En dag i Magburaka, Sierra Leone

Jeg fornemmede godt en banken, men udenfor var det stadig tropisk nat, så i første omgang tolkede jeg det som endnu et voldsomt regnskyl, der trommede på bliktaget. Da mit navn blev kaldt, sprang jeg op og ud fra myggenettet for at modtage besked om en patient, som var på vej til hospitalet - der var formodning om en rumperet livmoder. I løbet af få minutter rullede MSF-bilen af sted over jordvejen med det kirurgiske team mod Magburaka Goverment Hospital, hvor vi driver en børneafdeling, en fødeafdeling, en under-5-år-klinik og en afdeling for akut kirurgi.

Vi er eneste medicinske nødhjælpsorganisation her i det nordlige Sierra Leone og servicerer et befolkningsgrundlag på ca. 300.000 for akut kirurgi. En befolkning som vel at mærke ikke har haft adgang til lægelig hjælp gennem flere år.

Patienten blev efter ankomst kørt direkte på operationsstuen. Hun var anæmisk, hypovolæm, malaria-positiv og svag efter flere dages fødsel. Ved palpation af abdomen kunne en rumperet livmoder mærkes - jeg havde næsten følelsen af at hilse med hånd på fosteret ude fra abdomen. En udfordring at skulle bedøve, hvilket er mit job i det kirurgiske team. Generatorens larm kunne høres i baggrunden, men ellers var det blot varmt og stille på operationsstuen - alle kendte deres job og indgik i teamworket, hvor der var behov.

Patienten havde en kompatibel donor med, idet vi ingen blodbank har. Et hurtigt kejsersnit blev foretaget, og en lille dreng blev bragt til verden. Sugning, intubation og ilt stimulerede den lille dreng, og snart lød der barneskrål på operationsstuen. En lyd, som er sød musik i ørerne, når hverdagen er fyldt med patienter, som kommer til hospitalet i sidste øjeblik for deres kirurgiske lidelse, og som ofte har konkurrerende medicinske tilstande. En hverdag, hvor bl.a. malaria sørger for, at døden dagligt gør sit indtog på afdelingerne. Men også en hverdag, der er fuld af smil og tro på, at fremtiden vil bringe noget godt i Sierra Leone.

Efter operationen blev mor og barn overflyttet til fødeafdelingen, og vi kørte tilbage til basen for at få morgenmad. Klokken var lidt over 7, hvilket betød, at der var pandekager på bordet. Vores kok kom os smilende i møde for at fortælle, at der var en overraskelse på morgenbordet - hvilket bestod i, at hun havde lavet popkorn samt en fiskeret dekoreret med sorte oliven! Jeg holdt mig dog til pandekagerne og de friske mangoer. Tjekkede e-mail, hvor der bl.a. var svar fra mine danske anæstesiologiske kollegaer på nogle af de spørgsmål, jeg havde stillet aftenen før, samt en kedelig nyhed om at Danmark var blevet slået af England i fodbold.

Efter morgenmad tog vi tilbage på hospitalet for at gå stuegang. Det tegnede til at blive endnu en lang arbejdsdag. Inden frokost bedøvede vi en ung kvinde og fjernede en cyste på æggestokken indeholdende 3 liter væske, og en anden kvinde fik fjernet sin graviditet uden for livmoderen.

Frokost er altid et højdepunkt, da hele teamet er samlet. Vi er 8 forskellige nationaliteter i alderen 31-49 år og fungerer godt sammen. Forskellige vinkler på problemstillinger tages op, beslutninger laves, og ofte bliver der grint en del. Jeg er eneste nye teammedlem og eneste på første mission for MSF.

Vi bor alle under samme tag i et stor hus med hver vores værelse, har fællesrum og kontor med fagbøger. Vi kommunikerer med de andre MSF-baser via radio, og alle har en personlig radio. Omverden kontakter vi via e-mail og satellit. Vi bor i udkanten af byen. Det er især stemningsfyldt at cykle en tur eller gå hjem fra sygehuset ved aftenstide, hvor familierne er samlet, og måltider tilberedes over bålsteder. Ofte høres der trommeslag og dans, og det er befriende at se denne livsglæde trods de hårde levevilkår.

Inden jeg fik overdraget ansvaret for anæstesien, havde jeg 1 uges overdragelse med min forgænger Masa, en japansk anæstesiolog. MSF har håndbøger med alle procedurer inklusive anæstesi. Det er især en hjælp, når patienterne er i en anden medicinsk situation end, hvad jeg er vant til fra Danmark. Samtidig har jeg daglig mulighed for supervision via radio eller satellittelefon til MSF-hovedkontor i Freetown.

Vi samarbejder med flere andre NGO-organisationer i Sierra Leone - blandt andet sender vi patienter til en italiensk NGO i Freetown, hvis de har brug for avancerede ortopædkirurgiske indgreb, da vi ikke har udstyr og mandskab til dette. Midt i vores frokost blev vi kaldt over radioen om en patient med stranguleret hernie, og vi tog tilbage til hospitalet. Operationen var lang, og det var frygtelig varmt. Myggene bed om anklerne, men endelig kom regnen som et befriende og forfriskende indslag. Det varede dog ikke længe, inden der indløb oplysning om en trafikulykke, hvor en proppet minibus var skredet på de våde jordveje og væltet rundt. 5 personer var alvorligt såret, så det blev midnat, inden arbejdsdagen var omme. Som jeg skulle forlade hospitalet, mødte jeg manden til den kvinde, som var blevet opereret for sin rumperede livmoder - han havde ventet uden for operationsgangen for at takke os. Smilet i hans øjne sagde alt og gav mig endnu engang følelsen af, at MSF gør en positiv forskel her i Magburaka.