jeg har klaret det ved hjælp af Det Danske Postvæsen, telefon og fax. Det findes jo stadig.

Det hedder Post Danmark i dag.

Ja, men det er jeg heller ikke tryg ved. Haha.

Hvis ikke du skulle være gået over til edb, hvad havde du så gjort?

Ja, det er et godt spørgsmål. Det er muligt, at jeg havde taget et år til, men ikke sikkert. Jeg var glad for mit job. Så det var egentlig ikke lykken at skulle stoppe - men det har det vist sig at være.

Det er lykken?

Det er skønt. Nu står jeg i strålende sol ved sommerhuset på Langeland. Jeg kigger op i en skyfri himmel, og fuglene synger. Jeg kan lige klare det. Min kone graver have her ved siden af, så jeg må endelig ikke forstyrre hende, hehe. Vi nyder det.

Hvad går tiden med?

Jeg er jazzmusiker og har et godt orkester, som jeg har spillet med i 30 år. Jeg har sommerhus og stort hus i Odense. Jeg ser på fugle. Og så er der børnebørnene. Jeg stoppede lige fra den ene dag til den anden. Det skulle være chok, ik? Det var lige så nemt som at klø sig selv i ørerne. Fra den ene dag til den anden var jeg pensionist. Der skete ikke noget.

Hvorfor var det så nemt?

Fordi jeg har så mange hobbyer, og vi har snakket om det i et par år, så jeg har forberedt mig. Vi rejser jo også meget; jeg har lige været i Caribien. Der var heller ikke tosset.

Hvad laver du sådan en dag som i dag, hvor andre er på arbejde?

Jamen, når jeg er færdig med at snakke med dig, så har jeg i sinde at fræse lidt af urtehaven. Så vil jeg lægge de sidste kartofler. Så er der frokost. I eftermiddag vil jeg slå lidt græs. Og hvis der er tid, går vi en tur i skoven, men ellers lader vi være. Så tuller vi ellers lidt rundt. Sådan en dag drysser af sted.

Savner du ikke lægegerningen?

Nej ... Jeg skal svare nej, for det gør jeg ikke. Jeg kigger i Ugeskriftet. Ved, hvad der sker. Men nej.

Hvad har været den største forandring?

At der ikke kommer patienter. Kommer ikke folk ind ad døren. Telefonen ringer ikke. Det er en af de største glæder. Den har ringet uafbrudt i 30 år.