Skip to main content

Effektiv screening for livmoderhalskræft i Danmark

Ledende overlæge Beth Bjerregaard

22. feb. 2008
4 min.

Ved screening for livmoderhalskræft opspores der oftest forstadier til livmoderhalskræft, som kan behandles og helbredes. I Danmark inviteres alle kvinder i alderen 23-59 år til screening for livmoderhalskræft hvert tredje år [1]. Screeningen har haft effekt på antallet af livmoderhalskræfttilfælde i Danmark, som er faldet fra 964 tilfælde i 1966 til 413 i 2001. Danmark har dog fortsat flest nydiagnosticerede tilfælde af livmoderhalskræft i Norden.

Ejersbo har undersøgt screeningsprofilen hos fynske kvinder, som i årene 1997-2001 døde af livmoderhalskræft [2]. Undersøgelsen sætter fokus på, hvor vigtigt det er, at kvinderne deltager i screeningsprogrammet, hvis det skal lykkes at nedsætte incidensen af livmoderhalskræft. I artiklen drages følgende konklusioner: 1) 63% af afdøde livmoderhalskræftpatienter havde aldrig deltaget i screening, 2) 67% af de afdøde var 60 år eller ældre og 3) kvinder, som ikke var screenet, havde oftere avanceret sygdom på diagnosetidspunktet.

Der kan være flere årsager til, at screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft fejler: 1) Kvinderne screenes ikke, enten fordi de ikke deltager, eller fordi de har en alder uden for den aldersgruppe, der tilbydes screening, 2) screeningsundersøgelsen er falsk negativ, enten fordi prøvematerialet fra livmoderhalsen ikke er repræsentativt, eller fordi celleprøven fejltolkes som negativ eller 3) der bliver ikke fulgt op på et positivt screeningsresultat, enten fordi kvinden ikke tilbydes opfølgning, eller fordi kvinden vælger ikke at tage imod et tilbud om opfølgning. En metaanalyse af Spence at al viste, at årsagerne fordelte sig med 53,8%, 29,3% og 11,9% på disse tre områder [3].

For at screening for livmoderhalskræft i Danmark skal lykkes, må der sættes ind på alle de tre nævnte områder især med fokus på at øge deltagerprocenten. I forbindelse med kommunalreformen er det nærliggende at nytænke organiseringen og koordineringen regionalt og på landsplan. En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsens regi har i den forbindelse udarbejdet en rapport med anbefalinger for screening for livmoderhalskræft, hvor der lægges vægt på organisation, monitorering og kvalitetssikring [1].

Kvinder, der ikke deltager, har ikke nødvendigvis truffet et informeret valg. En undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse baseret på otte fokusgruppeinterview med i alt 48 kvinder afdækkede syv overordnede barrierer: 1) mangelfuld og forkert viden, 2) manglende oplevelse af personlig relevans, 3) den gynækologiske undersøgelse, 4) frygten for en kræftdiagnose, 5) hvordan man har det med at gå til lægen, 6) praktiske omstændigheder og 7) kvindernes syn på screening [4]. Undersøgelsen viste samtidig, at den praktiserende læge er en central person, som kan afhjælpe flere af barriererne.

Kvinder over 60 år tilbydes i dag ikke screening for livmoderhalskræft, og da denne gruppe udgør en relativt stor del af kvinder med livmoderhalskræft, anbefales det nu, at aldersintervallet udvides til 65 år, og at screening kun ophører, hvis de to seneste celleprøver inden for de seneste ti år har været negative [1].

For at undgå falsk negative screeningsundersøgelser anbefales systematisk rapportering af falsk negative forløb og feedback til prøvetager vedrørende kvaliteten af prøvematerialet. På patologiafdelingerne har man flere steder forbedret prøvekvaliteten ved at indføre nye teknikker som væskebaseret teknik til præparering af celleprøven og forbedret den diagnostiske kvalitet ved at indføre computerstyret automatisk mikroskopi. Infektion med humant papillomvirus (HPV) er nødvendig for udvikling af livmoderhalskræft. Ved at anvende HPV-test er det muligt yderligere at kvalitetssikre den cytologiske diagnose i udvalgte situationer.

Medio 2007 blev et nationalt indkaldemodul indført i regi af den landsdækkende patologidatabank. Der blev herved skabt grundlag for effektivt at monitorere og kvalitetssikre screeningsprogrammet med mulighed for at sikre opfølgning af alle positive screeningsundersøgelser.

Hvis antallet af kvinder med livmoderhalskræft i Danmark skal reduceres yderligere, skal flere kvinder deltage i screeningen. Almen praksis, gynækologisk speciallægepraksis, de gynækologiske afdelinger og patologiafdelingerne må arbejde sammen, for at det skal lykkes. Selv om der i Danmark indføres vaccination mod HPV, er det vigtigt at slå fast, at vaccinerede kvinder skal fortsætte screeningen, da vaccinen kun vil kunne forhindre ca. 70% af livmoderhalskræfttilfældene [5]. Dette skyldes, at vaccinen ikke omfatter alle højrisikovirustyper. Desuden må man regne med, at ikke alle kvinder vil lade sig vaccinere.



Korrespondance: Beth Bjerregaard, Patologiafdelingen, Herlev Hospital, DK-2730 Herlev. E-mail: bebj@heh.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. Screening for livmoderhalskræft. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. København: Sundhedsstyrelsen, 2007.
  2. Ejersbo D. Screeningsprofil af afdøde fynske livmoderhalskræftpatienter. Ugeskr Læger 2008;170:727-30.
  3. Spence AR, Goggin P, Franco EL. Process of care failures in invasive cervical cancer: Systematic review and meta-analysis. Preventive Medicine 2007;45: 93-106.
  4. Espersen MM, Holten IW. Barrierer for screening for livmoderhalskræft. Ugeskr Læger 2005;167:4371-4.
  5. Kjær SK, Olesen F, Toftager-Larsen K et al. Nu kommer den første vaccination mod humant papillomvirus. Ugeskr Læger 2006;168:3827-8.