Dobbelte introstillinger vækker kritik hos YL

På Anæstesiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus har de i alt fire introstillinger (I-stillinger). De har for nylig valgt at ansætte to læger, som har en I-stilling i samme speciale i forvejen, og to uden. Den ledende overlæge Henning Sander Gravesen kan godt se problematikken i, at fireårsreglen skaber et pres for at få en I-stilling. Omvendt mener han, at kravene på den anden side af introforløbet er hastigt stigende, og i vurderingen af lægerne til hoveduddannelsesforløbet bliver det vægtet positivt, når de har anæstesierfaring fra mere end én afdeling.

»De to læger manglede anæstesierfaring fra yderligere en afdeling som en del af forberedelsen for at kvalificere sig til hoveduddannelsen. Der er tre til fire gange så mange ansøgere, som der er stillinger, så når du vælger ud, vælger du i overflod. Til hoveduddannelsesforløbet vælger man selvfølgelig dem, der er bedst kvalificerede«, siger Henning Sander Gravesen. Men det er ikke den eneste grund til ansættelsen af de to læger.

»Det virker måske koldt og kynisk, men vi får mere arbejdskraft ud af dem her på afdelingen, når de har en introstilling i forvejen, så det tæller også med i regnestykket«, siger Henning Sander Gravesen.

»Når man har mere end én introduktionsstilling fra samme speciale, så reducerer det uddannelseskapaciteten for de læger, som også gerne vil have en introstilling i anæstesiologi. Dermed har fire introforløb kun gavnet to, og det går det ud over de læger, som er pressede af fireårsreglen«, siger reservelæge Mads Skipper til Ugeskrift for Læger.

Spilde tid i dobbeltstillinger

Ifølge Mads Skipper er dimensioneringerne ikke bygget til, at folk skal gå i cirkler.

»Hvis læger med godkendte I-stillinger ønsker at kvalificere sig yderligere i et speciale, kunne de have søgt klassificerede stillinger i andre relevante specialer i stedet for at spilde tid i dobbeltstillinger. Regnskabet går ikke op, hvis alle får to I-stillinger i samme speciale, og det har aldrig været intentionen bag strukturen i uddannelsesstillingerne«, siger Mads Skipper.

Han anbefaler, at læger i en lignende situation søger klassificerede stillinger i andre specialer, eksempelvis inden for pædiatri eller intern medicin, for at kvalificere sig yderligere til et hoveduddannelsesforløb.

Henning Sander Gravesen er delvis enig: »Vores drømmeansøger er jo en, der notorisk gerne vil faget, og dem, der bare gerne vil snuse til specialet, skal også være der. Men ellers mener jeg ikke, at den meget smalle specialeuddannelse er til gavn for specialet eller sygehusene. De har en kort basisuddannelse og så introstilling ideelt fulgt af hoveduddannelsesforløb. Det er alt for smalt funderet«, siger han.

I videreuddannelsesrådet i Region Øst er holdningen, at det aldrig har været meningen, at lægerne skal have to I-stillinger i samme speciale.

»Der kan dog være særlige forhold, som gør, at man vælger en med en I-stilling i forvejen. F.eks. er der ikke altid ansøgere, som er omfattet af fireårsreglen. Specielt i tilfælde, hvor ansøgere er omfattet af fireårsreglen, skal man så vidt muligt ansætte en læge uden godkendt I-stilling i specialet. Men de har jo ledelsesretten, så vi kan kun henstille og argumentere«, siger sekretariatschef Lise Møller og påpeger, at man kan risikere at få en meget lille ansøgergruppe til hoveduddannelsesforløbene, hvis alle gør som i Slagelse.