Disruption ligger i speciallægens DNA

Kunstig intelligens, telemedicin, it-systemer og robotter vinder ind på landets sygehuse, og halvdelen af speciallægerne føler sig rustet til den nye teknologi.

Det viser en undersøgelse fra FAS. Her svarer 50 pct. ud af 2.890 overlæger, praktiserende speciallæger og læger i erhvervslivet, der blandt andet udgør FAS’ medlemmer, at de føler sig rustet til ny teknologi. En fjerdedel svarer, at de ikke føler sig rustet.

Undersøgelsen kommer som optakt til FAS’ årsmøde fredag og repræsentantskabsmøderne i Overlægeforeningen og Foreningen af Praktiserende Speciallæger lørdag. Temaet er ”disruption”, der omfatter det forhold, at ny teknologi kan ændre vilkårene i en branche, sektor eller hele samfundet.

Digitale løsninger i sundhedsvæsenet har længe været på politikernes ønskeliste, og i januar 2018 præsenterede regeringen ”Strategi for Danmarks digitale vækst”, hvor de afsatte 1 mia. kroner til strategiens initiativer frem mod 2025 – bl.a. til digitale teknologier i sundhed.

Ifølge Lisbeth Lintz, formand for FAS og Overlægeforeningen, er det oplagt at kigge på den virkelighed, som speciallægerne befinder sig i med sociale medier og nye digitale tiltag i arbejdet, forklarer Lisbeth Lintz.

”Emnet er vedkommende, fordi det påvirker vores hverdag. Som speciallæger har vi altid været meget nysgerrige på, hvad udviklingen bringer, og hvordan vi kan gøre ting bedre. Speciallægerne er vant til nye tiltag og til forandringer – hele tankesættet omkring disruption ligger i speciallægens DNA”, forklarer hun og siger, at det ikke noget negativt svar, at 50 procent føler sig rustet. Det er en stor del af speciallægerne, mener hun.

Lisbeth Lintz nævner den nye app fra Danske Regioner som eksempel på ny teknologi, hvor hver tredje konsultation hos den praktiserende læge skal være digital.

Et andet sted, hvor fremskridtene i ny teknologi er tydelig, er i kirurgien, hvor man er gået fra at åbne folk fra hagen og hele vejen ned til, at man i dag kan lave kikkertkirurgi og kapselendoskopi, forklarer Lisbeth Lintz.

”Der er kommet redskaber, vi kan bruge i hverdagen, så patienter ikke skal skæres op og have bivirkninger efter operationer, og så infektionsrisikoen er mindre. Jeg er sikker på, at det samme vil ske med nye teknologier som kunstig intelligens, telemedicin og apps”, siger Listbeth Lintz.

Sundhedsplatformen er et eksempel på svær teknologi

Lægerne i undersøgelsen har ikke angivet deres region, så resultaterne peger ikke på, hvor rustet lægerne føler sig i Østdanmark efter implementeringen af Sundhedsplatformen.

Det omdiskuterede it-system er dog ikke gået fri af FAS’ undersøgelse.

”Sundhedsplatformen er et eksempel på, at man systematisk undervurderer, hvor svært det er at lære at anvende ny teknologier”, skriver en speciallæge som kommentar i undersøgelsen.

Lisbeth Lintz vil ikke udelukke, at Sundhedsplatformen er en medvirkende årsag til, at den sidste fjerdedel ikke føler sig rustet til teknologiske tiltag.

”Der er ingen tvivl om, at det har givet en rigtig ubehagelig, negativ oplevelse hos mange overlæger i Østdanmark, og det er med til at farve det billede, vi står med”, siger hun.

AI-doktor Watson gav livsfarlig medicin

Problemer kan ifølge Lisbeth Lintz opstå, hvis læger ikke føler sig rustet til at bruge teknologi som eksempelvis Sundhedsplatformen eller AI-doktoren Watson Oncology, der potentielt kan stå for cancerdiagnostik på landets kræftafdelinger. Det kan nemlig gå ud over patienterne, og det skal aldrig ske, siger hun.

”Lægen skal være ordentligt klædt på, inden vedkommende står med en ny version af Watson. Lægen skal stadig have overblikket over maskindiagnostik og behandling, der kan lave fejl, som ikke bliver opdaget”, fastslår hun.

AI-doktoren er IBM's kunstige intelligens, der skulle give sit bud på behandlinger på kræftafdelinger over hele verden. Men under et forsøg på Rigshospitalet foreslog den livsfarlige præparater til patienterne.

”Vi har (..) oplevet Watson foreslå en behandling med stoffer, som patienten aldrig mere måtte få i sit liv, fordi det var livsfarligt”, sagde tidligere centerdirektør på Rigshospitalet, Leif Panduro Jensen til fagbladet Ingeniøren.

Et andet grelt eksempel kommer fra Slagelse, hvor en sygeplejerske stolede på, at kikkerten til tarmundersøgelser var ren – det forsikrede vaskemaskinens display hende nemlig om. Men det viste sig, at kikkerten ikke var vasket, og det opdagede sygeplejersken først efter tre måneders brug, skriver Videnskab.dk på baggrund af bogen "Teknologiforståelse på skoler og hospitaler".

Sager som disse understreger ifølge Lisbeth Lintz, at et fagligt blik stadig er nødvendigt, selvom vi indfører nye digitale tiltag. Udvikling betyder nemlig ikke, at læger skal stå ved siden af uden at vide noget – så er de ikke læger, siger hun.

”Det at være læge har udviklet sig massivt allerede. Den måde, vi arbejder på i dag, er væsentligt anderledes end for 100 år siden. Men de grundlæggende værdier for læger er ikke anderledes – vi har viden om helbred, sygdomme, diagnostisk og behandling. Det kan robotter ikke tage fra os, men ny teknologi giver nye muligheder”, siger hun.

For at få den sidste fjerdedel til også at føle sig rustet peger Lisbeth Lintz på efteruddannelse som helt central.

”Den mindre del, der ikke er rustet, kan tænke, at nye tiltag kræver efteruddannelse. For mange medlemmer er det et stort problem at få tilstrækkeligt med efteruddannelse – især overlægerne. Nogle steder kører efteruddannelsen godt, men der er steder, hvor overlægerne oplever, at mulighederne ikke står mål med behovet”, siger hun.

Ældre læger godt med

I den nye undersøgelse har FAS heller ikke kodet for alder, og derfor viser tallene ikke en forskel på, om unge og ældre ser forskelligt på teknologi.

Men ifølge Lisbeth Lintz er det i diskussionen om disruption ikke relevant at se på alder. Yngre er vant til at arbejde med computere, men det samme kan man sige om overlægerne, mener hun.

”Vi er vant til at lave vores forskning og udvikling på egne pc’er. Alle de kliniske databaser er oprettet af læger. Der er ingen tvivl om, at unge har fordele af at være opvokset med it-redskaber, men overlæger er også vant til at bruge it på et tidligt tidspunkt”, siger hun.