Skip to main content

Efterlønsreform: Flere slags læger bliver berørt

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

28. jan. 2011
3 min.



Regeringens forslag til efterlønsreform indfører et nyt begreb: seniorførtidspension.

Egentlig er der ikke tale om en ny slags pension, men en ny procedure, som skal gøre det hurtigere og nemmere for nedslidte ældre at få tilkendt enten fleksjob eller almindelig førtidspension.

Den skal ifølge forslaget indføres i forbindelse med, at efterlønnen fases ud. Og meningen er at opfange de ældre, der nu kunne finde på at gå på efterløn, fordi de ikke længere synes, de kan klare deres arbejde, men som groft sagt ikke er syge nok til f.eks. at få førtidspension.

Bliver reformen gennemført, vil det få betydning for lægerne, for de skal i så fald levere flere af de oplysninger, som kommunerne skal have for at gelejde borgerne gennem den nye procedure med seniorførtidspension. Det vil typisk være diverse attester fra praktiserende læger og speciallæger.

Desuden vil reformen få betydning for kommunallægerne, som p.t. er med til at vurdere arbejdsevnen for borgere, der ikke kan arbejde med det, de plejer.

Med reformen skal de kommende seniorførtidspensionister nemlig have en meget kort sagsbehandling - maksimalt seks måneder. Og ikke mindst så droppes arbejdsprøvningerne.

Lægeforeningen har som sådan ikke nogen mening om de forskellige ordninger, siger Jette Dam-Hansen, formand for attestudvalget i foreningen og desuden formand for dens forebyggelsespolitiske styregruppe.

»Men det er positivt, at den svage gruppe af efterlønnerne sikres«, siger hun.

»Ifølge udspillet skal der lægges mere vægt på lægeattester. Det er vores holdning, at vi gerne vil spørges og gerne vil fortælle, hvad vi ved om det sundhedsfaglige, men det skal ikke være os, der tager beslutning om sociale ydelser«, siger hun.

»Så ville man ødelægge læge-patient-forholdet og bringe et svært misforhold ind i det, som vores arbejde går ud på«, siger hun.

På kommunallægernes side af bordet advarer formanden for deres forening FAKL, Claus Malta Nielsen, mod, at den nye ordning bliver en slags automatisk parkeringsplads. Det er hverken borgeren eller samfundet tjent med.

»Der er lagt op til, at disse ældre lodses ud på en pension, hvor de tjener væsentligt mindre end ved en arbejdsindtægt. Det præsenteres som en fordel for borgeren, men man risikerer, at de bare får en hurtig og sjusket sagsbehandling«, siger han.

Samtidig frygter han, at hasteproceduren for seniorførtidspensionisterne vil føre til længere sagsbehandling for andre. Også selv systemet »sparer« arbejdsprøvningerne, så skal sagsbehandlere og kommunallæger stadig gelejde de nye seniorførtidspensionister hurtigere igennem og dermed placere andre bag i køen.

Han fortrækker, at enhver tilkendelse af førtidspension eller fleksjob sker efter en vurdering af, hvor meget borgeren magter, uanset hvor gammel den pågældende er.

»Ellers er det jo aldersdiskriminering. Det er ligesom at sige: nu vil vi ikke bruge tid på at rehabilitere dig, bare fordi du er ældre«, siger han.