Dokumentation: Sådan er det gået

Læger har over for Ugeskrift for Læger beskrevet nedenstående cases, der er indberettet som UTH (utilsigtet hændelse), i anonym og neutral form, så de ikke risikerer genkendelse af patienter, pårørende eller efterladte. Efter den faktuelle beskrivelse af casen følger lægernes vurdering af, hvordan en anæstesilæge på skadestedet havde kunnet gøre en forskel.

1. Patient med synkebesvær får et fødeemne galt i halsen og får vejrtrækningsstop. Falck genopliver og ventilerer på maske ind til sygehuset. På sygehuset bliver patienten intuberet, der ses madrester i svælget, og ophentes en del føderester fra luftvejene. Behandlingen afsluttes seks dage senere, da patienten viser tegn til svær hjerneskade på grund af iltmangel.

2. Patient får fødeemne galt i halsen og får efterfølgende hjertestop på grund af iltmangel. Ambulancepersonale starter genoplivning med ventilation på maske. Patienten får efter få minutter hjerteaktion og puls, men ikke spontan vejrtrækning. Vanskeligt at ventilere patienten. Ved ankomsten til sygehuset ophentes stort stykke kød fra svælget, patienten intuberes og ventileres. Vågner aldrig op og dør efter en uge.

Lægens vurdering: Paramedicinerne handlede i begge tilfælde korrekt ud fra deres beføjelser, men en læge ville ved direkte laryngoskopi på skadestedet have kunnet afsløre fremmedlegemerne og intubere.

3. Patient indbringes en eftermiddag med hjertestop. Under genoplivningsforsøg og transport til sygehuset kompliceres tilstanden med opkast. Først ved ankomsten i modtagelsen sikres frie luftveje ved intubation, som forestås af anæstesipersonale. I modtagelsen ophentes/suges massive mængder føderester op fra lungerne. Det lykkes på det sene tidspunkt ikke at sikre patientens oxygenering - det er nærliggende at formode, at en væsentlig del af årsagen er den massive aspiration - og patienten dør inden for den næste time.

Lægens vurdering: En optimal initial behandling af en sådan tilstand vil være akut intubation, en handling som anæstesipersonale i lægebil kunne have udført allerede på skadestedet, hvorved patienten havde haft en helt anden chance for overlevelse.

4. Patient med fremmedlegeme/fødeemne på tværs i luftvejene. Initialt angiveligt spontan vejrtrækning, men dette forværres under transport til sygehuset, og der tilstøder både respirationsstop og hjertestop kort før ankomst til modtagelsen. På det tidspunkt, da anæstesipersonale involveres, er fødeemnet angiveligt ikke synligt ved laryngoskopi. Intubation er vanskelig, og der forsøges i stedet nødtrakeotomi - desværre må genoplivningsforsøg, grundet bl.a. den passerede tid, indstilles. Da der ikke umiddelbart kunne sikres frie luftveje, kan fødeemnet være blevet ventileret dybere ned i luftvejene, inden anæstesipersonale får mulighed for intervention.

Lægens vurdering: Også denne patients overlevelseschance kunne have været væsentligt større, såfremt der havde været anæstesipersonale til stede under transporten, mens fødeemnet havde været inden for rækkevidde vha. Magills tang i kombination med laryngoskop - værktøj, som alene anvendes af anæstesipersonale. Med lægebilsledsagelse kunne livreddende intervention således have været sat ind på »rette tid - rette sted - rette patient«-basis.

5. Patient med hjertestop i weekenden. Indbringes med genvundet cirkulation, men kræver anæstesi/intubation. Er ustabil i kredsløb og hjerteaktion og bliver yderligere medicinsk stabiliseret. Skal hurtigst muligt til Rigshospitalet til PCI [ballonudvidelse, red]. Højrisikotransport, men anæstesiafdelingen er på samme tidspunkt belastet af en yderligere akut transport med samme høje prioritet og tillige fyldt intensivafdeling med flere ustabile patienter. Derfor ingen kvalificerede til at transportere patienten. Det lykkes at tilkalde akutlægebil fra Region Hovedstaden. Forsinkelse på en time til halv-anden. Udkommet for patienten ukendt.

Lægens vurdering: Hvis der havde været en akutlægebil medsendt på opgaven, var patienten blevet stabiliseret og bedøvet/intuberet på skadestedet samt straks stabiliseret under transporten med nødvendig kredsløbsmedicin. Patienten var også blevet kørt direkte til Rigshospitalet uden forsinkende omvej til lokalt hospital, hvorved en uacceptabel forlængelse af tiden fra akut hjertetilfælde til PCI-behandling kunne være undgået.

6. Patient falder pludseligt om og udvikler hjertestop. Paramediciner/ambulancepersonale maskeventilerer, men patienten ankommer til sygehuset med meget lav iltmætning. Intuberes, men det viser sig, at store fødeemner er ventileret ned i lungerne. Patienten er i dag svært hjerneskadet.

Lægens vurdering: En anæstesilæge på skadestedet havde formentlig konstateret så store kødstykker i svælget eller øvre del af luftrøret. Havde måske kunnet hive dem op og evt. nødtrakeotomeret, hvis det havde været nødvendigt. Patientens chancer for at undgå totalt invaliderende hjerneskade havde været markant større.

7. Patient med hjertestop forårsaget af kramper samt formentlig iltmangel. Ambulance/akutbil, der henter patienten, medbringer ikke den nødvendige medicin. Patienten dør.

Lægens vurdering: En læge på skadestedet havde kunnet luftvejshåndtere, havde givet medicin og søgt at stabilisere patienten.