Bare rolig, han er ikke blevet kosmisk healer. Men tidligere lægeformand Jens Winther Jensen har fået et nyt syn på sundhedsvæsenet. Essensen er, at hvis sundhedsvæsenet blev indrettet efter patientens hoved, ville det se anderledes ud
Først forlod Jens Winther Jensen klinikken. Det skete, da han efter en periode som fuldtidsanæstesiolog efter at have fratrådt formandsposten, lod sig kalde af tilværelsen bag et blankt skrivebord i Nordjylland. Her boltrede han sig som sundhedsdirektør med møder, flere møder, administration og politik. Og planlægning af sundhedsvæsenet fra helikopterhøjde.
Sidste sommer kom der afløser på i sundhedsdirektørstolen i Region Nordjylland. Direktøren forsvandt til Amerika, på et års orlov.
For en måneds tid siden hørte man pludselig noget til ham igen. Han havde været igennem en ”detox kur”, forlød det. Anledningen var en konference i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Her skulle han holde et oplæg, hvor overskriften var: ”Hør om rejsen fra systemets direktør til patientens ambassadør.”
Til august vender Jens Winther Jensen tilbage til skrivebordet i Nordjylland. Og der venter forandringer i det nordjyske sundhedsvæsen.
Forandringerne er nødvendige for at få en bedre kvalitet, mener Jens Winther Jensen, og retningen skal styres efter patienternes kompas. For selvom læger og sygeplejersker på en afdeling gør deres arbejde efter alle kunstens regler – og følger retningslinjer, guidelines og hvad der ellers findes af kvalitetsindikatorer, så er det ikke sikkert, at patienten synes, det er god kvalitet.
Det er ikke bare teori, men en personlig erfaring, som Jens Winther Jensen gjorde sig, da hans søn kom til verden 10 uger for tidligt og familien var på neonatal afdeling. Personalet kom i lutter god tro på egen faglighed til at trampe hen over de nybagte forældres ønsker, da barnet skulle til at die selv.
”Så kom konflikten. Mængden i sonden skulle reduceres for at stimulere sutterefleksen. På den anden side skulle barnet jo heller ikke sultes. Det velmenende personale havde deres måde at gøre tingen på, mens vi faktisk syntes, vi selv kunne finde ud af at klare det. Efter et par dages opbygning endte det med at vi proklamerede, at hvis vi ikke selv fik lov at bestemme hvordan det skulle foregå, så ville han ikke blive ammet. Så højt skulle der råbes, før vi fik lov til selv at passe vores søn,” sagde Jens Winther Jensen ved foredraget på patientsikkerhedskonferencen.
Det er den modsætning mellem personalets faglighed og patientens ønsker, som Jens Winther Jensen vil gøre noget ved.
Han fortæller også om en nær pårørende, der fik taget en biopsi ved mistanke om brystcancer. Stik mod hendes ønske måtte hun vente syv dage på svaret – på trods af at svaret var klar – fordi hospitalet havde den politik, at svaret kun måtte gives i forbindelse med en lægesamtale.
”At have patientens synspunkt som udgangspunkt er en kultur, som her ikke krævede andet end indstillingen og viljen til at give patienten og de pårørende kontrollen. Vi mødte en formynderisk holdning, der gav sig udtryk i, at vi ved bedst. Et personale, som ikke hørte patienten og de pårørendes stemme,” konkluderer Jens Winther Jensen.
Orloven i USA tilbringes i Boston. I organsationen IHI (Institute for Healthcare Improvement), som er frontløber inden for patientinvolvering. Jens Winther Jensen siger i telefonen fra Boston:
”Vi har en god model for sundhedsvæsenet i Danmark. Det fås ikke bedre. Men som i alle andre sundhedsvæsener har vi en udfordring i, at der kommer stadigt flere patienter, så hvordan kan vi holde økonomien og sikre kvaliteten? Jeg vil gerne være med til at skabe de nødvendige erfaringer, så vi kan bevare vores model. Inspirationen i USA kom fra en overraskende kant, for jeg fandt ud af, at det handler om at høre, hvad patienterne har at sige.”
Jens Winther Jensen er, med egne ord, blevet anderledes i sind og tanke og med sig hjem tager han et nyt syn på, hvad der er kvalitet samt ”et helt nyt og forandret syn” på borgeren, som kommer ind i sundhedsvæsenet for i en kortere periode at være ”patient.”
Det, der er gået op for ham, er at der er en diskrepans mellem, hvordan de to – systemet og patienterne – synes, man bedst indretter sundhedsvæsenet.
”Det overordnede kvalitetsbegreb i sundhedsvæsenet er defineret af sundhedsprofessionelle. Men den patientdefinerede kvalitet eksisterer jo også og jeg tror, at vi er nødt til at gøre de to definitioner ligeværdige. Undersøgelser viser, at læger og sygeplejersker ønsker patientindflydelse. Det indbefatter, at vi skal tage nogle synspunkter ind, som er anderledes end vores kvalitetsbegreb,” siger han.
Hvordan ser du som læge på det?
”Jeg tror, at vi med retningslinjer, guidelines, garantier m.v. oplever en følelsesmæssig fjernelse fra, hvad vi læger egentlig vil. Vi vil gerne have den følelsesmæssige side ved det at være læge med i det at være professionel. Samtidig må vi være klar over, at hvis vi ændrer kvalitetsbegrebet handler det også om en ændring af kontrollen, hvor vi lægger noget fra os og over til patienten.”
Og hvordan finder man frem til hvad patienten oplever som kvalitet?
Ifølge Jens Winther Jensen findes den største viden om det hverken i Sundhedsstyrelsen eller på regionsgårdene. Men hos det personale, der har kontakten med patienterne.
”Derfor skal vi have mere samarbejde mellem alle de personalegrupper, der har kontakten med patienterne om, hvad der er god kvalitet og hvordan vi skaber det.”
Et bud er at blive bedre til at måle det egentlige outcome for patienterne af kvalitetsarbejde end at være så fokuserede på, hvordan processen skal være.
Men patienter er jo syge –foretrækker man så ikke bare nogle fagligt dygtige folk, der ved bedst, til at behandle?
”Det kommer også an på hvilken tilstand, man er i som patient. Selv har jeg det sådan at hvis jeg bliver indlagt med akutblodprop i hjertet, så er jeg ikke interesseret i nogen som helst kontrol, jeg vil have en person, der er dygtig og jeg vil have den mest leanede, sikre og effektive behandling. Hvis jeg derimod får sukkersyge, vil jeg have fuld kontrol, jeg vil kunne være med til at bruge apparatur og teknologi, der kan støtte mig i at styre min egen sygdom.”
Den professionelt definerede kvalitet skal kunne pilles ned af piedestalen, mener Jens Winther Jensen, der foreslår, at lægerne i højere grad åbent diskuterer behandlingsresultater.
”Man skal passe på med at stirre sig blind på pakketider, standarder, m.v. De skal ikke være fixpunkter, for det kan være at der kommer et dårligt outcome ud af at følge en standard i nogle tilfælde, det er også derfor man har følg eller forklar-reglen .”
Vi skal blive meget bedre til at udnytte databaserne så de kan bruges til faglig udveksling, mener han.
”Kliniske data skal ikke kun gå til administrationen. De skal også blive i klinikken, hvor man skal kunne bruge dem i faglige netværk, som åbent deler resultaterne med hinanden og hvor man kan diskutere, hvad det er man gør, så dem med de mindre gode resultater kan lære af dem, der gør det bedst. Det tror jeg faktisk, at lægerne gerne vil. Men de skal have hjælp til det.”
Til sommer siger du farvel til Boston og goddag til Aalborg – hvad så?
”Man vil kunne mærke at jeg har været igennem en transformation. At jeg har lært at se tingene fra patientens side. De vil finde ud af, at der er en stor forskel. Jeg kommer ikke til at tale, uden at der er en patienthistorie med. Ingen data uden historie og ingen historie uden data. Det er derfor, jeg fortæller om mine personlige erfaringer. Vi skal bruge patienthistorierne til at skabe vilje og engagement. Det er personalet, der skal finde løsningerne. Så jeg skal ud og engagere dem i det her.”
