Eksperthjælpen altid ved hånden

Pludselig skal det gå meget stærkt med den fødsel. Barnets hjertelyd er påvirket. På sectiostuen kommer barnet ud i en fart, men måske for sent. Genoplivningsteamet samles om bordet.

Foreløbig helt traditionelt arbejde for Gynækologisk-Obstetrisk Klinik (GOKFH) her på Frederiksberg Hospital som overalt i landet. Men så trykker én fra teamet på to knapper til fremtiden. En rød lampe på et lille sort kamera over bordet lyser. En stemme i en højttalertelefon erklærer sig til tjeneste. Nu har genoplivningsteamet assistance fra en børnelæge på Hvidovre Hospital. Specialisten befinder sig ganske vist adskillige kilometer fra operationsstuen, men kameraet transmitterer knivskarpt til skærmen på hendes pc via H:S' intranet, en lukket udgave af Internettet. Børnelægen kan altså med det samme bedømme barnets tilstand og via telefonen rådgive om for eksempel medicinering. Der kan hurtigt og kvalificeret træffes beslutning om at overføre barnet til Hvidovre, og de rigtige remedier kan i ro og mag findes frem.

Samtidig, i et undersøgelsesrum på gynækologisk ambulatorium: En sygeplejerske lader langsomt ultralydhovedet glide ned over et spændt maveskind. Foreløbig ser det godt ud, men ... er det ikke, som om der er en skygge ved fostrets nakke? Det er i det konkrete tilfælde meget vanskeligt at bedømme, selv for en specialuddannet sygeplejerske med stor erfaring i screening for misdannelser. Sygeplejersken sætter sin skanner til at sende og ringer til en speciallæge i ultralydskanning på Rigshospitalet, som logger ind på kontor-pc'en og følger undersøgelsen på sin egen skærm.

Sandsynligvis er der ingen grund til uro, men før den elektroniske sammenkobling var uro garanteret. Den gravide kvinde skulle jo henvises til Rigshospitalet på formodning om et misdannet foster og udstå voldsom psykisk belastning i ventetiden.

Forstærkninger via net

Længe har der i Danmark været talt og skrevet om lægearbejde på afstand; i Grønland og flere andre steder har man haft telemedicin som forsøg, men fra og med dette efterår har den været klinisk hverdag i H:S med udgangspunkt i - og på initiativ fra - GOKFH. Målet er at gøre det hurtigt og let at få kvalificeret rådgivning og hjælp til patienter og personale, selv om rådgiveren befinder sig et andet sted. Midlet er videoforbindelse over intranettet:

• Fra operationsgangens endoskoper til egne lægekontorer og udvalgte kontorer på Rigshospitalets Gynækologiske Klinik

• Fra ultralydsudstyr til Rigshospitalets Ultralydsklinik

• Fra kamera på spædbarnstue til vagtrum

• Fra kameraer på fødestue, spædbarnstuer og sectiostue til lægekontorer på Hvidovre Hospitals børneafdeling

• Fra røntgenudstyr til lægekontorer på Hvidovre Hospitals børneafdeling

Også fra klinikkens konferencerum kan der logges på med henblik på undervisning og supervision.

Vægt på tryghed

Big Brother i barselstuen? Absolut nej, siger klinikchef Henning Djursing og teknisk direktør hos systemleverandøren Dansk Telemedicin A/S, Kristoffer Karlsen, samstemmende og med stort eftertryk. Det er tydeligt, at overvågningsspøgelset har huseret under projektarbejdet, og at der har været gjort meget store anstrengelser for at mane det i jorden med diverse tekniske og proceduremæssige begrænsninger på udstyret og dets brug. Der skal simpelthen ikke være noget at komme efter, når man bevæger sig ind på så følsomt et område.

Operatøren - og kun operatøren - bestemmer, om man skal kunne følge med i hendes operation eller ultralydundersøgelse. Hun er den eneste, der kan tænde og slukke for transmissionen, og der skal være en synlig indikator, når udstyret sender. Patienterne skal give tilladelse til, at overvågningskameraer tændes, og dette skal ske fra stuen. Udstyret kan naturligvis sende lyd, men denne facilitet er valgt fra til fordel for en telefonløsning, igen for at undgå tanker om overvågning. Kun udvalgt, relevant personale har via en særlig kode adgang til transmissionerne, og H:S-nettet er som sagt lukket.

Bedre brug af ressourcer

Henning Djursing er dynamoen i det telemedicinske arbejde på Frederiksberg Hospital. Som inkarneret edb-nørd med en fortid som indehaver af et multimediefirma kunne han måske finde ovennævnte foranstaltninger begrænsende, men nej. Klinikchefen lægger meget stor vægt på, at patienter og personale skal være trygge ved de nye arbejdsgange, og der er så rigeligt at tage fat på inden for de eksisterende rammer.

Djursing præsenterer arbejdet stilfærdigt og underdrejet og foreslår selv en medicinsk teknologivurdering af hele konceptet. Men der er ingen tvivl om, at han er opmærksom på dets enorme potentiale i form af øget kvalitet, større patientsikkerhed og bedre udnyttelse af ressourcer.

»At vi ikke kan have alle specialer på alle sygehuse koster meget frem- og- tilbage. Patienterne overflyttes, eller eksterne specialister tilkaldes. Undersøgelser gentages, fordi tilstanden kun kan bedømmes dynamisk. Det giver et dårligt patientforløb med unødig ventetid og forkert udnyttelse af personalets ressourcer«, mener Djursing.

Med telemedicin kan mange unødige patientoverflytninger og megen eksperttransport undgås, fordi en ekstern bedømmelse og et råd kun er et par tastetryk væk. Det vil i det lange løb betyde mere eksperttid til ekspertarbejde, og fordelene i akutte situationer giver sig selv.

Fjernstyring frabedes

»Jeg vil understrege, at telemedicin ikke betyder, at overlægerne skal sidde på deres kontorer og fjernstyre operationer og undersøgelser. Intet kan erstatte den fysiske kontakt mellem læge og patient, men det vil klart øge sikkerheden, at muligheden for second opinion altid er til stede.«

Billedet kan dog være kontakten overlegen: »Det er nemmere at overvåge et barns vejrtrækning via en monitor, fordi billedet er todimensionelt«, forklarer Djursing.

Forbi er den tid, hvor afdelingens børnelæge bestilte et røntgenbillede ved morgenstuegangen og først modtog billedet til bedømmelse næste dag. Nu transmitteres billedet til en hjemmeside og er klar til bedømmelse umiddelbart efter optagelsen.

»Men en af de allerstørste fordele er, at vi i særlige tilfælde kan lægge operationer og undersøgelser ned på cd, som vedlægges journalen. Hvis vi for eksempel har fundet en cancer, som lægerne på Rigshospitalet skal arbejde videre med, er det en stor fordel, at de kan se vores fund«, forklarer Djursing.

Realistisk undervisning

Djursing og Karlsen betragter de lagrede videosekvenser som et fremragende kvalitetssikrings- og undervisningsmateriale.

»Hospitalet er ved at opbygge en databank eller et video-bibliotek med udvalgte operationer. De kan bruges i deres helhed eller klippes sammen og udgøre en slags kliniske vejledninger i levende billeder. Den enkelte operatør vil kunne samle klip af sine egne operationer, og studerende vil få et stort og realistisk materiale at lære fra«, fortæller de.

Allerede i dag orienterer klinikkens studerende sig om dagens operationsplan og følger med fra konferencerummet, hvor der ofte er en erfaren kommentator til stede.

Rimelig løsning

»Hva' koster'n« er det naturlige spørgsmål, når talen falder på den ofte omkostningstunge it. Djursing og Karlsen flytter lidt uroligt på sig, og svaret blæser i vinden. Der er tale om et udviklingsarbejde, og den slags er ofte en investering fra både systemleverandør og kunde.

Djursing er imidlertid ikke bange for at kalde løsningen »økonomisk overskuelig«.

»Tilbuddene fra internationale firmaer var dedikerede løsninger i millionklasse med nedgravning af lyslederkabler. Vi mente, at det måtte kunne gøres billigere, når man nu for få hundrede kroner kan være i forbindelse med hele verden via et webkamera. Dansk Telemedicin A/S foreslog så et system baseret på H:S' eksisterende netværk, og deres tilbud reducerede omkostningerne med faktor 4-5. Oven i købet fik vi nettets fordele - nemlig at man ikke begrænser sig til at forbinde konkrete maskiner. Der sendes til en hjemmeside, og den kan være tilgængelig fra en hvilken som helst pc i H:S' netværk med den nødvendige adgangskode«.

Johns Hopkins i baghaven

Frederiksberg Hospital er nået meget langt inden for telemedicinen. Men andre steder i landet er der også aktiviteter.

I Sønderjyllands Amt har de fire sygehuse tilsammen kun et meget lille antal skadestuepatienter pr. nat, så der er basis for at arbejde med ressourcerne. Derfor er man ved at etablere et system, hvor bagvagten på skadestuen kan kigge med fra hjemmearbejdspladsen. Her arbejdes med krypteret signal, hvor videosignalet brydes op i bidder, som først samles igen på modtagerens pc.

Inspireret af Frederiksberg-samarbejdet overvejer Hvidovre Hospital at etablere et »second look«-system, hvor man fra afdelingen altid har adgang til en bagvagt af overlæger.

I fremtiden venter kontakten med Internettet og den trådløse transmission til bærbare computere og PDA, som imidlertid stadig lider under sikkerhedsproblemer. Når de er ryddet af vejen, kan telemedicinen rulle sig ud i al sin pragt: Alverdens læger kan understøtte hinandens arbejde, medens det udføres. Førende specialister inden for de mest obskure områder kan konsulteres under en operation eller undersøgelse, uanset om de befinder sig på kontoret, på sejlbåden eller under dynen.