Direktør med talegaver og faglighed

Med Else Smith i chefstolen har Sundhedsstyrelsen igen fået en læge i toppen. Men titlen er ikke, som tidligere, medicinaldirektør. Men administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen.

»Mine administrative evner er meget vigtige i dette job. Det er en stor institution«, siger hun.

Men vil man slet ikke kunne mærke, at du er læge?

»Jo. Det betyder selvfølgelig meget at jeg er læge. Jeg ved meget på området, og det vil naturligt kunne ses i sproget og i forståelsen af kompleksiteten af opgaverne«.

Vil det kunne mærkes i Sundhedsstyrelsens udmeldinger?

»Det vil afspejle sig i dialogen og kommunikationen og i det hele taget i den strategi, vi lægger for udviklingen i sundhedsvæsenet Det sundhedsfaglige er mit afsæt. Departementet har jo en politisk rolle og ministeren er vores »master«. Men vi er den øverste sundhedsfaglige myndighed. Jeg tror, man vil kunne se en skarpere faglighed i måden, vi arbejder på fremover«.

Else Smith blev kendt i Danmark også af folk uden for sundhedsverdenen under influenzaepidemien sidste år, hvor hendes faglige og rolige kommentarer var et tilbagevendende indslag i nyhedsudsendelserne vinteren igennem. Else Smith fik meget ros. For fremtoningen og for hele måden at takle det på.

Hvad var tricket?

»Vi havde en plan. En plan, som alle interessenter var enige om og havde været med til at lave. Det er det helt centrale, men man kan måske nogle gange være tilbøjelig til at sparke arbejdet med at lave en plan lidt til hjørne. Det går ikke. Planen er vigtig. Det samme er kommunikationen. Kommunikation er vildt vigtig under kriser«.

Skarpere opfølgning

Det er ikke det mest nyskabende begreb Else Smith hiver frem, når hun bliver bedt om at sige, hvad hendes fokus bliver. Men nok driftsikkert. Kvalitet, siger hun.

»Jeg vil have fokus på, at der kommer meget kvalitet ind i vores arbejde, dvs. i udmeldingerne, vores data, vores rådgivning, i de kliniske retningslinjer. Når det er i orden, så skal det have virkning på sundhedsvæsenet. Man skal vide, at det, vi understøtter, er kvalitet«.

Patientsikkerhed bliver også et fokuspunkt, når Else Smith er bag rattet.

»Det er ikke et snævert begreb, det har også at gøre med, hvordan man gør tingene. På den måde har patientsikkerhed f.eks. at gøre med retningslinjer og med, hvordan vi udfører vores tilsyn. Helt aktuelt for eksempel som vi gør nu, hvor vi arbejder på et fokuseret tilsyn med ultralydsklinikker. Patientsikkerhed sikres også med kliniske retningslinjer, med pakkeforløb og med almen praksis«.

Hvordan vil den fokus ytre sig - vil I følge op på jeres udmeldinger?

»Ja, men vi må prioritere, hvad vi gør. Økonomien er svær for tiden, også i Sundhedsstyrelsen, hvor vi er blevet færre mennesker«.

Konkret vil Sundhedsstyrelsen udnytte de store mængder af data, som de ligger inde med. De skal bruges til at følge op på, hvordan tingene foregår.

»Vi er i stigende grad opmærksomme på potentialet i sundhedsdata. For eksempel til at følge op på specialeplanlægningen - her skal vi se på, hvad data fra Landspatientregistret kan bruges til og derved følge, hvilke afdelinger der har lavet hvilke procedurer hvornår. I det hele taget skal vi bruge de data, vi har, til at følge op på, om tingene går i den retning, vores vejledning og rådgivning peger. Og til at se, hvor vi eventuelt skal sætte ind«.

Sats på det vigtigste

Else Smith ser gerne en Sundhedsstyrelse, som har en skarp prioritering bag sine indsatsområder.

»Man skal vide, at der, hvor vi siger, at der skal satses, der er det vigtigt. Vi skal være mere systematiske, når vi udvælger vores satsningsområder, end vi er i dag. Det skal også være et mål at få det til at virke. Vi skal f.eks. i forbindelse med tilsyn være mere aktive end reaktive og vælge et tema ud. Det kan være medicinhåndteringen på plejehjem. Har vi, sidste gang vi var på et plejehjem, konstateret, at der var problemer, skal vi være ekstra opmærksomme og følge op på det næste gang«.

Selv om hun er nyudnævnt direktør, skal Else Smith ikke spilde tid med at lære folks navne, og hvordan man bruger kaffemaskinen. Hun har været i Sundhedsstyrelsen i årevis og har øvet sig på rollen som chef gennem to perioder som konstitueret. Derfor kan hun også allerede nu udtale sig om sager ikke bare med lægens indsigt, men også med institutionens.

For eksempel om de stormomblæste nationale kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsen har i flere år haft en model i ovnen, som er et sæt elektronisk baserede retningslinjer, der skal oversættes fra engelsk. De lægelige selskaber ved Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber vil ikke have det engelske system, men ønsker, at de danske læger udarbejder deres eget system. Der er møde om sagen samtidig med, at dette interview finder sted. En status fra Else Smith lyder:

»Parterne er enige et pænt stykke ad vejen - om at vi skal have nationale kliniske retningslinjer, og at de skal være elektronisk baserede. Nu må vi se, om vi kan komme et stykke videre. Vi har ikke forkastet den engelske model, men vi har heller ikke besluttet noget. Nu må vi se, hvor langt vi kan nå«.

Nyt lederfelt

Men allerførst ligger der en helt konkret opgave for Else Smith. Der skal ansættes nogle nye chefer i Sundhedsstyrelsen.

»Det er en umiddelbar januaropgave at få lederholdet på plads. Der skal ansættes en chef for forebyggelsesafdelingen og vi har fået en enkelt meget stor enhed med efterhånden har 70 mennesker ansat.«

Lederholdet skal stå i spidsen for en styrelse, der ifølge Else Smith skal være meget bevidst om sin rolle:

»Vi skal spille ind i sundhedsdebatten og understøtte udviklingen, der er i gang, ikke mindst på sygehusområdet med nye sygehuse og hele implementeringen af specialplanen. Det bliver en kæmpe omvæltning. Men jeg tror, at Sundhedsstyrelsens rolle her også skal være at skabe en kant. Jeg mener, vi skal være i pagt med det samfund vi betjener. Vi har mange samarbejdsflader, og der er mange forventninger om, at alt kan lade sig gøre. Vi skal ikke være venner med alle, men være en god samarbejdspartner med læger, selskaber, borgere, patienter og andre myndigheder. Vi skal indgå i dialog med alle parter og lytte og ændre, hvis der er brug for det«.

Har du et budskab til lægerne?

»Ja. De skal huske, at lægerne samlet set bidrager til folkesundheden. Men vi skal anerkende, at det er der også andre, der gør. Det er et tværgående samarbejde, der også handler om sundhed og forebyggelse. Til de praktiserende læger vil jeg derfor sige: Se på den kommune, du har praksis i, hvilke tilbud er der? Bruger jeg det? Til hospitalslæger vil jeg sige: Se på patienten, er det en, der ryger og drikke meget? Tag det med i overvejelserne og send den besked videre til den praktiserende læge«.