DSAM advarer mod lovindgreb om almen praksis

Læger, der fremover kommer til at arbejde i almen praksis, behøver ikke længere være speciallæger i almen medicin. Det er implikationen af de nye driftsformer, som regeringens lovindgreb mod almen praksis introducerer.

Det mener Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som i dag har udsendt en reaktion på det omfattende lovforslag. Forslaget har på forhånd opbakning fra Venstre, og dermed er det så godt som sikret vedtagelse. Den ventes i juni.

”De nye praksisformer gør jo, at man kan sætte f.eks. Falck eller Hamlet eller et andet firma til at drive klinikker. De kunne finde på at ansætte læger uden speciallægeanerkendelse i almen medicin. Det er en model, der er kendt fra både Norge og Sverige«, siger DSAMs formand, Lars Gehlert Johansen.

”Det kan være både anæstesilæger, medicinere, børnelæger etc.”.

Selskabet erkender, at der er lægemangel i øjeblikket, men fremhæver også at den ventes at aftage inden for fem-ti år, og anbefaler på den baggrund en tidsbegrænsning.

”Om det er den del af forslaget, der gøres tidsbegrænset, eller det er den enkelte stilling i de nye klinikker, er ikke vigtigt”, siger Lars Gehlert Johansen.

”Men det er vigtigt, at man ikke blokerer den bedste mulighed for sig. Der er risiko for, at du får blokeret stillingerne for den næste generation af almenmedicinere, som vi er ved at producere. De er noget betænkelige og bekymrede over denne udvikling. Vi er bekymrede for, om de skulle blive så ærgerlige, at de hopper fra, så vi får en anden udvikling end den, vi har planlagt”, siger han.

”Vi efterlyser også incitamenter. Der er ikke noget om incitamenter til at flytte sig til Lolland, Nordjylland og hvor der i øvrigt er lægemangel. Hvorfor kun betjene sig af stokke- og ikke også gulerodsmetoden”?

Pas på datahemmeligheden

Et andet klagepunkt fra DSAMs side vedrører fortroligheden af data, som de praktiserende læger har registreret om deres patienter.

Ifølge lovindgrebet skal almen praksis fremover levere et væld af informationer – også om behandling og behandlingsresultater – til regionerne. Lang inde i kommentarerne til lovforslaget står, at oplysningerne skal krypteres, så de fortsat hemmeligholdes. Men der står også, at denne kryptering kan ophæves – ganske vist kortvarigt – så de pågældende datasæt kan ”beriges”, som det udtrykkes, med andre data.

Det er det, almindelige mennesker, normalt kalder ”samkøring af data”. Altså hvor oplysninger fra et register flettes sammen med data fra et eller flere andre.

”Det er ganske enkelt ulovligt. Jeg kan slet ikke forstå, at man kommer med sådan et forslag. Med mindre man gennemfører følgelovgivning, er det ulovligt”, siger Lars Gehlert Johansen.

Selskabet har imidlertid flere forslag til, hvordan regionerne kan få deres ønsker om øget indsigt i almen praksis realiseret på anden vis.

”Vi er i stand til at levere dem muligheden for at lave en kontroldatabase i stedet for at blande kvalitet og betaling sammen. Vi synes, det er nobelt formål at hjælpe dem med at forstå, hvordan tingene hænger sammen”, siger DSAM-formanden og kalder regionernes ønsker om øget indsigt for rimelige.

De må blot ikke sætte hensynet til patienternes fortrolighed over styr.

”Vi kan koble tingene men uden at afsløre, hvilken patient har fået hvilken behandling. Hvis regionerne vil helt ned på den enkelte læges plan kan vi gøre det, uden at afsløre, hvilke patienter det er. Lægerne er i forvejen vante til at blive kigget i kortene. Men det er problematisk, hvis patienterne skal kigges i kortene. Det kan vi slet ikke have”, siger han.

Hvilken udvikling?

Endelig kritiserer DSAM, at lovindgrebet ikke indeholder noget om hverken forskning, kvalitetsudvikling eller efteruddannelse.

”Vi bliver nødt til at bede om, at samtidig med at man laver dette her, så bliver der sat penge af til en udviklingsafdeling for almen praksis – enten i lov eller via forhandling. Det kunne f.eks. udmærket ligge hos DAK-E (den organisation, der i dag bl.a. driver datafangst, red.)”, siger Lars Gehlert Johansen.

Foretrækker du det ene frem for det andet?

”Jeg ser det gerne fastslået i lovgivning, at vi skal have en udviklingsafdeling, og så kan pengene overlades til forhandling. Men det er udsigtsløst, hvis man ikke ønsker at udvikle på kvaliteten”.