København har officielt meldt sig som ansøger til at blive vært for Det Europæiske Lægemiddelagentur, når Brexit tvinger det væk fra London. Og med København har vi gode kort på hånden i konkurrencen med andre hovedstæder, som også er rivaler i kampen om EU-kronjuvelen.
Når Storbritannien forlader EU, må Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, også pakke kufferten og forlade London. Der skal findes et nyt værtsland, og et af de lande, der håber, at valget falder på dem, er Danmark.
Danmark bliver ikke alene om buddet, når ansøgningsfristen udløber den 31. juli. Men når vi byder ind med København, vil vi stå stærkt i opløbet, vurderer Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz.
For overhovedet at komme i betragtning skal ansøgerlandet opfylde en række skrappe, formelle kriterier, og han mener, at Danmark ikke alene lever op til kravene: »På flere af dem ligger København helt fremme i førerfeltet«, siger Thomas Senderovitz.
For eksempel er det et krav, at der ikke bliver noget afbræk i EMA’s virke, når overdragelsen finder sted – hvilket skal ske senest den 1. april 2019. Derfor skal der være et indflytningsklart domicil, som både kan huse de cirka 900 medarbejdere, har auditoriefaciliteter og kan modtage de cirka 35.000 delegerede, der hvert år har ærinder hos EMA.
Og så skal det kommende hovedkvarter i øvrigt ligge tæt på en lufthavn med gode forbindelser til medlemslandenes hovedstæder.
Sådan et domicil kan umuligt nyprojekteres, bygges og færdiggøres inden for tidsfristen. Derfor kan lokalespørgsmålet i sidste ende blive det, der afgør sagen, vurderer Thomas Senderovitz. Og her har Danmark et trumfkort på hånden: Tæt på Københavns Lufthavn og med gode forbindelser til såvel København som Malmø befinder sig en superbygning, som opfylder de ekstremt strenge kriterier. Og den vil være indflytningsklar, siger han.
I en video afslørede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag aften, at det drejer sig om kontor- og hotelkomplekset Copenhagen Towers i Ørestaden, som regeringen vil leje til formålet, og som kan være indflytningsklar inden for den krævede frist.
EMA har set lokalerne og er »meget begejstrede«, siger Thomas Senderovitz.
Copenhagen Towers er et topmoderne kontor- og hotelkompleks i Ørestaden. Det ligger tæt ved Metroen og motorvejen, få minutter fra såvel lufthavnen som Kongens Nytorv. Inden for få hundrede meters afstand ligger hovedsæderne for medicinalfirmaerne Novo Nordisk og Ferring, og i samme kompleks befinder sig konferencehotellet Crowne Plaza med 366 værelser.
Når Danmark så brændende ønsker sig EMA-hovedkontoret, er det ikke så meget på grund af de 900 arbejdspladser. Det er ikke engang sikkert, at alle stillinger skal nybesættes. Op mod 80 pct. af de ansatte i dag er expats, og det vil formentlig også være tilfældet, hvis EMA rykker til København.
»Det er især de 35.000 delegerede, der besøger EMA hvert år, der vil skabe mængder af arbejdspladser på hoteller, restauranter osv. Læg dertil alle de medfølgende ægtefæller, der også skal have jobs og skaber indtægter og produktion og betaler skat«, siger Thomas Senderovitz.
Faktaboks
»Oven i det er det sandsynligt, at en del globale virksomheder vil søge til København eller forøge deres tilstedeværelse, og derved skabes der yderligere arbejdspladser, produktivitet og skatteindtægter«.
»Desuden vil det gøre Danmark til et epicentrum for regulatoriske aktiviteter. Og det vil helt sikkert også tiltrække flere kliniske forsøg og mere forskning. Mere privat forskning trækker også mere forskning til hospitalerne osv. Der kommer flere kvalificerede medarbejdere, og det er alle disse afledte effekter, der gør det her så interessant«, siger Thomas Senderovitz.
Fagligt og sagligt står Danmark stærkt. Men der er andre bejlere. Derfor udpegede regeringen i februar den tidligere Novo Nordisk-direktør Lars Rebien Sørensen som »særlig udsending«. Med sit dybe kendskab til lægemiddelsektoren og internationale netværk skal han sammen med regeringen samle opbakning til Danmarks kandidatur.
Og selv om Danmark opfylder alle krav, vil han ikke helt udelukke, at en studehandel kan ende med at trække EMA til et andet land.
I 2003 traf EU en principbeslutning om at fordele EU-institutionerne, så også de nye medlemsstater får en bid af kagen. Kan man forestille sig, at EU vil please nogle af de nye medlemslande ved at lade en østeuropæisk hovedstad få denne kronjuvel?
Nej, mener Lars Rebien Sørensen, for hvis det sker, vil man hurtigt se problemer mht. til at koordinere medlemslandenes arbejde med at godkende og overvåge lægemidler, levere videnskabelig rådgivning til industrien, koordinere landenes bivirkningsindberetninger osv.
»EMA er ikke for amatører«, konkluderer han. »Desuden vil EMA formentlig ikke flytte et sted hen, hvor de mister halvdelen af deres medarbejdere, fordi de ikke gider flytte med til et sted, som ikke er professionelt spændende, og hvor man ikke kan genbesætte stillingerne med kvalificerede folk«.
Sverige vil næsten helt sikkert ansøge om at få EMA til Stockholm.Det vil i så fald splitte de nordiske stemmer. Men Lars Rebien Sørensen anser ikke Sverige som den farligste udfordrer:
»Deres kompetencer er i top. Men logistikken vejer imod«, siger han. »Med al respekt for vores svenske venner ligger Stockholm jo noget perifert, og man skal alligevel rejse gennem København. Og derudover ligger Arlanda lufthavn langt fra Stockholms centrum«.
Større grund er der til at frygte Wien og Amsterdam – og Paris, hvis Frankrig melder sig. Disse byer er mindst lige så attraktive som København – og ligger mere centralt.
Foruden et egnet hus har Danmark andre gode argumenter: København er vant til at huse vigtige internationale organisationer.
Man har et forskningsmiljø i verdensklasse og lang tradition for sundhedsvidenskabelig, biomedicinsk og klinisk forskning.
Omfattende biobanker og registre med detaljerede patientdata skaber gode rammebetingelser for lægemiddelforskning, og i øvrigt har Danmark EU's højeste antal kliniske lægemiddelforsøg per capita og en høj koncentration af lægemiddelindustri og biotech-virksomheder.
Dertil kommer en effektiv offentlig administration, et godt sundhedsvæsen, god offentlig service, gode pasningsmuligheder for børn og mange internationale skoler – for slet ikke at tale om, at København gang på gang udnævnes til verdens fedeste by at leve i.
»København er jo simpelthen et godt sted at bo«, siger Lars Rebien Sørensen.
»Folk skal jo have lyst til at flytte hertil med deres familier, så der skal være et miljø, som tilbyder good living. Og vi har efterhånden fået anskueliggjort mange gange, at dét har København«, siger Lars Rebien Sørensen.
Som en vigtig faktor peger han på det faglige miljø, hvor Danmark huser nogle af Europas tungeste og mest innovative lægemiddelsindustrier:
»Vi har i Danmark en noget større life science-industri og et mere omfattende forskningsmiljø, end man ellers har i et land af vores størrelse«, siger Lars Rebien Sørensen.
Skal man pege på en svaghed, er det manglen på boliger til en overkommelig pris i hovedstadsområdet. Men det gælder jo også i mange andre europæiske hovedstæder, påpeger Lars Rebien Sørensen.
- Kan det ikke tale imod København, at Danmark har megen lægemiddelindustri og derfor kunne være biased?
»Det mener nogle lande, som ikke selv har lægemiddelindustri. Men det er et fejlagtigt argument, for den egentlige sagsbehandling og endelige godkendelse af lægemidler foretages af to udpegede medlemsstater«, siger Lars Rebien Sørensen.
I forbindelse med ansøgning om godkendelse af et nyt lægemiddel udpeges to lægemiddelagenturer fra to medlemsstater som henholdsvis rapporteur og co-rapporteur, der foretager den faglige gennemgang og dialog med ansøgerne bag lægemidlet, forklarer han.
»Derfor er der ingen mulighed for, at lokal industri kan påvirke beslutningerne. I øvrigt kan vi vel være enige om, at EMA fungerer glimrende i England, som har en stor lægemiddelindustri«.
»Så jeg vender argumentet om: Et land med en stor lægemiddelsektor er garant for en vis faglighed og et lokalt ’økosystem’, hvor man forstår, hvad life science overhovedet går ud på – set fra basalforskningen, set fra den anvendte forskning, fra en industriel synsvinkel, fra en regerings- og administrationsmæssig synsvinkel«, siger Lars Rebien Sørensen.
Senest den 31. juli skal de interesserede lande have indsendt deres ansøgning om at huse et af de to agenturer, der skal flyttes fra London. Det er foruden EMA den europæiske bankmyndighed EBA. Derefter vurderer EU-Kommissionen, hvilke ansøgere der lever op til seks objektive kriterier, og så skal de europæiske stats- og regeringsledere vende sagen på et topmøde i oktober. Derefter skal europaministrene fra 27 medlemslande træffe den endelige afgørelse på et møde i november.
