DLCG: Det samlede symptombillede og patientens baggrund er afgørende

Efter afskedigelsen af ledende overlæge på Diagnostisk Center i Silkeborg, Ulrich Fredberg, er der ikke mindst blandt de praktiserende læger opstået en vis usikkerhed om, hvornår de skal henvise patienter med mistanke om lungekræft til kræftpakken og dermed undersøgelse med højdosis-CT. Senest er Hospitalsenhed Midt tidligere i denne uge kommet med en redegørelse, der viser, at 132 patienter med mistanke om lungekræft skulle have været tilbudt højdosis-CT. Der er dog ikke enighed om redegørelsens konklusion. De praktiserende læger og den tidligere ledende overlæge i Silkeborg har på deres side hele tiden fastholdt, at alle patienter, der opfyldte kræftpakkens kriterier, også blev undersøgt i overensstemmelse med denne.

Region Midtjylland havde i februar 2020 udbedt sig en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, og den kunne forstås sådan, at der selv ved mindste mistanke skal henvises til kræftpakke, fordi mistanke ikke kan gradbøjes. Det ville være en skærpelse af retningslinjerne, og det har været en del af grundlaget for afskedigelsen af Fredberg. Nu smuldrer dette grundlag. Sundhedsstyrelsen har slået fast, at det fortsat er retningslinjerne fra april 2019, der gælder, og ifølge Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) har det aldrig været meningen, at der selv ved den allermindste mistanke om lungekræft skal henvises til kræftpakke. Det afgørende er, om der er en klinisk mistanke om lungekræft, eller om mistanken »er langt nede på listen«, som formanden for DLCG, overlæge, klinisk lektor ph.d. Torben Riis Rasmussen, Lungemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, udtrykker det.

Den 40-årige ryger

»Hvis man som kliniker har mistanke om lungekræft, og det skal afkræftes eller bekræftes, så skal det gøres til bunds, altså med højdosis-CT. Så er det rigtigt, at en patient kan komme med et symptombillede, hvor lungekræft kan være en årsag, men langt nede på listen. Og så er situationen jo en anden«, siger Torben Riis Rasmussen.

Når du taler om klinisk mistanke, kan du så komme med et eksempel?

»Lad os nu sige, at der kommer en 40-årig ryger, der hoster, så kan man jo godt teoretisk sige, at det kan være fordi, vedkommende har lungekræft. Men det lægelige skøn vil sige: ’det er langt nede på listen, og her er ikke tale om en klinisk mistanke om kræft’. Men hvis det er en 75-årig ryger, der kommer med hoste og har tabt lidt i vægt og føler sig træt, så har man klinisk en mistanke om, at det er kræft. Så det er en helhedsvurdering af patienten. Så kan man sige, at hvis der nu kommer en 60-årig ryger, som hoster, så er det selvfølgelig en patient, der er i risikogruppe, men hvis hustruen også har haft hoste, og der ikke er andre symptomer, så er lungekræft jo ikke det første, man kommer til at tænke på«.

Så lægen skal se på det samlede billede og ud fra det vurdere, om der er tale om en klinisk mistanke eller ej og dermed, om patienten skal visiteres til højdosis-CT?

»Ja, for den praktiserende læge kender jo sin patient og skal være med til at vurdere, hvor langt nede på listen mistanken om lungekræft befinder sig, og om det er relevant med andre undersøgelser først. Det er jo derfor man er kliniker, og man ikke blot kan følge en simpel vejledning, der ikke vurderer helheden. Det er netop det, vi mener med at bruge begrebet ’klinisk mistanke’. Er der en oplagt mistanke om lungekræft, er der til gengæld ingen tvivl. Så skal der henvises til den bedst mulige undersøgelse, nemlig højdosis-CT med kontrast«, siger Torben Riis Rasmussen.

Læs også 

Voldsom kritik af redegørelse fra Hospitalsenhed Midt

Læger vrede over Fredberg-fyring: »På tide med samlet modangreb mod stigende djøfisering«

Overlægeformand: Fredberg-sagen udstiller konflikten mellem det lægefaglige og »systemet«

Sundhedseksperter trækker sig i protest mod Fredberg-fyring

Støtten til Fredberg har fået et udtryk: »O Captain! My Captain!«