Skip to main content

Dit studie skal registreres - nu også med resultater

Redaktør Jacob Rosenberg

15. maj 2009
4 min.

Man er i Vancouvergruppen blevet enige om ikke at publicere humane studier, medmindre de er registreret i en af de offentligt tilgængelige databaser [1]. Undtagelsesvis kan redaktøren vælge at publicere artiklen, hvis man vurderer, at det er meget væsentligt, at data kommer ud til en bredere offentlighed, selv om forfatterne skulle have glemt at registrere studiet. I givet fald skal redaktøren skrive en fodnote til artiklen, hvor der redegøres for dette. Fra 1.7.2008 skal alle humane studier registreres, også ukontrollerede studier, fase 1-undersøgelser, farmakokinetiske projekter m.v.

Disse regler, som er vedtaget af Vancouvergruppen og efterfølgende støttet af lang række andre tidsskrifter, er nu blevet overhalet af en ny amerikansk lov [2]. Ifølge denne lov - den såkaldte Food and Drug Administration (FDA) Amendments Act (FDAAA) - skal der nu også registreres resultater fra visse studier på internettet, dvs. før de publiceres i en videnskabelig artikel, som har været underkastet redaktionel gennemgang og peer review. Loven omfatter alle farmaka og devices , som er på markedet i USA, eller hvor man senere ønsker FDA-godkendelse. Det vil ligeledes være et krav, at studiets resultater registreres, såfremt man ansøger om forskningsstøtte fra National Institute of Health (NIH). Det må understreges, at selv om det er en amerikansk lov, gælder den faktisk også for studier, der udføres i f.eks. Danmark, hvis de omfatter farmaka, som er eller kommer i berøring med FDA. En mindre investigatorinitieret undersøgelse i Danmark kunne måske godt undslippe dette lovkrav, men det involverede medicinalfirma vil sandsynligvis kræve, at man overholder disse nye regler. Loven er trådt i kraft den 27.9.2008 og normerer, at resultater skal gøres tilgængelige på internettet senest 12 måneder efter, at den sidste patient er blevet undersøgt for den primære effektparameter.

En væsentlig grund til at man i USA har vedtaget den nye lov er, at man har ønsket øget offentlighed om alle kliniske studier [3]. Dette er bl.a. støttet af en interessant nyere opgørelse vedrørende publikation af data fra humane studier med antidepressiv medicin [4]. Her gennemgik man i alt 74 FDA-registrerede studier og fandt overraskende, at 31% (svarende til 3.449 patienter) aldrig var blevet publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Der var en overvægt af negative resultater blandt de ikkepublicerede studier, hvilket således får resultater med brug af antidepressiv medicin til at fremstå fejlagtigt positive i forhold til, hvad der reelt er opnået i de kliniske forsøg. Dette er et godt argument for at kræve registrering af resultater på internettet, uanset om studiet siden hen bliver publiceret eller ej.

Sagen har været diskuteret indgående i Vancouvergruppen, idet det principielt kan stride mod reglen om ikke at gøre resultater tilgængelige for offentligheden, før de er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Da Vancouvergruppen selvfølgelig ikke kan ændre den amerikanske lovgivning, har man vedtaget, at det vil være acceptabelt at publicere følgende data på internettet før publikation i en videnskabelig artikel: 1) Data vedrørende patientflow, f.eks. i form af et consort -diagram. 2) Demografiske data om patienterne, f.eks. som en typisk tabel 1 i en originalartikel. 3) Data for de primære og sekundære effektparametre. 4) Data vedrørende alvorlige bivirkninger i forsøget. FDAAA-kravene inkluderer ikke resultater fra fase 1-studier og feasibility -studier med devices, hvorimod Vancouvergruppens regler for registrering af studiet (dvs. uden resultater) inkluderer alle prospektive humane studier.

De nye regler giver dog også anledning til en række alvorlige bekymringer. Offentliggørelse af resultater på internettet før regelret publikation i et tidsskrift bliver uden peer review og er helt ukontrolleret. Man kan derfor frygte, at enkelte forskere vil føle sig fristet til at »sminke« deres resultater, og det vil være en rigtig dårlig idé at inkludere disse data f.eks. i metaanalyser. Det er også et væsentligt problem, at resultaterne på internettet ikke er ledsaget af en videnskabelig fortolkning, idet resultater trods et måske entydigt fund kan tillægges forskellig betydning afhængig af en række detaljer i forsøget. I øjeblikket er det kun den amerikanske database, der tilbyder offentliggørelse af resultater på internettet.



Korrespondance:
Jacob Rosenberg, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling, Herlev Hospital, DK-2730 Herlev.

E-mail: jaro@heh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. Laine C, Horton R, DeAngelis CD et al. Clinical trial registration. BMJ 2007;334:1177-8.
  2. http://frwebgate.access.gpo.gov/cgi-bin/getdoc.cgi?dbname=110_cong_public_laws&docid= f:publ085.110.pdf (1. december 2008).
  3. Zarin DA, Tse T. Moving toward transparency of clinical trials. Science 2008;319:1340-2.
  4. Turner EH, Matthews AM, Linardatos E et al. Selective publication of antidepressant trials and its influence on apparent efficacy. N Engl J Med 2008;358:252-60.