Skip to main content

Elektronisk patientmedicinering - det kan blive bedre

Klinikchef Beth Lilja Pedersen & projektleder Annemarie H. Hellebek

10. aug. 2009
4 min.

Med indførelse af elektronisk patientmedicinering (EPM) har vi høstet en række oplagte fordele: Ordinationer, der er let læselige, fravær af utallige overskrivningsfejl, medicinskemaer man ved hvor er - oven i købet kun i en enkelt version mv. Men, som det beskrives i et arbejde af Flebbe, Jensen & Andersen i dette nummer af Ugeskriftet [1], vokser træerne ikke ind i himlen. Nye fejl og faldgruber opstår med indførelsen af nye arbejdsgange og systemer, herunder også med EPM. Derudover kan tilføjes klinikernes frustration over det øgede tidsforbrug til medicinordinering og dokumentation af indgiften. [2]

Der findes ingen valide opgørelser over, hvorvidt karakteren og antallet af medicineringsfejl er faldet eller steget med indførelse af EPM. [3] Antal rapporterede hændelser siger alene noget om typen af fejl og ikke nødvendigvis noget om omfanget. Der er heller ingen kendte større observationsstudier, der kan bidrage til belysning af spørgsmålet. Derfor ved vi i virkeligheden ikke, om tallene på bundlinjen er røde eller sorte. I en amerikansk undersøgelse fra et stort børnehospital fandt man dog en uventet stigning i mortaliteten, der var sammenfaldende med implementeringen af EPM. Forfatterne vurderede her, at det i højere grad skyldtes de ændrede arbejdsgange end selve it-delen [4].

Det er velkendt, at every system is perfectly designed to achieve exactly the results it gets (Peter Senger, The Fifth Dimension) . Når der derfor opstår fejl, er det nødvendigt, at systemet overvåges, så der hurtigt og effektivt kan handles. Det er pga. de nye systemer, det er muligt for os at foretage væsentlig bedre udtræk og analyser og dermed få beskrevet fejltyperne bedre end tidligere.

Fejl er og bliver uundgåelige i alle systemer, men netop i de elektroniske er der risiko for at ramme et meget stort antal patienter på meget kort tid. Dertil hører, at det tilsvarende er mere omkostningstungt og langsommeligt at få rettet fejl og uhensigtsmæssigheder.

Når alt det er sagt, hersker der alligevel ikke tvivl om, at EPM på lang sigt vil blive en betydelig gevinst for patientsikkerheden. Perspektivet kan illustreres ved at foretage tankeeksperimentet: Hvis det var umuligt at ordinere hvaldoser til spædbørn eller dobbeltdosere forskellige nonsteroide antiinflammatoriske præparater (NSAID) til patienter, hvor mange dødsfald, forlængede indlæggelser mv. kunne da forhindres? Eller hvad nu hvis systemerne kunne beregne doser til patienter med nedsat nyrefunktion og dosere antikoagulansbehandling på baggrund af International Normalized Ratio (INR)-værdier, som automatisk blev hentet fra laboratoriesystemet? Hvis systemet kunne tage højde for generisk substitution eller måske endda substitution mellem analoge lægemidler - f.eks. forskellige antidiabetika? Hvis vi havde en bagvedliggende lægemiddeldatabase, som gjorde, at vi fik de relevante allergiadvarsler i stedet for de nuværende alt for mange eller alt for få, fordi systemet er baseret på anatomical therapeutic chemical classification system (ATC)-koder?

Potentialet er synligt. Enkelte elementer af de nævnte faciliteter findes allerede i nogle af systemerne, og flere danske projekter arbejder med at etablere eller udvikle beslutningsstøtte; et projekt kører i regi af Infomatum, et andet er et EU-projekt, hvor Region Hovedstaden og Ålborg Universitet deltager. Men det vil tage adskillige år, før de kan tages i anvendelse.

Skal potentialet udmøntes hurtigere, er her to bud på tiltag, der bør igangsættes nu:

For det første bør der etableres en organisation, der kvalitetsovervåger EPM-systemerne. Den skal analysere alle EPM-fejl eller uhensigtsmæssigheder ud fra et klinisk patientsikkerhedsperspektiv. Inspiration til organisationen kan f.eks. hentes i en amerikansk sundhedsorganisation som Group Health Care , hvor klinikere er involveret i alle beslutninger vedr. it-systemer. Organisationen skal kunne sætte krav til udbydere af EPM-systemer om ændringer.

For det andet skal der udvikles aktive beslutningsstøttesystemer både til ordination og dispensering/administration. Det handler om at forhindre alvorlige overdoseringer samt indgift af et forkert præparat. Det burde være enkelt at lave algoritmer til beregning af børnedoseringer og advarsler ved indgift af elefantdoser til voksne. Opgaven med at fastsætte grænser mv. kan ligge hos udbydere af lægemiddelinformation eller hos indehaveren af markedsføringstilladelsen for et lægemiddel.

Virkeliggøres disse forslag, vil det være en kæmpe gevinst, og efter forfatternes bedst skøn vil det kunne udrydde en stor del af de alvorligste medicineringsfejl.

Korrrespondance: Beth Lilja Pedersen, Enhed for Patientsikkerhed, Hvidovre Hospital. E-mail: beth.lilja@regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. Flebbe E, Jensen TB, Andersen PER. Medfører elektronisk medicinordination nye fejl? Ugeskr Læger 2009;171:2260-4.
  2. Koncern IT. Effekter af EPM implementeringer i Region Hovedstaden. København: Implementeringsenheden, 2008.
  3. Rabøl LI, Anhøj J, Pedersen A et al. Beslutningsstøtte til elektronisk patientmedicinering: reducerers forekomsten af medicineringsfejl? Ugeskr Læger 2006;168:4179-84.
  4. Han YY, Carcillo JA, Venkataraman S et al. Unexpected increased mortality after implementation of a commercially sold computerized physician order entry system. Pediatrics 2005;116:1506-12.