Skip to main content

Dyrt og dårligt med ultrakorte ventetiderpå skadestuer i Sverige

Johan Erichs, johan.erichs@tele2.se. Oversat af Amalie Degner Lundsteen, erhvervspraktikant

28. okt. 2011
4 min.

I Sverige er der et politisk ønske om, at ventetiden på at blive tilset af en læge i skadestuerne skal forkortes drastisk. Det er en til vis grad lykkedes at få ventetiderne ned, men til gengæld har det vist sig, at det er en så dyr løsning at øge tilstedeværelsesvagterne, at det ikke er holdbart økonomisk. Den øgede tilgængelighed for patienterne får desuden den konsekvens, at flere opsøger skadestuerne.

»Det bliver mere attraktivt for patienterne at komme til os, hvis patienterne har en garanti for, at de bliver tilset af en læge inden for en time«, siger Marie Taube, som er overlæge og klinikchef på akutmodtagelsen ved Sahlgrenska Universitetssjukhus.

Høje mål

Mange amter og regioner i Sverige har som målsætning, at 90 pct. af alle, som kommer til en skadestue, skal træffe en læge inden for en time. Derfor blev skadestuen på Sahlgrenska efter grundige undersøgelser bemandet på en måde, så man skulle klare målsætningen om, at 90 pct. af alle patienter skulle være tilset af en læge senest 60 minutter efter ankomsten.

Det betød, at afdelingen blev tvunget til at have en høj bemanding døgnet rundt, hvilket til tider medførte en kraftig overkapacitet af læger.

I begyndelsen af kampagnen »Tid hos Lægen« i efteråret 2009 var målet 120 minutter, hvilket betød, at 90 pct. af patienterne skulle træffe en læge inden for 120 minutter. Mange patienter ventede i virkeligheden i op til 6-8 timer. I dag er målet så skærpet til at være 60 minutter.

»Med de resurser vi har i dag, er et mål på højst 60 minutters ventetid hverken realistisk eller seriøst. Vi har kortlagt tilstrømningen af patienter, og vi har set på, hvor produktive lægerne er i timen, og vi er så nået frem til, at det ikke hænger sammen. Hvis vi skulle bemande afdelingens og gardere os ind, så vi kunne tage fuldt hensyn til ,Tid hos Lægen`-modellen, ville vi have en overkapacitet af læger i 90 pct. af arbejdstiden. Det er en dårlig udnyttelse af lægernes arbejdstid, og det vil ikke være moralsk forsvarligt«, siger Maria Taube.

Øget jobtilfredshed

Men andre foranstaltninger kan føre til øget effektivitet.

»Vi arbejder i stigende grad med Leon-modellen, hvilket blandt andet betyder, at vi arbejder mere i omsorgsteam for at få patienterne hurtigere gennem slusen. Desuden forsøger vi at udvælge læger ud fra kriterier, som i højere grad er baseret på kompetencer, vaner, personlighed og ikke mindst en god beslutningsevne«, siger Marie Taube.

Skadestuen på Sahlgrenska har ca. 170 besøg i døgnet. I dag træffer halvdelen en læge inden for knap 90 minutter, mens den anden halvdel kan risikere at vente i op til seks timer.

»Ventetiderne er faldet med en hurtigere patientgennemstrømning, mindre stress og større tilfredshed blandt skadestuelægerne til følge«, synes hun.

Urealistisk

I Sverige må man ikke afvise personer, som henvender sig for at få behandling på en skadestue. Mange patienter går på skadestuen, fordi de ønsker en hurtig behandling, også kaldet McDonalds-syndromet. »Jeg vil anslå, at 30 pct. af de patienter, der opsøger skadestuen, egentlig ikke rigtig har behov for skadestuens hjælp, men kan få hjælp hos deres egen læge«, siger Maria Taube. Hun hilser de politiske initiativer til forbedring af den akutte lægehjælp velkommen, men hun kan ikke se realismen i målet med maksimalt 60 minutters ventetid: »Det er ikke gennemtænkt«.

Hvilket mål er realistisk at nå, når det gælder ventetid, og hvad kræves der for at nå det?

»Måske kan vi sige, at 75 pct. af patienterne skal træffe en læge inden for to timer. En anden måde at aflaste skadestuerne på kunne være at knytte en første visitation til skadestuerne for at undgå unødvendige besøg«, mener Maria Taube.

Claes-Håkan Björklund er chef læge i Västra Götaland-regionen. Han mener, at målet med at minimere ventetiderne i akutmodtagelsen vil blive indfriet på sigt.

»Men det handler om at opnå et grundlag for øget samspil mellem den primære sundhedstjeneste og hospitaler om patienter, der skal have akut hjælp, herunder en vejledende sundhedsrådgivning via telefonen. Vilkårene for aktørerne i sundhedsvæsenet skal gøres klart for patienten, men også mellem de forskellige behandlere. Et vellykket system, hvor det højst tager 60 minutter for en patient at træffe en læge, vil så kunne være fuldt ud realistisk«, mener Claes-Håkan Björklund.