Skip to main content

Eksperter: Husk på – de praktiserende læger fravalgte hospitalet

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

31. maj 2013
3 min.

Anne Løkke, professor og ekspert i sundhedshistorie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet:

»De praktiserende læger har alle arbejdet i hospitalshierarkiet, men bevidst valgt det fra. De har tilvalgt noget andet, der minder om en lille virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende, hvor de i højere grad selv tilrettelægger arbejdet og selv tager ansvar for rigtig mange beslutninger, fordi deres patientgrundlag i sagens natur er langt mere forskelligt end patienter, der er henvist til en specialiseret hospitalsafdeling, hvor best practice i højere grad kan beskrives. De praktiserende læger reagerer meget stærkt på truslen om, at nogen vil gøre praksis mere regelstyret, fordi de oplever, at det vil forhindre dem i at yde deres bedste«, siger hun.

Ifølge professoren ved en karriereminded hospitalslæge godt, at hun kan opnå masser af faglig anseelse og en høj løn, men til gengæld må affinde sig med, at forandringer og beslutninger går langsomt og langt hen ad vejen bliver bestemt af andre.

»Den praktiserende læge har derimod tilvalgt en anden livsform. Den lille lægepraksis flugter med den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder med en flad struktur, som vi har en lang tradition for herhjemme. Her er fleksibiliteten og den hurtige tilpasning til den enkelte patients behov en kvalitet, der netop leverer et vigtigt supplement til et stadig mere specialiseret hospitalssystem. Den stolthed over den lille selvstændige familielæge er også det kort, som lægerne aktivt spiller på, når resten af befolkningen skal i tale i denne konflikt«, siger hun.

Pia Kürstein Kjellberg, seniorprojektleder ved KORA:

»Landets øvrige læger arbejder i en organisation, hvor de er indordnet i en struktur, hvor nogen leder og fordeler arbejdet. På hospitalet går man som læge på arbejde, løser opgaver, som nogen siger, man skal løse, selvom der selvfølgelig er en vis indflydelse inden for rammerne. I almen praksis har traditionen i årevis været, at den praktiserende læge har en individualiseret kultur, hvor de leder og fordeler arbejdet for dem, de har ansat. Det gør en kæmpe forskel i rammerne og opfattelse af, hvad det vil sige at være læge. Og det er den, der er ved at blive flyttet på føler lægerne«, siger hun.

Pia Kürstein Kjellberg, der har fulgt sundhedsvæsenet fra forskersiden i mere end ti år, har selv undret sig over, at sammenstødet er blevet så voldsomt.

»Jeg troede faktisk, at der var en større enighed (om retningen for almen praksis, red.), end konflikten nu viser. Men jeg tror, at lægerne slet og ret frygter, at der er noget helt essentielt i almen praksis, der vil blive sat over styr, hvis loven vedtages. Noget, vi er mange, der ikke har troet, har været så centralt, som det har vist sig. Når de kan mobilisere sig så stærkt, er det fordi, vi er inde og pille ved læge-patient-relationen, hjertet af almen medicin. Om det er berettiget eller ej skal jeg ikke afgøre, men det er sådan lægerne oplever det. Det er ikke lykkedes for det politiske niveau at give lægerne et billede af, hvor de står om fem år, hvis det her gennemføres. Et billede, hvor lægerne kan se sig selv, og hvor kernen i almen praksis, læge-patient-relationen, er intakt. Det var man været for dårlige til«, siger Pia Kürstein Kjellberg.