Skip to main content

DRs anvendelse af fordrejninger og løgnagtige påstande

Jesper Poulsen. Formand for Den Almindelige Danske Lægeforening

2. nov. 2005
3 min.

I et indlæg fra DRTVs faktachef Stefan Samsøe-Petersen opfordres Ugeskrift for Læger til at bringe de kendelser, som Pressenævnet den 28. februar 2002 februar afsagde om tv-programmet »De kastrerede«. Programmet var indbragt for Pressenævnet af læge Heidi Hansen, der følte sig forulempet af programmets indhold og form. I korthed var afgørelsen, at Heidi Hansen fik medhold i, at omtalen af programmet på DR Online ikke var i overensstemmelse med god presseskik, hvorimod hun ikke fik medhold i sin anke over selve tv-programmet.

Vi vil naturligvis give vores medlemmer mulighed for at se afgørelserne. De findes på pressenævnets hjemmeside, www.pressenaevnet.dk i arkivet over elektroniske medier, og er sag nr. 128/2001 og sag nr. 133/2001.

Det er imidlertid vigtigt for Lægeforeningen at pointere, at vi ikke finder, at de afsagte kendelser berører de grundlæggende påstande, vi tidligere har fremsat på lederplads om, at DR i programmet »De kastrerede« og i et andet program »Det medicinske makkerskab« har gjort sig skyldig i fordrejninger og løgnagtige påstande. Vi har tidligere sagt - og det fastholder vi - at det fx er en alvorlig fordrejning af de faktiske forhold, når DR i programmet »Det medicinske makkerskab« giver indtryk af, at honorarer for deltagende patienter i medicinske forsøg går direkte i lægernes egne lommer og at disse forsøg gennemføres for lægernes egen vindings skyld, mens patienterne kommer i anden række.

I tilfældet med programmet »De kastrerede« fastholder vi, at der både er anvendt alvorlige fordrejninger og løgnagtige påstande for at nå frem til programmets hovedkonklusion: at »offentligheden og Folketinget er ført bag lyset mht. til virkningen af kemisk kastraktion«. Den hovedanklagede, overlæge Heidi Hansen, beskyldes for at have skjult, at en række af de kriminelle, der deltog i hendes behandlingsprogram på Anstalten ved Herstedvester fra 1989, recidiverede mens de var i behandling. Kriminalforsorgens gennemgang af de 23 personer i Heidi Hansens behandlingsprogram og de i alt 39, der i øvrigt har fået denne behandling, viser, at ingen har begået ny alvorlig sexkriminalitet, mens de har været i behandling.

Det er påfaldende, at DR i programmet selv dokumenterer, at deres påstand ikke er korrekt. Et af de tilfælde, der beskrives, er en kriminel, der begår en ny sexforbrydelse i 1977, altså 12 år før Heidi Hansens behandlingsprogram iværksættes. To andre tilfælde, der bruges som dokumentation, drejer sig om udviklingshæmmede på Kofoedsminde, der ikke er indgået i behandlingen på Herstedvester. Endeligt beskrives tre tilfælde, hvor dømte har begået ny sexkriminalitet. Men der er i hvert enkelt tilfælde tale om, at det finder sted måneder efter, at behandlingen med sexdæmpende medikamenter er ophørt. Det bekræfter kun én ting, nemlig at den kønsdriftdæmpende behandling, som lægerne oplyser, er reversibel. De kriminelle bliver »normale«, når behandlingen ophører. Det er en besynderlig form for omvendt argumentation for, at en behandling ikke virker. Vi må derfor fastholde, at DR-programmet på dette punkt ikke er i overensstemmelse med sandheden, og vi må henholde os til konklusionen i Kriminalforsorgens indberetning til Justitsministeriet, hvoraf det fremgår:

»Det må således fastholdes, at der - så længe behandlingen har været opretholdt - ikke har kunnet dokumenteres recidiv til alvorlig seksualkriminalitet hos nogen af de personer, som er eller har været undergivet den kønsdriftdæmpende medicinske kombinationsbehandling. Det gælder såvel de 23, der var omfattet af den oprindelige opgørelse, som de 16 personer, man senere har kunnet indhente oplysninger om. Fire af disse personer er som nævnt stadig indsat i Anstalten ved Herstedvester. De to eneste sexrelaterede kriminelle forhold blandt de 39 personer i behandlingsfase har således drejet sig om besiddelse af børnepornografisk materiale og en verbal trussel om voldtægt«.

SVAR