Skip to main content

Direktør: Vi har nok en vis nyorientering i Kræftens Bekæmpelse

Anne Steenberger, as@dadl.dk

21. sep. 2012
3 min.

Har Kræftens Bekæmpelse (KB) en ny holdning til at afslutte en behandling, sådan som Preben Kok siger?

»Jeg tror ikke, at KB som sådan har ændret holdning. Men jeg vil give Preben Kok ret i, at vi i nogen tid ikke har artikuleret det område, der handler om at stoppe en behandling. Vi har i højere grad været fremme med budskabet om, at vi i Danmark skal kunne tilbyde de behandlinger, der er relevante, og som virker. Vi har haft meget fokus på budskabet om, at vi i Danmark har været bagud med kræftbehandlingen«.

Men det er vi ikke mere?

»Vi er kommet meget bedre med. Det forhold, som vi nu siger noget højere og i stigende grad vil sige meget højt, er, at der skal skabes rum til at overveje, om en behandling nytter for den enkelte patient. Generelt er det sådan, at ved enhver behandling kan man anlægge en statistisk betragtning, om den virker. Det, at en patient teoretisk kan have gavn af medicinen, er meget vigtigt. Men den skal suppleres med en overvejelse om, hvorvidt patienten har nytte af behandlingen. Det vil sige, hvor livskvalitet og andre personlige forhold inddrages. Det spørgsmål kan lægen ikke afgøre alene. Det kan kun patienten afgøre - sammen med sin læge«.

Mener du, at der i dag bliver givet for mange nyttesløse behandlinger eller kure?

»Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke tror, at læger generelt behandler, hvor behandlingen ikke virker. Men det er ikke det samme som, at behandlingen nytter. Det, vi siger i KB, er, at ikke alt, der virker, skal stoppes i munden på patienten. Der kan være noget andet, der er vigtigere. Derfor vil vi gerne have fokus på samtalen mellem lægen og patienten, hvor patienten skal afgøre, om en given behandling er det rigtige for ham eller hende.

Der er sket en meget klar udvikling på dette område. Når der ikke længere kan gøres noget kurativt, er der altid noget andet, der kan gøres. F.eks. palliation som jo kan give et meget langt forløb, hvor man får et godt liv, men hvor man må konstatere, at sygdommen ikke kan kureres«.

Hvad mener KB om lægens rolle her?

»Det er ikke lægen, der skal afgøre, hvad der nytter. Men det er lægens og patientens afgørelse sammen. Vi har derfor meget fokus på lægen i den forstand, at vi mener, der bør skabes rum til, at læge og patient kan tale ordentligt sammen. Men det kræver, at patienten er tryg, for at man kan nå ind til den samtale. Og vi ved, at alt for mange kræftpatienter oplever at møde en ny læge, hver gang de skal møde på onkologisk afdeling. Lægen kender ikke rigtig patienten og må se i journalen og tør ikke rigtig andet end at fortsætte den behandling, som allerede er i gang. Omvendt har patienten brug for en læge, han kender og er tryg ved, for at kunne tage hul på sådan en samtale. Derfor er det helt afgørende, at patienten oplever at have sin egen læge på hospitalets specialafdeling - det giver tryghed, tilfredshed og tillid, både for patient og læge«.