Dyr sygehusmedicin: vejledninger klar for hiv/aids, sklerose og hepatitis

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) er nu færdig med sine første tre behandlingsvejledninger. De drejer sig om hiv/aids, sklerose og hepatitis, hvor fagudvalg, der er nedsat til formålet, er blevet enige om, hvilke behandlinger der anbefales, og hvilke alternativer der findes.

Det betyder, at der nu findes ens vejledninger overalt i landet, hvad angår de tre sygdomsområder. Og det betyder også, at regionernes indkøbscentral - Amgros - har kunnet foretage udbud af de pågældende mediciner.

I en pressemeddelelse fra Danske Regioner fremgår det, at samfundet derved sparer næsten 50 mio. kroner.

Professor, ledende overlæge, dr.med. Jens Ole Nielsen fra Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, var med i to af de faglige udvalg, der nu har barslet med de nye anbefalinger, nemlig den om hiv/aids-medicin og den tilsvarende for hepatitis.

Han synes ikke, at det har vært noget uoverkommeligt problem for en række faglige fyrtårn at blive enige: »Jeg synes, det har været en god proces, og at der har været almindelig forståelse i faglige kredse for, at det er en god ide, om vi kan få de lægemidler, vi skal bruge, til en lidt billigere pris«, siger han.

»Der er ingen tvivl om, at det er et forsøg på at ensrette, men det er også et forsøg på at bruge lægemidlerne mere rationelt og trykke prisen, så meget vi kan. Med hensyn til behandlingsrekommandationerne var vi frit stillet«, siger han.

Efter Jens Ole Nielsens mening var det ikke det store problem at nå til enighed i hiv/aids-fagudvalget, hvor han for øvrigt selv var formand. Her er det faglige miljø godt sammentømret, og det relevante videnskabelige selskab har i forvejen arbejdet med hyppigt opdaterede retningslinjer.

»Hvad angår hepatitis var der flere drøftelser - behandlingen er spredt ud på flere afdelinger, og der er flere faglige grupper involveret, så der var lidt mere forskellige opfattelser, en gang imellem, af lægemidlernes effekt. Men de var ikke så store, at vi ikke kunne blive enige«, siger han.

Han har ikke mødt tilfælde af, at en bestemt læge har vist præferencer af hensyn til f.eks. et tæt samarbejde med et medicinalfirma. Har der været præferencer, har det mere handlet om almindelig vanedannelse.

Men Jens Ole Nielsen er den første til at erkende, at det ikke altid er let at få læger til at enes: »Man må sige, at vi er kendt i lægebranchen for, at vi er store egoer - jeg kunne forestille mig, at der er områder, som er sværere. RADS er begyndt med noget, der var overkommeligt«, siger han.

Næste step bliver så at implementere de nye vejledninger, og her venter Jens Ole Nielsen, at Danske Regioner vil holde et vågent øje med, hvordan det sker. Der er også en mulighed - eller risiko ville nogen mene - for, at den store fokus på medicinpriser vil føre til hyppigere skift, end lægerne bryder sig om.

F.eks. hvis der gennemføres årlige udbud, som betyder, at det billigste præparat inden for en række af ligeværdige skifter, så lægerne af hensyn til økonomien bør få patienterne til at skifte.

Jens Ole Nielsen understreger dog, at det altid er muligt for den enkelte læge at fravige rekommandationerne, hvis der er individuelle patienthensyn, der taler for det.