Ebeltoftundersøgelsen kan ikke stå alene

Interessekonflikter: ingen

Tak til Krogsbøll et al for et godt og seriøst indlæg [1]. Vi er helt enige i, at man ikke på baggrund af Ebeltoftundersøgelsen alene kan eller skal implementere helbredsundersøgelser i det ganske land. Ebeltoftundersøgelsen skal sammen med anden evidens indgå i beslutningen om en eventuel implementering på landsplan. En eventuel implementering skal også sammenholdes med de strukturelle, forebyggende tiltag i Danmark.

På baggrund af den samlede evidens mener vi, at der er et stort potentiale i helbredsundersøgelser og helbredssamtaler, men at dette potentiale bør efterprøves i et mindre antal kommuner, inden en eventuel landsdækkende implementering. Samtidig bør der arbejdes med at forbedre metoderne og interventionerne. Vi har helt konkrete planer om at arbejde med dette i et samarbejde mellem Randers Kommune, Region Midt og andre forskningsinstitutioner.

Vedrørende frafaldet: Dette var ikke signifikant forskelligt mellem grupperne og er næppe årsag til de fundne forskelle [2].

Vedrørende medicinforbruget: Selvoplyste data viste, at under 10% fik medicin efter fem år, og at der ikke var signifikant forskel mellem grupperne. Der var ikke registerbaserede oplysninger om medicinforbruget tilgængelige på daværende tidspunkt. Da oplysningerne var selvoplyste, var de ikke brugbare i den sundhedsøkonomiske analyse. Da der imidlertid ikke var forskel mellem grupperne, forbruget var lille og udgifterne små i forhold til de samlede udgifter, vil det næppe ændre på de sundhedsøkonomiske konklusioner. I dag vil forbruget af medicin formentlig være betydeligt større, men dermed vil den potentielle gevinst også være større. Bivirkninger skal som altid vægtes i forhold til potentiel gevinst, og det er vores holdning, at ulemperne ved forebyggede medicin skal være små og acceptable for den enkelte. Den endelige beslutning om forbyggende medicin må bero på dialog mellem lægen og den enkelte patient.

Vedrørende sygeliggørelse: Vi var i Ebeltoftundersøgelsen meget fokuseret på denne potentielle ulempe, men kunne ikke påvise negative psykologiske konsekvenser af deltagelse [3]. Deltagerne angav en samlet positiv indvirkning af at have deltaget i undersøgelsen [4]. I en MTV-undersøgelse konkluderes det bl.a.: »På den ene side findes der ikke holdepunkter for, at helbredsundersøgelser og helbredssamtaler kan forbedre patienternes psykiske velbefindende, selvvurderede helbred eller dertil relaterede parametre ... På den anden side er der ikke holdepunkter for langvarig forringelse af helbredsopfattelsen, det psykiske velbefindende og andre undersøgte relaterede parametre i de studier, som indgår i rapporten« [5].

Krogsbøll et al [1] skriver, at der er positiv effekt hos personer med diabetes og hypertension. Personer med disse risikotilstande opspores naturligt gennem helbredsundersøgelser. Men screening for diabetes kan ikke stå alene, da man i screeningsprocessen finder flere personer med højrisiko for hjerte-kar-sygdom end personer med diabetes [6].

Disse og andre forhold kalder på nye aktuelle undersøgelser, som pågår i den kliniske dagligdag, undersøgelser som den, vi har planlagt i Randers Kommune.

Slutteligt skal det nævnes, at man i England har indført helbredsundersøgelser med fokus på hjerte-kar-sygdom og diabetes. I USA har man indført et tilbud om screening for diabetes. Disse tiltag er indført på basis af den samlede litteratur på området. Men også i England og USA pågår der forsat en debat om disse tiltag.

1. Krogsbøll LT, Jørgensen KJ, Gøtzche PC. Skal befolkningen tilbydes generelle helbredsundersøgelser? Ugeskr Læger 2011;173:1671.

2. Engberg M, Christensen B, Karlsmose B et al. General health screenings to improve cardiovascular risk profiles: a randomized controlled trial in general practice with 5-year follow-up. J Fam Pract 2002;51:546-52.

3. Christensen B, Engberg M, Lauritzen T. No long-term psychological reaction to information about increased risk of coronary heart disease in general practice. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2004;11:239-43.

4. Lauritzen T, Jensen MS, Thomsen JL et al. Health tests and health consultations reduced cardiovascular risk without psychological strain, increased healthcare utilization or increased costs. The Ebeltoft Health Promotion Project (EHPP). Scand J Public Health 2008;36:650-61.

5. Cauble MS, Gilroy R, Sorrell MF et al. Lipoatrophic diabetes and end-stage liver disease secondary to nonalcoholic steatohepatitis with recurrence after liver transplantation. Transplantation 2001;71:892-5.

6. Lauritzen T, Sandbaek A, Skriver MV et al. HbA(1c) and cardiovascular risk score identify people who may benefit from preventive interventions: a 7 year follow-up of a high-risk screening programme for diabetes in primary care (ADDITION), Denmark. Diabetologia 2011;54:1318-26.