Skip to main content

Efteruddannelse og sponsorering

Jens Winther Jensen

31. okt. 2005
2 min.

Lægeforeningen vil fortsat arbejde på at sikre en effektiv efteruddannelse med det formål at yde den bedst mulige lægelige forebyggelse, diagnostik og behandling. En forudsætning for en effektiv planlagt efteruddannelse er, at økonomien er til stede. Lægeforeningen vil arbejde for en offentlig finansiering af efteruddannelsesaktiviteter, således at lægen har mulighed for at deltage i den nødvendige individuelt planlagte efteruddannelse uden sponsorering fra medicinindustrien.

Det er Lægeforeningens erklærede politik omkring sponsorering. Formuleret i Lægeforeningens efteruddannelsespolitik vedtaget på Lægemødet 2002. I praksis har Lægeforeningen gjort sine egne kurser i uddannelsessekretariatet sponsorfri, og også den største enkeltstående efteruddannelsesaktivitet, Lægedage arrangeret af DSAM og PLO, gennemføres fra dette år uden sponsor. Det er to vigtige skridt mod realiseringen af Foreningens politik. Men vi erkender også, at det ligger tungt med at tage skridtet fuldt ud. Det forudsætter for det første en helt anderledes velvilje fra det offentlige til at bruge skattekroner på lægernes efteruddannelse, om end oppositionen nu er begyndt at tale højt om det. For det andet anerkender vi, at industrien i den situation udfylder et tomrum.

Men der er tilbagevendende etiske problemer med industriens sponsorering, og Lægeforeningen har derfor en samarbejdsaftale med industrien, der sætter et regelsæt for sponsoreringen, den såkaldte selvjustitsaftale. Det er beklageligt, hvis den ikke er kendt af alle læger, fordi vi grundlæggende mener, at forholdet mellem industrien og lægerne er reguleret gennem denne aftale, og sager opstår kun, hvis en af parterne ignorerer det regelsæt, som er aftalt.

Men naturligvis er der et løbende behov for at vurdere aftalen og foretage ændringer i den måde, som den fungerer på. Det gælder bl.a. den måde, som sager for øjeblikket behandles, hvor sager mod industrien og eventuel idømmelse af bøder sker i Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale, NMI, mens sager mod læger behandles af Lægeetisk Nævn. Vi mener, det bedste for alle parter ville være, at sager mod såvel industri som læger blev behandlet af den samme eksterne instans med en sammensætning, der sikrer denne uafhængighed.

Vi mener desuden, at mange tvivlsspørgsmål ville blive afklaret og sager undgået, hvis der blev indført en forhåndsgodkendelse af sponsorerede arrangementer ved samme instans. Vi er derimod ikke indstillet på at medvirke til en akkreditering af industriens kurser.

Selvjustitsaftalen er senest blevet revideret i april 2003, og ved samme lejlighed blev det aftalt, at en ny revision skulle finde sted inden for en toårsperiode. Derfor forbereder vi en genforhandling og fornyelse af aftalen inden for den nærmeste fremtid.