Diamanten fejrer Bartholins 400-års dag

I morgen, tirsdag, åbner en lille, men eksklusiv udstilling i Det Kongelige Bibliotek. Den fylder ikke meget, men glasmontrerne i forhallen til Den sorte diamant på Kalvebod Brygge i København rummer, hvad man roligt kan kalde kronjuvelerne i dansk lægevidenskabs historie.

Udstillingen viser nemlig udvalgte opslag i Thomas Bartholins værker, som fra midten af 1600-tallet skabte international respekt om medicinen i Danmark.

Anledningen er, at det den 20. oktober er 400 år siden, at lægen og anatomen Thomas Bartholin blev født. Det Kongelige Bibliotek ejer en omfattende samling af Bartholins værker, og det er et udvalg af dem, der nu er mulighed for at se.

I dag er Bartholin mest kendt for opdagelsen og navngivningen af lymfekarrene og for et meget omfattende og broget forfatterskab samt for sin udgivelse af verdens første lægevidenskabelige tidsskrift Acta Medica & Philosophica Hafniensia.

I Bartholins tid som professor i medicin og anatomi ved Københavns Universitet og leder af Anatomihuset i København opnåede universitetets medicinske fakultet en opblomstring og et internationalt ry, som ikke er overgået siden.

Det er seniorforsker Niels W. Bruun og læge Jesper Brandt Andersen, der står bag udstillingen, der kredser om værkerne og de vigtigste begivenheder og bedrifter i Bartholins liv.

En separat del af udstillingen gennemgår hovedtrækkene i Bartholins udforskning af lymfekarsystemet.

1652 påviste Thomas Bartholin og hans assistent Michael Lyser mælkebrystgangen på et menneske under en offentlig dissektion i anatomihuset på Frue Plads i København. ”Hovedpersonen” var en henrettet, mandlig barnemorder, hvis kadaver, ifølge Bartholin, ”var magert, så det næppe kunne hæn¬ge sammen”.

For at gøre opgaven lettere, var manden ”blevet fyldt til overmættelse med mad og vin” fem timer før henrettelsen, så mælkebrystgangen kunne træde tydeligere frem.

Udstillingen åbner i morgen den 4. oktober og slutter den 3. november.