Diabetes type 2 på fremmarch i Grønland

Man kan dokumentere en stærk fremmarch af diabetes type 2 i Grønland i disse år.

Under 0,1 procent havde i en befolkningsundersøgelse i Grønland i 1962 diabetes (Sagild, Acta Med Scand 1966179:29-39.). I den grønlandske befolkningsundersøgelse i 1999-2002 havde 10 procent af den voksne befolkning diabetes (Jørgensen, Diabetes Care 2002;25:1766-71).

Dvs. ca. dobbelt så mange som i Danmark og en prævalens svarende til, hvad man ser i flere højrisikopopulationer andre steder i verden.

Den seneste landsdækkende undersøgelse i Grønland 2005-2008 tyder på, at udviklingen fortsætter. Man kan dog ikke påvise en statistisk sikker stigning fra 2000 til 2005 på nær blandt de ældste kvinder.

Alle tal dækker type 1 og 2 tilsammen, men er i realiteten kun diabetes type 2. Der er stort set ikke type 1-diabetes i Grønland.

Det fortæller Marit Eika Jørgensen, der forsker i diabetes i Grønland. Hun er ph.d., seniorforsker på Center for Sundhedsforskning i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed.

70 procent af diabetestilfældene er på forhånd uerkendt, lidt færre i den seneste undersøgelse, som ikke er publiceret endnu.

Hun tilføjer, at disse epidemiologiske undersøgelser ikke kan anvendes til at belyse incidensen af diagnosticeret diabetes eller forekomsten af komplikationer.

Årsagerne ukendte

Flere har gisnet om årsagerne til stigningen. Er årsagen øget indtag af importeret kød fra opdrættede landdyr og dermed mere skadelig dyrisk fedt? Er årsagen det øgede indtag af sukker? Er årsagen mere stillesiddende og mindre fysisk aktivt arbejde? Er årsagen noget helt fjerde? Eller en kombination af flere ting?

Endnu har man ikke fuldstændig klarhed over det, men meget tyder på, at efterhånden som Grønland importerer den vestlige livsstil, importerer man også diabetes.

Marit Eika Jørgensen siger: »Vores undersøgelse viser, at årsagerne til diabetes er de samme som herhjemme: fedme, fysisk inaktivitet og familiær disposition. Pga. den hurtige stigning og den høje forekomst er der desuden særlige forhold, som har interesse, når man ser på diabetes hos inuit: 1) Er der en særlig genetisk disposition? Har der f.eks. været en overlevelsesmæssig fordel i det traditionelle samfund ved at akkumulere fedt abdominalt - dette leder til insulinresistens, når der er fri adgang til mad, og man ikke behøver bevæge sig? 2) Hvilken rolle spiller lav fødselsvægt? 3) Er der særlige forhold i den traditionelle kost (marinepattedyr med højt indhold af langkædede omega-3-fedtsyrer), som kan have beskyttet mod diabetes i det traditionelle samfund? 4) Kan den ekstremt høje forekomst af persistente organiske forureningsstoffer, som opkoncentreres i fisk og havpattedyr, være associeret med diabetes? Disse fire spørgsmål prøver vi vedvarende at få svar på, og vi håber at den seneste omfattende befolkningsundersøgelse af > 3.000 personer i Grønland, sammen med en tilsvarende i Canada og Alaska, kan fortælle os noget om det.«

Diabetesprojekt i Grønland

Som et led i behandlingen og monitoreringen af diabetes i Grønland startede man i februar 2008 et treårigt diabetesprojekt i Grønland, sponseret af Novo Nordisk.

Michael Lynge Pedersen, distriktslæge på lægeklinikken i Nuuk, Grønland, er projektleder på diabetesprojektet.

»Da vi gik i gang, fandt vi ud af, at der fortsat måtte være en meget stor andel uerkendt diabetes, og at der var stor forskel i kvaliteten af behandlingen,« siger Michael Lynge Pedersen.

Inspireret af det danske nationale indikatorprojekt ensrettede man behandlingstilbuddet, lavede nationale retningslinjer samt oprettede en side i den nationale og landsdækkende grønlandske EPJ, som kan fungere som en klinisk database over diabetespatienterne (primærsektoren i Grønland bruger - modsat Danmark - den samme EPJ). Der var i forvejen erfaringer med anvendelse af kvalitetssikringsdatabase i to distrikter.

Der er udkommet en række publikationer på baggrund deraf. De viser blandt andet, at ca. 2 procent af voksne havde fået konstateret diabetes, og at grønlandske diabetespatienter får de velkendte komplikationer til diabetes på niveau med danske diabetespatienter i Grønland.

Komplikationerne er vanskeligere at behandle i Grønland. F.eks. udføres der ikke hæmodialyse i Grønland. Så længe nyrepatienterne kan klare sig med hjemmedialyse, kan de blive, men hvis de bliver afhængige af hæmodialyse, må de flytte til Danmark.

»Vi får hurtigt et overblik over patienterne, hvem der kommer til kontroller, og vi har løbende monitorering af kvaliteten lokalt og nationalt, kan give feedback til klinikerne og benchmarking klinikerne imellem,« siger Michael Lynge Pedersen om den kliniske database.

Resultaterne er allerede begyndt at vise sig i form af et kvalitetsløft målt på indikatorerne samt en øget andel diagnosticerede.

Michael Lynge Pedersen fortæller, at der p.t. er registreret over 700 patienter med diabetes i Grønland, hovedsageligt type 2 diabetes.