Drabsbølge presser Malmøs akutberedskab

MALMØ: Frygten for bandeopgør, hævnaktioner og store opløb af venner og bandemedlemmer har ført til skærpet politibevogtning - og i nogle tilfælde lukninger - af akutmodtagelsen i Malmø.

»Vi arbejder midt i voldsomhederne og forsøger at løse vores opgaver, selv om der forekommer trusler, og det er utrygt«, fortæller Wolfgang Reinhardt, som er kardiolog og akutlæge.

Hundrede indtrængende

I over et halvt år har de ansatte ved akutmodtagelsen i Malmø fået løftet deres kompetenceniveau og forfinet deres arbejdsrutiner, når det drejer sig om at behandle personer med skudlæsioner.

»Sådan er det, desværre. Og der er ikke for øjeblikket meget, som tyder på, at der vil blive mindre af den grove, væbnede vold. Det opleves nærmest, som om vi lever i en uvirkelig situation«, beretter en lettere opgivende Wolfgang Reinhardt.

Siden maj sidste år har akutmodtagelsen fået indbragt otte personer, der afgik ved døden som følge af svære skudlæsioner. Volden er bare eskaleret, og alene i januar i år er tre personer blevet skuddræbt i Malmø.

Det seneste skuddrab medførte kaos i akutmodtagelsen, da flere end hundrede venner og pårørende til skudofferet samledes og forsøgte at trænge ind til den sårede, som sidenhen afgik ved døden.

»Der var vores sikkerhed truet, og jeg bad politiet om at afspærre samtlige indgange til akutmodtagelsen«, siger Wolfgang Reinhardt.

Skånes Universitetssygehus i Malmø har handlingsplaner for, hvordan personalet skal agere, når den slags ekstreme situationer opstår, fortsætter han:

»Bemandingen er udmærket, og jeg opfatter den som tilstrækkelig til at håndtere behandlingen af to alvorligt skudskadede personer på samme tid. Men en situation med flere tilskadekomne ville vi få svært ved at klare. Vi har jo også andre akuttilfælde, som vi skal tage os af«.

Psykisk belastning

Den psykiske belastning, som er forbundet med at behandle skudskader, mens man samtidig skal bekymre sig over, om der også udbryder voldsepisoder på sygehuset, kan dog være vanskelig at overskue og håndtere:

»Vi er bedre forberedt i dag end for et år siden. Men desværre mangler vi tid til, at læger og andre ansattte kan nå at bearbejde de hårde oplevelser gennem debriefing og defusing«, siger Wolfgang Reinhardt.

»Vi når det simpelthen ikke, og der ser jeg en klar risiko for, at flere af vores ansatte pludselig skal blive ramt af uønskede konsekvenser på grund af de mange ubehageligheder, de skal udsættes for«.

Wolfgang Reinhardt savner praktiske øvelser, der kan ruste personalet til at kunne håndtere »skarpe situationer«.

»Som regel har vi én katastrofeøvelse om året, men der handler det om masseulykker. Vi træner alt for sjældent konsekvenserne af rene voldssituationer. Men nu er vi allerede begyndt at gennemgå handlingsplaner og procedurer, som skal skabe et mere sikkert arbejdsmiljø. Det kan for eksempel handlle om at sortere patienter og aflåse indgange og receptioner«.

Wolfgang Reinhardt indrømmer, at han selv og andre er begyndt at se sig nervøst omkring på vej til og fra arbejdspladsen:

»I dag ser vi os over skulderen, når vi går hjem, og reagerer, hvis der er noget, der ser underligt ud. Der er en uro, og man synes, at der sker lovlig meget i Malmø for tiden«.

Metaldetektorer og overfaldsalarmer

Hans Olsson er vicesikkerhedschef ved Skånes Universitetssygehus med ansvar for sikkerheden på sygehuset i Malmø.

»Det er først og fremmest opløbene af pårørende, der opleves som træls af personalet«, siger han.

»Det er helt forståeligt, at de ansatte har svært ved at præstere deres bedste under forhold, hvor man er under pres fra pårørende, der forsøger at trænge ind, f.eks. i forbindelse med skudskader. Af praktiske grunde har vi begrænset det til, at der højst må følge to pårørende med ind på akutmodtagelsen«, forklarer Hans Olsson, som også har dette råd:

»Undgå at arbejde alene, hav hele tiden kolleger omkring dig, tænk over, hvordan du placerer dig i et snævert lokale«.

Alle ansatte i akutmodtagelsen skal desuden nu bære overfaldsalarm, som dukker op på displays og alarmerer hospitalets sikkerhedsvagter.

Sikringsfunktioner ved døre og indgange er blevet tjekket, så man kan hindre enkeltpersoner eller grupper i at trænge ind på akutafsnittet. Og allerede før de seneste skyderier og drab har man diskuteret indførelse af alarmgennemgange med metaldetektorer, som alle besøgende skal tvinges til at gå igennem.

»Men det er ingen løsning, fordi det rent juridisk forudsætter en politimæssig tilstedeværelse i forbindelse med visitation«, siger Hans Olsson.

Akutmodtagelsen i Malmø er for nylig ombygget for at skabe bedre visuelt overblik og synlighed mellem de forskellige lokaliteter.

»Desuden har vi overvågningskamerer, men det vigtigste for at forebygge usikre situationer er et årvågent og erfarent personale og en logisk sikkerhedstankegang«, hævder Hans Olsson.

FAKTA OM MALMØ

Malmø er Skånes største og Sveriges tredjestørste by med 298.963 indbyggere i januar 2011

I 2009 var Malmø den by i Sverige, som havde næstmest kriminalitet. Det år var der 21.382 anmeldte forbrydelser per 100.000 indbyggere. Det er noget lavere end Stockholm (22.647) og højere end gennemsnittet i Sverige på 15.046

Antallet af anmeldte voldelige forbrydelser er steget jævnt det sidste par årtier. Det lå i 1989 på 593 per 100.000 indbyggere, i 1999 på 866 og i 2009 på 1.197

30 pct. eller 87.600 af malmøboerne er født i udlandet, og af disse er gruppen fra Irak er størst (9.500 personer)

Kilder: Wikipedia og Malmö Stad