Johanna Wøldike Aunsborg skal præsentere sit forskningsårsprojekt på studenterforskningskongressen i Nyborg. I regi af infektionsmedicinsk afdeling på Skejby har hun forsket i TB blandt patienter på en hiv-klinik i Guinea-Bisssau.
7.20 Allerede før jeg slår øjnene op, har jeg sommerfugle i maven. Jeg deler hotelværelse med en anden pige, og mens hun er i bad, gennemgår jeg lige mit slideshow igen og siger til mig selv, at det skal nok gå.
8.45 Efter morgenmad når jeg lige at udskifte et slide på min præsentation. Så begynder fredagen med et generelt oplæg, og derefter får vi de første præsentationer. Vi skal først fremlægge på engelsk i seks minutter, og derefter er der to minutter til spørgsmål, på dansk. Min værelseskammerat er den første, og det klarer hun godt.
10.30 Pause efter første session. Niveauet er højt. Men hov! – alle begynder med et slide, der introducerer dem selv – og nu får jeg lidt ondt i maven, for det har jeg ikke! Så jeg bruger pausen på at få lov til at tilføje det på mit første slide.
10.45 Poster session. Man vælger én af tre sideløbende. Både fremlæggelser og poster sessions har hver to chairmen, der kender det område, sessionen omhandler. De styrer og stiller spørgsmål. Til poster sessions har folk to minutter til at fremlægge på engelsk, efterfulgt af to minutter til spørgsmål på dansk. Det er meget bred forskning, der præsenteres her. Der er områder, som jeg end ikke anede, der blev forsket i. På den måde er det meget inspirerende. Og man er velkommen til at stille spørgsmål – hvis man tør!
12.00 Frokost. Vi er cirka 120 deltagere, vistnok alle på kandidatdelen. Man sætter sig mest med nogen, man kender lidt. Men generelt er folk meget åbne og spørger gerne ind til hinandens forskning og erfaringer.
13.00 Eftermiddagen begynder med et debatoplæg om ’lægelig dannelse’ med bl.a., dekanerne fra de medicinske fakulteter i panelet. Det handler om, hvor vidt der er plads til lægelig dannelse, som uddannelsen ser ud i dag, hvor vi skal ’rettes ind’ og presses igennem så hurtigt – og hvad er ’lægelig dannelse’ i øvrigt?
14.30 Kort pause. Jeg går op på værelset for at gennemgå de første par slides. En veninde plejer at sige, at i eksamenssituationer skal man lige gå afsides og se sig i spejlet, rette ryggen og sige ”Du kan godt, det skal nok gå!”. Og det fungerer egentlig meget godt.
15.00 Jeg får mikrofon på og siger til mig selv, at jeg skal tage det roligt. Nu kan jeg mærke, at jeg faktisk brænder for at fortælle om mit forskningsprojekt, som er spændende og et vigtigt område. Mærkeligt, på den ene side at have lyst til at løbe min vej, mens jeg samtidig har vildt meget lyst til at fortælle om mit projekt. Så går jeg på scenen. Tiden flyver af sted, og jeg får vist sagt det, jeg skal, mens jeg prøver at tale langsomt og kigge på folk. Men før jeg ser mig om, er det slut. Når man sidder i salen, synes man, at seks minutter er rigelig tid til at få sagt en masse. Men når man selv står der, er tiden bare pludselig gået.
15.08 Der går lige et par oplæg, inden jeg helt kan koncentrere mig om de næste oplæg. Jeg vil gerne op igen og fortælle meget mere om det projekt, jeg har arbejdet med i halvandet år. Men så kommer lettelsen, og jeg kan slappe af og nyde oplæggene.
18.10 Middag. Jeg sludrer med en god veninde, jeg ikke har set i et stykke tid, fordi hun har været i London og forske. Jeg må sige, at alt foregår meget professionelt, og man har en behagelig følelse af, at der er styr på det. Hvilket også giver én fornemmelsen af forskningens vingesus – at folk tager alvorligt at få deres resultater ordentligt fremlagt.
20.00 Aftenen slutter med en øl og quiz i barområdet, og ved 23-tiden går jeg i seng.
