Skip to main content

Dom til hjerneskadet psykiater

Retten i Holstebro har idømt den meget omtalte hjerneskadede psykiater i Region Midtjylland 60 dages betinget fængsel.

19. apr. 2017
1 min.

En tidligere psykiater med hjerneskade er blevet idømt 60 dages betinget fængsel for at have forladt en af sine patienter i hjælpeløs tilstand i en campingvogn. Det har retten i Holstebro afgjort, skriver flere medier.

Patienten døde dagen efter, skriver bl.a. dr.dk.

Den tidligere psykiater var tiltalt efter følgende to paragraffer i Straffeloven, fremgår det:

§250 Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under den pågældendes varetægt stående person i en sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8 år.

§ 253 Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare.

Den tidligere psykiater nægtede sig skyldig, men har valgt ikke at anke dommen.