En aftenrunde på hospitalet

En hverdagsaften på Hvidovre Hospital. Risikomanager, overlæge Annemarie Hellebæk, patientambassadør Birgit Hartoft og lægelig direktør Torben Mogensen.

Foto: Klaus Larsen

Det er aften på Hvidovre Hospital. De endeløse gange er øde, aktiviteten på stand by. På stuerne sover nogle. Andre steder røber det flimrende lys, at en natteravn holder spøgelserne på afstand med fjernsynet.

Lægelig direktør Torben Mogensen er på patientsikkerhedsrunde sammen med hospitalets risikomanager, overlæge Annemarie Hellebæk. Som noget nyt har de fået selskab af en patientambassadør, Birgit Hartoft, som er med på vegne af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hendes kvalifikation til den opgave? »Min mand døde af cancer - og efter at være fejlbehandlet«.

Denne aften gælder det første besøg røntgenafdelingen, der stiller op med ledende overlæge Aage Vestergaard, ledende overradiograf Jens Søgaard og de vagthavende radiografer.

Dagsordenen for den time, der er afsat er fastlagt - også da Torben Mogensen spørger til afdelingens hyppigste utilsigtede hændelse.

Siden problemet sidst blev diskuteret, er det blevet en del bedre, men der er stadig plads til forbedring. Højre/venstreforveksling er naturligvis mindre alvorligt på en røntgen- end på en kirurgisk afdeling, som det tørt bemærkes. Men alle er enige med Annemarie Hellebæk i, at »det er det første skridt på vejen til en fejloperation. Det er her, det skal fanges«.

Der diskuteres kommunikationsveje, krisekommunikation, som skal kunne beherskes på en røntgenafdeling - og der drøftes procedurer for afdelingens modtagelse af patienter.

»Vi ser noget nyt hver gang«

Hvidovre Hospital har som flere andre hospitaler gode erfaringer med at gå patientsikkerhedsrunder. På det seneste har nogle af runderne også været henlagt til aftentimerne. I aften sker det for anden gang, og denne gang gælder runden røntgen- og børneafdelingerne.

For Torben Mogensen har aftenrunderne hverken denne eller forrige gang vist noget, som kan tyde på, at der lurer specielt flere farer på patienterne i aftentimerne end om dagen.

Til gengæld byder aftenrunderne på den fordel, at der er ro til at tale tingene ordentligt igennem. Der er ingen hektisk aktivitet og ingen afbrydelser fra insisterende hylere.

»På alle de fire afdelinger, vi har besøgt om aftenen, har det været positivt at opleve, at problemerne i vagten er mindre, end man er tilbøjelig til at tro, for der er mere ro end i dagtiden«, siger den lægelige direktør.

Og sikkerhedsrunderne giver bonus på patientsikkerheden: »Hver gang får vi øje på noget, som vi ikke har været opmærksomme på før«, siger Torben Mogensen. Ved aftenens besøg i røntgenafdelingen fik man f.eks. lokaliseret årsagen til, at der her som andre steder er tilbagevendende problemer med højre/venstreforveksling. De skyldes ikke en enkelt, klodset medarbejder, men uklare meldinger i henvisningerne, som desuden ikke blev dobbelttjekket. Så det bliver de nu, og det har allerede reduceret antallet af den type fejl mærkbart.

Besøget på børneafdelingen samme aften førte bl.a. til enighed om, at de ansatte skal blive bedre til at håndtere det edb-system, der skal lette overblikket over, hvor patienterne er. Det blev der også hurtigt sat ind for at rette op på.

En patientsikkerhedsrunde giver hospitalsledelsen lejlighed til at lære alle kroge af hospitalet bedre at kende. Formålet er ikke at uddele skideballer, forsikrer Annemarie Hellebæk, men at opnå en dialog med personalet for at lodde »patientsikkerhedskulturen«. Og den var god på de to afdelinger, vi har besøgt i dag, fortæller hun - bedre end gennemsnittet.

»Vi har set afdelinger, hvor det var svært at få fokus på patientsikkerheden. Vi kom til at tale om alt muligt andet - økonomi, arbejdsforhold - men havde svært ved at få dialogen i gang«, siger hun.

Men når den fungerer, er patientsikkerhedsrunden lige så effektiv som lange, tidkrævende spørgeskemaundersøgelser til at give direktionen et øjebliksbillede af forholdene.

Men udbyttet går begge veje. Ofte kan patientsikkerhedsrunderne hjælpe med at få løst nogle konkrete problemer, som afdelingerne selv er gået i stå med, siger Annemarie Hellebæk

»De større problemer må naturligvis indgå i de økonomiske prioriteringer sammen med alt muligt andet. Men rigtig mange småproblemer får vi løst«.

Ved nattetide

Annemarie Hellebæk har hørt, at de på Frederiksberg Hospital er begyndt at gå patientsikkerhedsrunder om natten og vil gerne tage den skik op på Hvidovre. For når alt kommer til alt, er det jo et helt andet hospital, der ligger på adressen om natten - tyndt bemandet, ledelsesløst. En potentiel patientrisikozone.

»Jeg ville gerne gå en runde kl. 24 - og det kommer vi også til. Men jeg synes, at det er en udmærket start, at vi er begyndt at gå dem om aftenen«, siger Annemarie Hellebæk.

»Fordelen ved at gå runder i nattevagten er, at mange af dem, der har aftenvagten, går også i dagvagt. Hvorimod nattevagterne ofte er faste.

Den store forskel er, at der ikke er mange specialister til stede. De er der stadig om aftenen, men kun indtil kl. 22«.

Livreddende

Annemarie Hellebæk er ikke i tvivl om, at patientsikkerhedsrunderne har reddet menneskeliv.

Hun mener ikke, at man kan overvurdere betydningen for »patientsikkerhedskulturen« hos personale og afdelingsledelser - men også hos hospitalsdirektionen, som Torben Mogensen jo repræsenterer ved disse runder.

»Når vi sidder der alle sammen, får vi en fælles viden. Den højner kulturen, og det redder liv«, siger Annemarie Hellebæk.

Efter aftenbesøget på røntgenafdelingen vendte hun tilbage for at diskutere patientsikkerhedskultur med alle afdelingens læger og aftalte en temadag om kommunikation i stressede situationer, som er et livsvilkår for en røntgenlæge.

»Røntgenlægens arbejde svarer i virkeligheden til vagtlægens«, siger Annemarie Hellebæk. »Vagtlægerne sidder ved telefonen og skal visitere. Det er sjældent, at de skal ud på besøg. Det meste klares enten via telefonen eller ved, at patienten kommer ind. Det kræves der en god kommunikation for at finde ud af. Det er de samme kommunikationsredskaber, man skal bruge som røntgenlæge, når man skal beslutte, om man skal lave bestemte undersøgelser eller ej, samtidig med at man taler i telefon med en enormt stresset person, man helst skal undgå at gøre vred. Det sker desværre, og det løser ingen problemer. Tværtimod, det koster liv, hvad der blev meget tydeligt for mig under mødet på afdelingen«.

Ifølge Annemarie Hellebæk handler patientsikkerhedsarbejdet ikke ud på at uddele påbud. Hun lægger vægt på at tage udgangspunkt i, hvad personalet i afdelingen selv oplever som problemer - patientsikkerhedsrunderne skal have ikke karakter af akkrediteringsbesøg.

Ambassadøren

Selv om patientambassadøren ikke blandede sig i diskussionerne - det var foreløbig kun hendes anden runde - så var Birgit Hartofts tilstedeværelse vigtig for Annemarie Hellebæk: »At have kunden med minder os om, hvad det handler om«, siger hun. »Og det er hverken forskning, økonomi eller arbejdsforhold - det er patientens sikkerhed«.

Første gang, Birgit Hartoft var med på patientsikkerhedsrunde, havde hun ganske vist læst på materialet fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, men havde alligevel følt sig på fremmed territorium. I aften var det allerede meget bedre. Foreløbig handler det dog mest om at suge til sig og lære noget om, hvordan et hospital fungerer.

»Som patient eller pårørende ser man det hele nedefra og ser ikke alle de hvide kitler som separate grupper med separate ansvar. Så foreløbig lærer jeg«, siger Birgit Hartoft, som til daglig er proceskonsulent i en it-afdeling.

Men selv om hun endnu er i en læreproces, oplever hun allerede at blive taget alvorligt i en ambassadørrolle.

»Ved den første runde, jeg var med på, kom jeg med en enkelt bemærkning på en fødeafdeling. Der gik en måned, og så ringede Annemarie [Hellebæk, red.] og spurgte, om jeg ikke lige kunne komme ud til et møde. Der skulle laves en handleplan om det, jeg havde fremsat, og de vidste ikke helt, hvordan det skulle gribes an«.

Oplevelsen viste Birgit Hartoft, at hendes rolle har en plads i systemet, der er mere end symbolsk.

Torben Mogensen regner også med, at patientambassadører med tiden vil få en vigtig rolle i patientsikkerhedsarbejdet. Han er overbevist om, at Birgit Hartoft nok skal komme ind i diskussionerne i takt med, at hun får den fornødne erfaring:

»Så skal vi nok få gavn af det. Hun kan se tingene fra helt andre synspunkter end vi er vant til. Jeg har store forventninger til at have en repræsentant for patienterne med«.