Dødfrustrerende rygepolitik

Er rygning farligt? Er paven katolik?

Rygningens skadevirkninger er dokumenteret i rapport efter rapport. Omkring 20 procent af alle dødsfald i Danmark skyldes rygning - 13.000 mennesker om året. Mindst 7,5 mia. kroner koster rygerne hvert år det danske samfund.

Ingen læge - heller ikke en storrygende af slagsen - står længere smilende frem i primetime-tv og bagatelliserer rygningens sundhedsmæssige skadevirkninger. Ingen.

Alligevel er røgbekæmpelsen påfaldende underprioriteret i den danske forebyggelsespolitik, og flere signaler tyder på, at der er sket et dyk i den politiske opmærksomhed omkring problemet, og koordineringen af den samlede indsats i tobaksforebyggelsen er tynd.

Rigshospitalet har netop nedlagt Rygestopenheden. To sygeplejersker fyret. En læge og en sygeplejerske overført til andet arbejde.

Tobaksskaderådet blev sidste år decimeret, nedlagt og de resterende opgaver ført over til Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

Til oktober næste år bliver prisen for en pakke med 20 cigaretter sat fire kroner ned - Dansk Folkepartis nikotinfarvede fingeraftryk på finansloven. Læger og andre personer inden for tobaksforebyggelsen vurderer enstemmigt, at den lavere pris er lig med flere rygere, især hos de helt unge.

De tre rygestopklinikker i Frederiksborg Amt på sygehusene i Helsingør, Hillerød og Frederikssund blev først nedlagt som led i den igangværende sparerunde, siden reddet fem sekunder i tolv - dog næsten halveret i sit budget fra 1,3 mio. kroner til 750.000 kroner per år.

Center for Rygeafvænning i København, landets førende videnscenter om rygeafvænning, blev nedlagt først på året. Mange protes-ter fra borgere og samarbejdspartnere så som kræftens bekæmpelse, fik dog Københavns Kommune, som alene finansierer Center for Rygeafvænning, til at ændre mening.

Centrets medarbejdere og ikke mindst de tusindvis af danskere, som via centret årligt får råd og vejledning i at sige farvel til tobakken, kan takke Københavns p.t. usædvanligt gode økonomi for, at centret ikke alligevel blev skrottet.

Halvhjertet indsats

Det forholdvis nydannede Nationalt Center for Rygestop i Sundhedsstyrelsen er måske et godt billede på den halvhjertede indsats over for tobaksbekæmpelsen. Trods det prangende navn, dækker centret over et mandskab bestående af fire personer, som end ikke er beskæf-tiget på fuld tid.

Frem til den 31. marts 2004 har Nationalt Center for Rygestop kun to mio. kroner at gøre godt med om året. Pengene skal gå til at udvikle rygeafvænningen i amterne.

Et andet eksempel på det lidet ambitiøse nationale niveau inden for tobaksforebyggelsen er Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, som netop er i færd med at uddele de sidste portioner af en pulje på 14 mio. kroner til rygestopprojekter i amterne.

Når den sidste krone til rygeafvænning er udbetalt, er der ikke umiddelbart udsigt til flere penge de næste to år, oplyser Jørgen Falk, konsulent i Center for Forebyggelse. Amterne skal som betingelse for at opnå støtte til et forebyggelsesprojekt selv tilføre mindst 25 procent af det donerede beløb.

Hurtig hovedregning viser, at der ikke engang vil være en mio. kroner per amt per år til tobaksforebyggelse, og midlerne vil være ujævnt fordelt fra amt til amt.

Kan ikke gøre noget

Overlæge Martin Døssing, medicinsk afdeling, Frederikssund Sygehus, kalder den beskedne bemanding i Sundhedsstyrelsens Nationalt Center for Rygestop og de minimale resurser i Center for Forebyggelse til rygebekæmpelse for »fuldstændigt vanvittig«, og han kan hovedrystende konstatere, at færre og færre mennesker beskæftiger sig med rygestop i Sundhedsstyrelsen efter Tobaksskade-rådets exit.

»Det er et grotesk lille beløb, som Sundhedsstyrelsen bruger på et af Danmarks helt store sundhedsproblemer. Det samlede beredskab mod rygning er helt tydeligt på vej ned igen, og det er trist. Nu var der ellers ved at være skred i det, for bredt i befolkningen er der kommet øget bevidsthed omkring alle farerne ved rygning. Nu frygter jeg, at den positive proces godt kan blive banket tilbage til stenalderen. Jeg bliver i hvert fald ikke arbejdsløs. Kunne ellers godt tænke mig at blive aflastet, for jeg knokler røven ud af bukserne«, udtaler Martin Døssing, speciallæge i lungemedin.

»Hver gang jeg går stuegang, er ni ud af ti patienter rygere. De sidste seks til otte år har vi her på afdelingen haft 600 tilfælde af lungekræft og jeg har talt med dem alle sammen. Fire af dem har aldrig røget. Det er uhyggeligt og dødfrustrerende som læge, at man kender problemet, og ikke kan gøre noget ved det. Man ser den ene patient efter den anden med rygerforbundne sygdomme, men kan ikke gøre noget«, siger Martin Døssing, som også er konsulent for Center for Rygeafvænning samt flittig foredragsholder og debattør om rygningens sundhedsmæssige kvaler.

Martin Døssing mener, at arbejdet med tobaksforebyggelse savner systematik og koordinering.

»Helhedssynet på forebyggelsen mangler. Arbejdet med rygestop bygger i dag på ildsjæle, og det er umiddelbart godt, men forebyggelsen af rygeskader skal automatisk bygges ind i den daglige drift i sundhedsvæsenet. Det burde være en rutine, at læger spørger deres patienter, om de ryger, og tilbyder dem rygestop, for der findes snart sagt ikke den sygdom, som ikke forårsages eller forværres af rygning. Det er banalt, men åbenbart svært at gennemføre i praksis«, siger han.

De danske politikeres laissez-faire-politik og angst for forbud gør ifølge Martin Døssing, at »Danmarks befolkning er blandt de sidste i Europa, det vil gå op for, at det er dødsensfarligt og dybt afhængighedsskabende at ryge«.

»Til syvende og sidst handler det om for det offentlige at sætte tilstrækkeligt med midler af og ansætte de rigtige folk til at udføre opgaven med rygeforebyggelsen. Det har man aldrig for alvor gjort i Danmark. Det hele er halvhjertet. Man laver kun kampagnerne, for, jo, det kan man ligesom ikke komme uden om. Man kunne fx tage ved lære af tobaksindustrien, de kan lave kampagner. Hvis de finder en befolkningsgruppe, som ikke ryger meget, laver industrien en målrettet kampagne, som virker. Det er set flere gange«, oplyser Martin Døssing.

Op til den enkelte

En kynisk forklaring på, hvorfor sundhedsvæsenet ikke for længst har etableret et kampklart beredskab mod rygningen, giver Henning Damkjær.

Afgifterne fra tobakken, »gift-skatterne«, går i statskassen, men det er andre kasser, amternes, som i høj grad skal betale for forebyggelsen. Incitamentet til at overdænge Sundhedsstyrelsen med resurser til rygebekæmpelse er derfor ikke stort for staten, og amterne løfter ikke opgaven godt nok, vurderer Henning Damkjær.

Han mener, at det ville være rimeligt, om blot én procent - 70 mio. kroner - af de indtægter, staten får fra tobakssalget på over syv mia. kroner årligt, gik til rygeafvænning og forhindring af rygestart.

»Staten har en gigantisk indtægt på momsen, men det er amterne, som har de direkte omkostninger til sygehusene. På den måde er det en god forretning for staten. Andre steder i verden har man øremærket en del af indtægterne fra tobakken til forebyggelse, og det har virkeligt sat gang i at udvikle tilbud til rygerne. Det er et etisk problem, at man fra statens side er med til at vedligeholde utrolige lidelser i befolkningen, samtidig med at man tjener meget store penge på det«, udtaler Henning Damkjær.

Han mener, at det offentlige med sine lunkne tilbud om rygeafvænning svigter de mange rygere, som ønsker at holde op. Det gør halvdelen af Danmarks 1,5 mio. rygere.

»Hovedproblemet til at man fra politisk side ikke for alvor gør noget ved problemet med de mange rygere er, at man skubber det ned til borgeren selv og siger: Hvis du vil holde op med at ryge, er det op til dig selv. Men hvis der var lige så mange, der døde i trafikken, som der dør af rygning, ville man forbyde biler«, mener Henning Damkjær.

Ved redaktionens slutning har det ikke været muligt af få en kommentar fra formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, Dansk Folkeparti.