Skip to main content

Selv om de færreste læger vel vover at drage nødvendigheden af kvalitetssikring i tvivl, så viser historien om Dansk DiscusBase, at ét er, hvad man siger i offentlige sammenhænge; noget andet er, hvad man gør, når hverdagen og ventelisterne trænger sig på.

Kort fortalt handler det om et kuldsejlet kvalitetssikringsprojekt, som Sundhedsstyrelsen selv satte i søen tilbage i 1995: Med professor dr.med. Claus Manniche som formand og dataansvarlig udvikles Dansk DiscusBase, hvortil alle landets rygkirurgiske afdelinger/klinikker bliver bedt om at indrapportere fra og med 1998. Målepunkterne er blandt andet patienternes funktionsniveau før og efter operation samt antallet af komplikationer.

Det går trægt. Det første år indhentes data fra 300 patienter opereret for rodtryk i lændehvirvelsøjlen, svarende til cirka 10% af samtlige, og de følgende år bliver tilslutningen ikke markant forøget. En relancering af registreringssystemet i 2003 får hævet dækningsgraden til 20%, men der er stadig langt til de 80-90%, som kræves, for at databasen anses for brugbar. Og for at Amtsrådsforeningen fortsat vil finansiere gildet.

I 2004 er formandens tålmodighed ved at være tyndslidt. Han gør anskrig om, at der skal etableres tvangsmæssige redskaber for at få tilstrækkelig tilslutning til databasen. Men intet sker. Sundhedsstyrelsen vender det døve øre til.

Databasen overlever dog årsskiftet 2004/2005, idet Amtsrådsforeningen forbarmer sig og endnu engang udbetaler nogle hundrede tusinde kroner i driftsstøtte. Til gengæld garanterer formanden, at man inden næste årsskifte vil have samtlige afdelinger i landet og 80% af alle discusprolapspatienter både inkluderet og afsluttet med opfølgningsskema et år efter operationen.

Så kommer tallene fra første kvartal i år. De har ikke ændret sig en tøddel, og Claus Manniche giver op, betegner det som utopi at nå målet og derfor økonomisk uansvarligt at lade bolden rulle videre. Han sender et brev til alle samarbejdspartnere, hvor han meddeler, at han trækker sig som formand. Og lidt senere et, hvor han erklærer databasen for død, da ingen tilsyneladende ønsker at overtage hvervet.

Brandærgerligt... og besynderligt

»Det er da brandærgerligt. Helt imod tidens ånd og alle skåltalerne om, hvor vigtigt det er at bedrive kvalitetssikring,« siger en frustreret Claus Manniche, der ikke viger tilbage fra at kalde historien om DiscusBasen en skandale.

»Sagen er, at vi er blevet svigtet af ledelsessystemet. Sundhedsstyrelsen har ikke turdet pålægge kirurgerne registreringspligt af frygt for, at driftsherrerne - amterne - ville føle, at de fik trukket noget ned over hovederne. Det er altså en magtkamp, vi er blevet ofre for,« vurderer professoren, der til daglig fungerer som ledende overlæge på Rygcenter Fyn i Ringe.

Ifølge Claus Manniche er resultatet dels, at cirka fire millioner skattekroner er smidt ud ad vinduet i løbet af de ti år, dels at en masse mennesker har spildt deres tid - ham selv inklusive.

»Men det værste er, at vi nu mister en mulighed for at føre kvalitetskontrol med de godt 3.000 rygoperationer, der udføres årligt. Ingen ved i dag, hvad resultatet af alle disse operationer er,« siger Claus Manniche, der finder det besynderligt, at flere af landets store rygkirurgiske afdelinger ikke har kunnet afse fem-ti minutters kvalitetssikringsarbejde pr. operation, når de trods alt får 50.000 kroner for ydelsen.

»Jeg mener, at enkelte afdelinger har vist total mangel på kvalitetsbevidsthed i denne sag, og man må frygte, at denne indstilling også gør sig gældende i andre rutiner i afdelingen,« fremfører han.

En skruenøgle i motoren

Paul Bartels, cheflæge i Århus Amt og leder af databasernes Kompetencecenter Nord, er helt enig i, at Sundhedsstyrelsen burde have sat mere trumf på over for hospitalslægerne.

»Set fra det helt principielle niveau, er det noget værre møg, at sådan et projekt drukner i interne stammekrige,« fremturer han og foreslår:

»Man kunne have gjort det mere klart over for afdelingerne, at når man skal, så skal man! I dag har vi et kvalitetssikringssystem, som alle tilsyneladende er utroligt velvillige overfor, men hvor enhver omkostningsfrit kan smide en skruenøgle ned i motoren og få den til at gå i stå,« siger Paul Bartels.

Han mener, at det udelukkende er et spørgsmål om holdning, hvis systemet skal bringes til fungere. Ikke om hverken tid eller ressourcer, som man ellers altid taler om.

»Hvis vi er enige om, at kvalitetssikring er en vigtig ting, så må sygehusledelserne jo acceptere, at der for eksempel kun laves 19 operationer dagligt med styr på kvaliteten i stedet for 20, hvor vi ikke aner, hvordan det går. Det er kun et spørgsmål om, at man anerkender, at kvalitetssikringsarbejde er en del af klinikken,« forklarer Paul Bartels.

Og så selvfølgelig at man anser det for uvæsentligt, hvorvidt det er reumatologer, ortopædkirurger eller neurokirurger, der leder kvalitetssikringsarbejdet.

Rygkirurgisk Selskab på banen

At det i sin tid blev netop reumatologen Claus Manniche, der fik førerkasketten på i udviklingen af DiscusBasen, kan godt have spillet en rolle i forhold til databasens anseelse blandt kirurger. Derfor er der nu også kræfter i gang for at få Dansk Rygkirurgisk Selskab til at tage over, idet ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Viborg, lic.med. Magne Juhl har opfordret selskabet til at tage affære og sikre databasens fortsættelse.

»Jeg synes, det er en besynderlig måde, Claus Manniche opfører sig på. Det er fair nok, hvis han ønsker at trække sig som formand, men han behøver ikke rive hele tæppet væk under databasen. Det mener jeg er en overreaktion. Databasen har aldrig kørt så godt, som den gjorde sidste år, og jeg tror simpelthen ikke, han har fået alle tallene for første kvartal 2005 ind endnu,« siger Magne Juhl, der mener, at DiscusBasen efter den seneste relancering er blevet et fornuftigt kvalitetssikringsredskab.

Det er der dog ikke enighed om blandt kirurgerne. På H:S Rigshospitalet mener neurokirurgerne fortsat, at DiscusBasen er for umoderne rent teknologisk, og at man derfor ikke får nok ud af at bidrage med data. Over-læge Johan Kjærgaard fra Enhed for klinisk kvalitet i H:S oplyser, at direktionen netop har bedt om en nærmere redegørelse ud fra den generelle holdning, at H:S deltager i obligatoriske, landsdækkende databaser.

Kontorchef træder vande

Indtil videre er den bevilgede driftsstøtte til DiscusBasen ikke fjernet helt men blot stillet i bero, oplyser kontorchef Lars Hagerup fra Amtsrådsforeningens kontor for sundheds-it og kvalitet. Her har de besluttet at træde vande lidt, inden der slukkes helt for respiratoren.

»Det er jo ærgerligt for det faglige miljø og områdets kvalitetsudvikling, for man kan vel godt opfatte det, der er sket, som et symptom på dårligt samarbejde,« siger Lars Hagerup, der ikke har oplevet lignende vanskeligheder omkring de øvrige af landets cirka 30 kvalitetssikringsdatabaser.

»Nej, det er faktisk første gang, vi oplever, at en database lukker ned på denne måde,« oplyser kontorchefen, der dog sagtens kan følge Claus Manniches ræsonnement:

»Det er jo uhensigtsmæssigt, hvis kun halvdelen af det faglige miljø ønsker at deltage i arbejdet omkring en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,« fastslår Lars Hagerup og understreger, at Amtsrådsforeningen har arbejdet på at hæve databasernes dækningsgrad gennem det administrative ledelsessystem.

Indtil videre tilsyneladende uden den store effekt.

Kære samarbejdspartnere

Vedr. Dansk Discusbase.dk

Det må konstateres, at hverken Amtsrådsforeningen eller jeg har modtaget tilkendegivelser fra nogen med interesse i at overtage hvervet som databaseansvarlig, efter at den nuværende fm. har trukket sig, jf. brev i sidste uge.

Derfor vil jeg i samarbejde med Amtsrådsforeningen nu afslutte årets regnskab og hermed konstatere databasen for nedlagt, hvis ikke andre tager udfordringen op.

Hjemmesiden er betalt et år frem. De nyeste aktivitetstal, der klart demonstrerer en utilfredsstillende patientinklusion (max. 20%), er lagt ud som en opdatering.

Efter 10 års arbejde med databasen vil jeg benytte lejligheden til at takke de kolleger, som trods mange besværligheder, har bidraget positivt - omend forgæves - til arbejdet.

Samtidig må jeg konkludere, at uden muligheden af at benytte såvel gulerod som pisk går det ikke.

Med venlig hilsen Claus Manniche