"Dygtige gymnasiepiger" har sat sig på lægestudiet

To af tre nye studerende på landets sundhedsvidenskabelige fakulteter er kvinder. Ifølge de seneste tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) udgør kvinder 67 pct., mens 33 pct. er mænd.

Dermed fortsætter en kønsfordeling, som i flere år har ligget fast med meget små udsving. Mellem 2007 og 2011 har mændenes andel på intet tidspunkt oversteget 35 pct.

Den kraftige kønsmæssige slagside kan muligvis skyldes den høje tærskel. I København var adgangskvotienten i Kvote 1 i år 10,8 på lægevidenskab. Aarhus kræver 10,1, mens der i Odense krævedes et gennemsnit på 10,3 for at blive optaget på Kvote 1 i 2011.

Ser man på karaktergennemsnittet for de gymnasiale uddannelser, fremgår det, at piger scorer højere end drenge til studentereksamen: Pigernes gennemsnit har i de seneste tre-fire år ligget stabilt på 7,0 mens drengenes svinger mellem 6,6 og 6,7.

Analysechef Jens Storm, Universitets- og Bygningsstyrelsen, vil ikke begive sig ud i spekulationer over, hvad tallene i statistikken afspejler.

"Men man kan jo ikke udelukke betydningen af, at kvinder har et højere gennemsnit. Det er generelt mit indtryk, at folk, der søger ind på medicin, er relativt bevidste om, hvilke krav der gælder", siger han.

Den forklaring hælder dekan Allan Flyvbjerg, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet i Aarhus, også til. Han er ikke i tvivl om, at det er "de dygtige gymnasiepiger", der gør sig gældende.

"Vi har ikke umiddelbart en strategi for at lave om på det. Man kunne selvfølgelig lave særlige kvoter for mænd og kvinder", siger Allan Flyvbjerg, som dog ikke er glad for den løsning.

"Min holdning som dekan er, at vi foreløbig vil tage det roligt. Men bliver det helt skævvredet, må vi finde en måde at justere det på".

- Hvor meget er 'helt skævvredet'?

"Hvis kvindernes andel når over 75 procent, er min grænse i hvert fald ved at være overskredet", siger Allan Flyvbjerg.