Skip to main content

Elektronisk medicinordination: dobbeltkontrol dobbelt så godt?

Peder Jest

18. feb. 2011
3 min.

Elektronisk medicinordination (EM) er i konsekvens af anvendelsen af elektronisk patientjournal (EPJ) en af de væsentligste arbejdsgange i det danske sundhedsvæsen. Der er mange fordele og problemer ved EM. I dette nummer af Ugeskriftet anføres i en kvalitativ undersøgelse, at der i den eksisterende kliniske proces pga. mangler i EM udføres dobbeltkontroller for at sikre færre utilsigtede hændelser (UTH) [1].

I Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og administration af medicin, herunder enstrenget medicinhåndtering, påpeger man mulig it-understøttelse. Medicineringsprocessen er kompleks og opdeles i ordination, dispensering og administration, ofte med mange delprocesser fra ordination til medicinindgift. Tidligere var transkription en del af processen; enstrenget medicinhåndtering er mindre fejlbehæftet. Men EM er stadig en udfordring. Dårlig implementering sammen med utilstrækkeligt digitalt funderede medicineringssystemer og faglig inkompetent medicinhåndtering resulterer i flere og nye UTH. Resultatet er en øget patientrisiko [2]. Fokus på kun en enkelt delproces under medicinering har kun en lille effekt på den samlede mængde af UTH [3]. Det er nødvendigt at se på hele processen, herunder automatiseret medicinering.

Medicinering er den hyppigste årsag til UTH i Danmark [2]. I et studie fandt man UTH i 39% af medicinordinationerne [4], med EM kan man reducere medicineringsfejlene med op til 81%, og den har været set som et middel til at udrydde medicineringsfejl. Det er mere korrekt, at teknologi har potentiale til at reducere fejl ved at reducere kompleksiteten i medicineringsprocessen og tilliden til personalets hukommelse via forenkling af nøgleprocesser. EM gør det muligt at kontrollere interaktioner, kontraindikationer og allergi og anvende »intelligente advarsler«. Med EM kan man både reducere og producere fejl, der er opstået pga. dårligt display, ufleksible formater, misforståelser, risiko for dobbeltordination, ufuldstændige ordinationer og andet. Det er derfor vigtigt at følge op på fejl, der er genereret af elektroniske systemer.

EM bør gennem et godt design bruges som et effektivt beslutningsværktøj og reducere UTH. Det kræver hurtige netværk, høj driftssikkerhed, brugerinvolvering og ejerskab på alle niveauer. Hospitalsledelserne skal understøtte implementeringsstrategier i et system, der er dynamisk. Det er også vigtigt at se på de elementer i medicineringen, der ikke vedrører teknologi. Sikker medicinering forudsætter en kultur med fokus på dette, anvendelse af standardprotokoller, uddannelse med individuel respons og strategi for anvendelse af risikomedicin. Medicineringsprocesserne kan forbedres ved at øge uddannelse og færdigheder i medicinordination og medicinhåndtering. Man bør anvende enstrenget medicinhåndtering og gældende medicineringsretningslinjer. Anvendelse af klinisk farmaci, standardiserede ordinationer og elektronisk beslutningsstøtte fremmer patientsikkerheden [5].

Teknologi kan ikke indføres i den eksisterende kultur uden en samtidig vilje til at ændre denne. For at kunne anvende EM effektivt er lægerne nødt til at ændre rutiner. Det er en forudsætning for et godt udbytte for patienterne, at brugere og udviklere sammen tilrettelægger arbejdet, så teknologien kan understøtte processerne og arbejdstilrettelæggelsen. På makroniveau kunne det være af stor betydning at understøtte sikker og faglig korrekt EM med udvikling af fælles medicinkort og anvendelse af generiske navne; dette er opgaver for de centrale sundhedsmyndigheder. Vi er langt fra fuldgyldig EM.



KORRESPONDANCE: Peder Jest, Direktionen, Odense Universitetshospital, 5000 Odense C. E-mail: peder.jest@ouh.regionsyddanmark.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen


Referencer

  1. Mabeck H. Dobbeltregistrering af medicinordinationer kan være en god kvalitetskontrol. Ugeskr Læger 2011;173:562-4.
  2. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark 2009. Rapport sept 2009. www.patientsikkerhed.dk (26. nov 2010).
  3. Anderson JG, Jay SJ, Anderson M et al. Evaluating the capability of information technology to prevent adverse drug events: a computer simulation approach. J Am Med Inform Assoc 2002;9:479-90.
  4. Lisby M, Nielsen LP, Mainz J. Errors in the medication process: frequency, type and potential clinical consequences. Int J Qual Health Care 2005;17:15-22.
  5. Barber N, Rawlins M, Dean Franklin B. Reducing prescribing error: competence, control, and culture. Qual Saf Health Care 2003;12(suppl 1):i29-32.