Elektronisk faktura med store praktiske problemer

Kravet om elektronisk faktura fra den 1. februar 2005 har medført en lang række praktiske vanskeligheder. Problemerne opstår især, når det drejer sig om attester, der ikke beror på en aftale med stat, amt eller kommune - hvor fakturering kan foregå som hidtil - eller der er tale om en anden ydelse, som det offentlige skal betale.

Attestudvalget har overfor Økonomistyrelsen fremført en række eksempler på ydelser, der giver praktiske vanskeligheder ved faktureringen - herunder:

• Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed til offentlig myndighed

• Lægeerklæringer i øvrigt, der ikke er baseret på en aftale mellem Lægeforeningen og det offentlige

• Hepatitisvaccination af en ansat ved det offentlige

• Lægevagtydelse til en indsat i arresten

• Lægelig ydelse til en person i et asylcenter

Hyppigst opstår problemet i forbindelse med Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed. For at kunne gennemføre elektronisk fakturering, skal lægen kende rekvirentens EAN-nummer samt ordre- eller rekvisitionsnummer. Disse numre foreligger ikke på tidspunktet for ydelsen, idet det er patienten selv, der henvender sig til lægen.

I tilfældet med undersøgelse af en indsat i arresten kan det heller ikke forventes, at funktionæren i arresten har disse numre parat.

Lægen har derfor tilsyneladende ikke anden mulighed end at indlede med fremsendelse af en vanlig papirregning - selv om lægen på forhånd ved, at »proceduren vil gå i fejl«, og regningen vil blive returneret ledsaget af en oplysning om EAN-nummer og ordre- eller rekvisitionsnummer.

Der har medio juni 2005 været afholdt møde med Økonomistyrelsen om de praktiske problemer, men desværre kom der ikke nogen brugbar løsning. Økonomistyrelsen viste overhovedet ingen forståelse for Lægeforeningens synspunkter og foreslog bl.a., at lægesekretæren ved tidsbestilling kunne anmode patienten om at fremskaffe numrene. Det er ikke realistisk. Dels vil det ikke altid være klart, at der skal leveres en ydelse, hvor disse data er nødvendige - herunder at regningen skal betales af en offentlig myndighed, og dels foregår en del tidsbestillinger efterhånden elektronisk, hvor dialogen slet ikke vil være der.

Økonomistyrelsen mente herefter, at problemerne kunne løses ved en storstilet information til offentlige arbejdspladser og andre, der kan forventes at skulle betale for en lægelig ydelse. Økonomistyrelsen mente i fuldt alvor, at man derved kunne sikre, at hver enkelt af de flere tusinde rekvirenter herefter vil huske at udstyre patienten med EAN-nummer og rekvisitions- eller ordrenummer i de tilfælde, hvor patienten skal til læge for at få en ydelse, som det offentlige skal betale.

Det må i denne sammenhæng erindres, at der ikke altid vil være en formel anmodning om eksempelvis en uarbejdsdygtighedserklæring, idet behovet for en sådan kan fremgå af en personaleinstruks på arbejdspladsen, hvorefter den ansatte ved sygdomsfravær ud over et bestemt antal dage skal skaffe lægelig dokumentation. Der vil være tilsvarende problemer med f.eks. hepatitisvaccination af ansat ved det offentlige, idet den lægelige ydelse kan være givet, inden der formelt foreligger en rekvisition fra arbejdsgiverens side - eksempelvis hvis en ansat stikker sig på en kanyle.

Lægeforeningens Attestudvalg har ingen tiltro til, at en informationskampagne vil klare problemerne og nævnte på mødet med Økonomistyrelsen som eksempel på, hvor svært det kan være at nå ud med information, at der efter indførelse af moms på lægeerklæringer gik flere måneder, inden selv offentlige myndigheder med håndtering af et stort antal lægeerklæringer blev klar over de nye bestemmelser og afregnede korrekt over for lægerne.

Lægeforeningens Attestudvalg kunne endvidere på mødet med Økonomistyrelsen meddele, at en række læger havde givet udtryk for, at ordningen med elektronisk faktura slet ikke fungerer. Betalinger udebliver eller forsinkes flere måneder.

Lægeforeningens Attestudvalg må derfor anbefale lægerne, at ydelser, der ikke er fritaget fra krav om elektronisk faktura, afregnes direkte af patienterne, som efterfølgende må få beløbet refunderet hos den relevante offentlige myndighed.

Denne ordning kan dog ikke anvendes i forbindelse med lægelige ydelser til indsatte i arresten eller til personer i asylcentrene. En overvejende del af disse ydelser leveres af lægevagtsordningerne. Det ligger imidlertid uden for Attestudvalgets område at tage stilling til vilkårene for at yde lægelig betjening til arresthuse og asylcentre.