Skip to main content

Early life exposures and risk of allergy

> Akademiske afhandlinger Christine Stabell Benn: Forf.s adresse: Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut, Artillerivej 5, DK-2300 København S. E-mail: c b@ssi.dk Forsvaret finder sted den 15. december 2003, kl. 14.00, Statens Serum Institut, foredragssalen. Bedømmere: Torkil Menné, Per Magnus, Norge og Örjan Strannegård, Sverige. Vejledere: Peter Aaby, mag.scient., Mads Melbye og Bengt Björkstén, Sverige.

1. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Statens Serum Institut og består af en oversigt samt fem artikler.

Incidensen af atopi og allergiske sygdomme er stigende.
I afhandlingen belyses tre hypoteser.

Stigende antal søskende beskytter mod allergiske sygdomme. Ifølge hygiejnehypotesen er søskende markør for tidlige infektioner. Vi fandt imidlertid ingen beskyttende effekt af infektioner, tværtimod. En beskyttende effekt af stigende antal søskende, tidlig pasning uden for hjemmet og kontakt med dyr forblev signifikant efter justering for infektioner, hvilket indikerer, at disse faktorers effekt medieres uafhængigt heraf. En svag effekt af amning så ud til at være afhængig af den genetiske disposition, men ikke infektioner.

Ifølge tarmflorahypotesen modnes immunforsvaret af mikroorganismer i tarmfloraen. Under fødslen koloniseres barnet med mikroorganismer fra moderen. Vi fandt, at maternel kolonisering med Ureaplasma urealyticum var associeret med tidlig hvæsende vejrtrækning, men ikke med astma. Derimod fandtes en sammenhæng mellem maternel kolonisering med stafylokokker og brug af antibiotika under graviditeten og udvikling af astma.

Nyfødte med stort hovedomfang har ofte forhøjet IgE. Hypotesen at stort hovedomfang er associeret med lille thymus, der igen er associeret med forhøjet IgE, har været fremsat. Vi fandt ikke evidens for associationer mellem stort hovedomfang og lille thymus eller mellem thymusstørrelse og udvikling af allergisk sygdomme.

Vores resultater udfordrer den klassiske udlægning af hygiejnehypotesen og støtter snarere tarmflorahypotesen. Genetisk disposition, in utero-programmering og tidlig mikrobiel kolonisering - samt deres komplekse interaktioner - synes at udgøre rammerne for udbredelsen af allergiske sygdomme.