Effektiv opsporing og behandling af forhøjet blodtryk - en udfordring for det danske sundhedsvæsen!

Forhøjet blodtryk er den vigtigste modificerbare risikofaktor for udvikling af iskæmisk hjertesygdom og cerebrovaskulær sygdom. For hver 2 mm fald i systolisk blodtryk i befolkningen reduceres risikoen for død af slagtilfælde med 10% og for død af iskæmisk hjertesygdom med 7%.

For højt blodtryk er en hyppig tilstand: hos 40-60-årige har godt 40% for højt blodtryk. Der er fortsat en mangelfuld erkendelse og behandling på området. I disse år ses der dog en tydelig forbedring. Der gennemføres på mange fronter et målrettet oplysningsarbejde samt kampagner med tilbud om blodtryksmåling. Sundhedspolitiske ordførere på Christiansborg advokerer for regelmæssige blodtryksmålinger.

Effektiv forebyggelse, opsporing og behandling af forhøjet blodtryk er derfor en vigtig sundhedspolitisk opgave.

Det foreliggende temanummer af Ugeskrift for Læger bringer god viden på en række områder, som er nødvendige for at kunne varetage forhøjet blodtryk på kvalificeret vis [1].

Blodtryksmåling er en måling med store helbredsmæssige konsekvenser, som desværre ofte udføres ret lemfældigt. Nøgleordet er gentagne blodtryksmålinger. Døgnblodtryksmålinger - en objektiv og reproducerbar metode til vurdering af blodtryksbyrden - har vist sig at have en prognostisk værdi, som klart ligger over almindelige klinikblodtryksmålinger. Manglende natligt blodtryksfald (non-dipping ), men også kraftig blodtryksstigning ved opvågning (early morning surge ) er relateret til dårlig prognose. Behandling, der reetablerer normal døgnrytme, er et vigtigt forskningsområde. Hjemmeblodtryksmålinger er ligeledes en nyttig og enkel metode.

Det er vigtigt - ud over blodtryksmålingen - at inddrage en række andre risikofaktorer i en vurdering af det enkelte individs samlede absolutte risiko for kardiovaskulær sygdom. En vigtig forskningsniche omhandler mere præcise redskaber til risikovurdering gennem inddragelse af forskellige bestemmelser for såkaldt »subklinisk kardiovaskulær skade«. Den metode, der p.t. nok er mest egnet til rutineanvendelse, er bestemmelse af meget beskedne grader af albuminuri.

Diabetes mellitus og hypertension er to stærkt forbundne risikofaktorer. Normalisering af blodtrykket er afgørende for reduktion i diabetespatienters høje risiko for kardiovaskulære sygdomme.

Selvom nonfarmakologisk behandling/livsstilsintervention kan være tilstrækkeligt hos personer med mild hypertension, er hovedhjørnestenen i behandlingen af farmakologisk natur. For at nå til det ønskede resultat kræver det oftest kombinationsbehandling og ofte med tre medikamenter. Nye resultater viser værdien af anvendelse af initial fast kombinationsbehandling.

Lægens engagement og attitude til behandlingens vigtighed er afgørende for kompliansen hos patienten. Et dansk projekt vurderer effekten af intensiveret lægeundervisning og onlinerådgivning. Forsøg med sygeplejebaserede blodtryksklinikker med lægeordinerede behandlingsalgoritmer synes at føre til, at 90-95% kan afsluttes med velkontrollerede blodtryk - en model der kunne være nyttig at afprøve i et bredere perspektiv også i almen praksis.

Vi har i det seneste år fået viden om gunstig effekt af blodtryksnedsættende behandling hos gamle over 80 år. Vi har nu positiv dokumentation for hele aldersspektret!

Der mangler stadig medikamenter med endnu mere udtalt effekt på specielt systolisk blodtryk - herunder reducering af central karstivhed. Endotelinreceptorantagonister ser lovende ud.

Blokering af renin-angiotensin-aldosteron-systemet giver god regression af hjertets strukturelle og funktionelle forandringer - også den »elektriske remodellering" med reduktion af risiko for atrieflimren til følge.

Der er stadig lang vej, før farmakogenetikforskningens resultater kan anvendes i den daglige klinik.

Dette nummer af Ugeskrift for Læger viser, at vi har god viden om risiko ved forhøjet blodtryk, om behandlingsmuligheder og behandlingsmæssige gevinster. Dette giver os et solidt fundament for at kunne opnå endnu bedre behandlingsresultater - en udfordring vi må tage på os!

Korrespondance: Hans Ibsen , Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling Holbæk Sygehus, DK-4300 Holbæk. E-mail: hib@regionsjaelland.dk

Interessekonflikter: Ingen