Effektiv stopklods for læger fra den tredje verden (og USA)

Det bliver langt, langt sværere at blive læge i Danmark, hvis man kommer fra Afrika og Asien. Men også Amerika og Australien.

Det er konsekvensen af den nye ordning for autorisation af 3.-Lands-Læger, der træder i kraft formentlig til november. Bekendtgørelsen har netop været i høring.

Stramningerne skyldes mediekampagnen mod de såkaldt »farlige læger« i begyndelsen af året. Den eksploderede et par dage før, nuværende indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) trådte til:

»Jeg husker tydeligt et indslag i tv, der satte noget tankevirksomhed i gang. Jeg tænkte, den er helt gal. Det her bør adresserers, så man sikres mod brodne kar, og patienterne føler sig trygge, uden man afskærer hospitaler fra at kunne hente læger udefra. Jeg anede ikke, at jeg to dage efter blev sundhedsminister. Men derfor var jeg nok mentalt indstillet på, at her måtte jeg træde i karakter«, siger ministeren til Ugeskriftet og fortsætter:

»Det er godt, at vi nu har fået ro i lejren med de nye regler, der bredt kan accepteres, og vel at mærke, så vi ikke lægger udenlandske læger for had.«

Hvor udenlandske læger - undtagen læger fra EU og Norden - tidligere i første omgang på baggrund af deres eksamensbevis kunne få en midlertidig autorisation, der gav adgang til afdelingerne og patientkontakt, skal de nu som det første bestå dels en sprogtest, dels skriftlig og mundtlig faglig test, før de får lov til at arbejde på afdelingen.

»Med denne ordning laver vi en mere effektiv stopklods. Det bliver på nogle måder et mindre smidigt system, men et, der i højere grad sikrer, at lægen er kvalificeret«, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Søren Thorning.

Høringssvarene viser, at den nye strammere autorisationsprocedure bliver modtaget positivt blandt sundhedsaktørerne.

Flere regioner har dog påpeget, at det nye system risikerer at give flaskehalse, hvor de udenlandske læger unødigt venter længe på at komme til de forskellige prøver.

Flere påpeger også, at en foreslået regel - der siger, at har man ikke udført lægearbejde i fem år, anses ens uddannelse for forældet - uhensigtsmæssigt kan udelukke læger, der eksempelvis har siddet i flygtningelejre i længere tid.

Lægeforeningen har deltaget aktivt i arbejdet:

»Jeg er tilfreds med, at langt de fleste af Lægeforeningens forslag er blevet imødekommet. Det er fint, at der er kommet faste regler for, hvad de udenlandske læger skal leve op til fagligt og sprogligt. Det giver større tryghed i sundhedsvæsenet, og det er også en fordel for både danske læger og vores kolleger fra lande uden for Norden og EU, at de ved, hvilke krav der stilles,« siger formand for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen.

Det er ikke muligt at stille samme sprog- og kvalifikationskrav til EU og nordiske læger. De kan som udgangspunkt fortsat få konverteret deres lægeuddannelse til en varig dansk autorisation og få arbejde med det samme.

De nye regler giver mulighed for dispensation for enkeltdele i godkendelsesproceduren for udvalgte lande. Dette giver mulighed for, at eksempelvis læger fra USA efter en konkret vurdering kan fritages fra en eller flere af de faglige prøver. Alle skal dog bestå de sproglige tests, medmindre de i forvejen behersker dansk.