DNA-patenter bør begrænses

Patentkontorerne har været for rundhåndede med at give patent på DNA-sekvenser. Konsekvensen er, at den genteknologiske forskning og udviklingen af ny medicin bliver besværlig eller umulig på grund af pris og tilgængelighed.

Det mener en ekspertgruppe fra et af de førende europæiske etiske fora Nuffield Council on Bioethics, som netop har offentliggjort rapporten »The ethics of patenting DNA« (http://www.nuffieldbioethics.org/home).

De seneste 20 år har et stort antal gener, dele af gener og de proteiner, som generne producerer, været emnet for tusindvis af patentansøgninger. Og mange patenter er blevet udstedt. I de kommende år forventes antallet af patentansøgninger på DNA-sekvenser at eskalere i takt med den postgenome forskning, og det bekymrer lægerne, juristerne og etikerne i Nuffield Council on Bioethics.

»Vi er bange for, at patentsystemet, når det angår DNA, er i fare for at modarbejde sit egentlige formål - at stimulere forskning og innovation til alles bedste. Det er afgørende vigtigt at spørge sig selv, om patenteringen af gener har en uønsket virkning på forskningen og sundhedsområdet.

Diagnostiske test og medicin kan blive ubetalelig og utilgængelig, tempoet på udvikling af ny medicin kan blive sat ned og forskningen hæmmet eller forhindret«, udtaler læge Sandy Thomas, direktør for Nuffield Council on Bioethics.

Anbefalingen fra Nuffield Council on Bioethics til patentkontorerne er derfor, at de skal stramme op på procedurerne for udstedelse af patent på DNA-sekvenser - eventuelt bistået af en formaliseret etisk rådgivningskomité, for den menneskelige arvemasse kan ikke som hidtil sidestilles med patentering af andre slags opfindelser.

Graden af opfindsomhed og brugbarhed er to af flere parametre, som et muligt patent skal måles efter, og her mener rapportens forfattere, at patentkontorerne straks bør stramme op.

Det vurderes således ikke at være opfindsomt, at en DNA-sekvens opdages ved brug af databaser, som andre forskere har lavet og stillet til rådighed. Brugbarheden ved et muligt patent - og et allerede eksisterende ditto - er også ofte tvivlsom, mener arbejdsgruppen fra Nuffield Council on Bioethics, for ofte er ansøgningen om patent kun indgivet med kommerciel spekulation for øje.

Rapporten konkluderer, at en lang række patenter især inden for områderne »opfindsomhed« og »brugbarhed« kunne blive dømt ugyldige, hvis patentkontorerne for alvor så deres godkendelsesprocedurer efter.

Sandy Thomas peger på endnu en omstændighed, som burde begrænse antallet af patenter på DNA-sekvenser.

»Ét gen giver ofte grundlag for mere end et produkt. Det er såle-des ikke ualmindeligt at finde en helt ny måde at bruge en DNA-sekvens på, efter den er blevet patenteret. Hvis et patent beskytter alle anvendelser af en sekvens, kan det give en betydelig, men uretmæssig, belønning til den originale patenthaver«, mener Sandy Thomas.

»I fremtiden bør patenter på rettigheder til DNA-sekvenser være undtagelsen nærmere end reglen«, konkluderer Sandy Thomas.