Dosisdispensering giver medicinering til ældre et kvalitetsløft

Tidligt i gang med dosisdispensering

Allerede i 1996 gik Skjern Kommunes hjemmepleje, Skjern Apotek og de praktiserende læger i kommunen sammen om en ordning med dosisdispensering af medicin til byens ældre borgere. Der var i forvejen et årelangt samarbejde mellem de tre parter med jævnlige møder omhandlende alle fælles anliggender. Der var derfor ikke mange barrierer at overskride, da dosisdispensering skulle søsættes. I starten foregik ophældningen manuelt i bobler, nu er den suppleret med maskinel ophældning fra et af de ti apoteker i landet, der kan levere maskinelt pakkede engangsposer fra dosisdispenseringsmaskine. Ordningen omfatter nu 250 borgere, hvilket svarer til knap en fjerdedel af byens ældre over 75 år. Dertil kommer 50 borgere, som ikke er i stabil medicinering, og derfor får medicinen doseret direkte fra hjemmesygeplejen ved besøg i hjemmet

Målene var flere

Fra kommunal side ønskede man primært en omlægning af sygeplejerskernes arbejde fra »tablethåndtering« til omsorg, pleje, observation samt forebyggende arbejde, og fra lægeside ville man gerne kvalitetsforbedre medicineringen til de ældre, som fik mange præparater.

Det faldt fint i tråd med, at apoteket kunne tilbyde dosisdispensering i »boblepakninger« hver 14. dag. Fra starten har lægerne skullet ordinere dosisdispenseringen og har som kvittering hver 3. måned fået en samlet oversigt over den enkelte borgers medicinering til videre bekræftelse. Skjern Kommune betalte udgifterne ved dosisdispensering, frem til den nye ordning om dosisdispensering trådte i kraft pr. 1. januar 2003.

Gode erfaringer gjorde ordningen til en lokal succes

Sygeplejerskerne fik omlægning i deres arbejde, således at de med ordningens indførelse kunne koncentrere sig om andre sygeplejefaglige opgaver end medicinering. En vis ængstelse for at de derved mistede kontakten til patienten blev hurtigt gjort til skamme, idet hjemmeplejen ville stå for - og stadig står for - distributionen af medicinpakkerne. Rent praktisk giver det den ansvarshavende sygeplejerske mulighed for selv at tage ud med medicinen til de næste 14 dage, hvis hun skønner, at der er et særligt behov for observation og pleje. Hun skal så ikke bruge tiden til det rent farmaceutiske, men kan koncentrere sig om patienten. Hvor medicineringen er mere rutinepræget og uden problemer, delegerer sygeplejersken aflevering af medicin ud til hjemmehjælperen, men hele tiden med tilbagemeldinger om patientens tilstand. Netop hjemmeple-jens fortsatte engagement i distributionen er ganske vigtigt for at bibeholde kontakten mellem hjemmesygeplejerske og læge om patientens tilstand.

Lægerne fik et helt andet overblik over de multimedicinerede patienters medicin. De kvartalsvise tilbagemeldinger udgør efter lægernes mening en væsentlig reminder om, hvad der gives af medicin, og hvornår man eventuelt skal rette medicinen til eller seponere unødig medicin. Det kan foregå i hjemmet, i konsultationen eller telefonisk/ pr. fax til apoteket, hvis patientens tilstand i øvrigt er lægen bekendt. Ved indlæggelser er det altid ajourførte doseringskort en stor hjælp.

Apoteket har leveret den farmaceutiske bistand. Der var praktiske startvanskeligheder, men et intenst arbejde og samarbejde har gjort ordningen velsmurt, og ved overgangen til den landsdækkende ordning med dosisdispensering har der kun været få justeringer i den lokale ordning. Vi har bl.a. plæderet for, at man fortsat kan håndoptælle medicinen på det lokale apotek som et alternativ til doseringsposer for at bibeholde en smidig overgang ved dosisændringer og ved udskrivelser fra sygehuset. Læger og apotek ønsker ligeledes at bibeholde de kvartalsvise orienteringer om aktuel medicinering på doseringskortet, idet begge parter heri ser et meget vigtigt kvalitetsperspektiv.

Vanskeligheder skal overvindes

Ingen ordning er uden problemer, og det gælder også dosisdispenseringsordningen. Optimalt udbytte får man hos stabilt medicinerede patienter.

Medicinændringer enten som følge af ændret behov eller i forbindelse med indlæggelse udgør et »problem«, hvis ikke man lokalt finder smidige ordninger. I Skjern kan en doseringsændring effektueres på to hverdage, og indtil da kan hjemmeplejen om nødvendigt træde til og hjælpe. Akut medicin doseres uden for ordningen direkte af hjemmesygeplejerske. På en 14-dages-periode er der småjusteringer hos ca. 10% af patienterne, men langt de fleste foregår ved normal »opdoseringstermin«, idet lægerne bestræber sig på langsigtede ændringer foretaget i forbindelse med det almindelige doseringsskifte.

Gevinsterne ved ordningen er klare

Vi mener, at vi med vores lokale ordning har de bedste muligheder for, at apotek, hjemmepleje og lægerne kan trække på hinandens stærke sider til gavn for patienternes behandling og eventuelle medicinering. Hjemmesygeplejerskerne ønsker ikke gamle dage tilbage. Man er meget tilfredse med den aktuelle ordning, der har givet mulighed for andre sygeplejefaglige opgaver.

Mængden af returmedicin til apoteket er minimeret, og lagring af efterstræbt sove- og nervemedicin i hjemmene er ligeledes begrænset væsentligt. Lægerne har et klart overblik over doseret medicin, også hvis patienten har været på sygehuset. Lægerne har endvidere uden problemer påtaget sig at kvittere for kvartalsoversigten for fortsat medicinering - en mulighed der også er i den landsdækkende ordning, men det er ikke et pålæg. At patienterne får billigere medicin og at samfundet sparer ved ordningen, betragter alle tre parter som yderligere en gevinst.

Og patienterne, som det hele drejer sig om? - Ja de har også købt ordningen uden sværdslag.

Fakta om dosisdispensering

Det er politisk vedtaget, at dosisdispensering skal indføres i det kommunale sundhedsvæsen for at forbedre medicineringsrutinerne, mindske fejlmedicinering og reducere den enkeltes og samfundets udgifter til medicinering.

Dosisdispensering reguleres i Lægemiddelstyrelsen via Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler nr. 80 af 5.2.2003.

Dosisdispensering foregår maskinelt på apotek. Alle apoteker i Danmark er forpligtiget til at fremskaffe og forhandle dosisdispenserede lægemidler.

Det er udelukkende tabletter og kapsler som tillades dosisdispenseret.

Dosisdispenserede lægemidler udleveres i engangsposer, der hver især er mærket med patientdata, indtagelsestidspunkt og -dato, samt indhold.

Der er et gebyr forbundet med at modtage dosisdispensering. Gebyret er tilskudsberettiget, hvis dosisdispensering er ordineret af læge på recept eller pr. telefon.

En ordineret dosisdispensering er gældende for to år, medmindre lægen ordinerer for en ko rtere periode.

Alle patienter, der indgår i dosisdispenseringsordningen, skal forsynes med et doseringskort, som indeholder en oversigt over den enkeltes medicinering. Lægen kan efter anmodning modtage kopi af patientens doseringskort fra apoteket.

P.L.O. og Lægeforeningen er positive over for en hurtig udbredelse af dosisdispensering i patientsikkerhedsøjemed.

Primær målgruppe for dosisdispensering er fra myndighedernes side borgere over 64 år, der indtager mindst 3 DDD pr. døgn. Denne målgruppe udgør 100.000 borgere. Der er på landsplan p.t. ca. 4.500 patienter med i dosisdispenseringsordningen.