En dyr succes

Patientforsikringen er en dyr succes. Jo dyrere, desto større succes. Det er vilkårene for den regionsfinansierede forsikringsordning, der blev indført i 1992. Sidste år gled 622 millioner kroner over i lommen på patienter eller pårørende, der fik tilkendt erstatning af Patientforsikringen. Næste år forventer regionerne, at beløbet kommer op på omkring 700 millioner kroner. Hvor meget det reelt kunne være, hvis alle skader, der er relevante, blev anmeldt, kan man kun gisne om. Patientforsikringen opererer med et mørketal på 70 pct. skader, der ikke bliver anmeldt.

Ugeskriftet bragte for to år siden artikler, der med data fra sidste halvdel af 1990'erne viste, at kun fem tilfælde af en type komplikationer i forbindelse med lungeemboli blev anmeldt - til trods for at man vurderede, at 390 tilfælde ville være erstatningsberettigede [1].

»Det er skræmmende, at så få patienter/pårørende er blevet vejledt korrekt med hensyn til erstatningsmulighed,« skrev overlæge Poul Erik Mortensen i en videnskabelig leder i bladet. Han fortsatte:

»Vi er i det danske behandlersystem ikke gode nok til at rådgive patienter om adgang til erstatning.«

Patienterne kan godt nikke til dette:

»I Danske Patienter ved vi, at der i de store sager - Omniscan fx - bliver anmeldt. Men vi ved, at mindre skader i ringere grad bliver anmeldt. Og her er der plads til forbedring af lægernes engagement. Jeg tror ikke, det er fordi, lægerne ikke vil; nok snarere, at det ikke kun handler om at behandle, når man er læge; der er også andet, der er vigtigt,« siger Danske Patienters formand, Lars Engberg.

Regionerne betaler

Så der er kun en vej fremad, og det er anmeld. Og anmeld de rigtige skader. Det er da også Patientforsikringens strategi: At bruge kræfterne på de skader, der er kvalificerede til erstatning.

Men at der er økonomisk sprængstof i det, hvis mørketallene bliver reduceret, er åbenbart. Og hvad kan det offentlige gøre - er der alternativer til bare at blive ved med at betale i en tid, hvor sundhedsvæsenet er under stærkt udgiftspres?

Regionernes formand, Bent Hansen, foreslog tidligere i år, at privathospitalerne etablerer deres eget forsikringssystem. Det gjorde han på baggrund af de seneste tal fra Patientforsikringen, der viste, at privathospitalerne tegner sig for en stadig større del af erstatningerne, som regionerne udbetaler. I 2008 blev der udbetalt knap 18 millioner kroner for skader begået på private sygehuse. Det tal var i 2009 steget til knap 40 millioner kroner.

Formanden for Patientforsikringens bestyrelse, Poul-Erik Svendsen, sidder også i Danske Regioners bestyrelse. Han siger:

»Danske Regioners bestyrelse har ikke en samlet politik om at ændre placeringen af erstatningsudgifterne. Men personligt synes jeg, det er mærkeligt, at det offentlige skal betale, hvis det går galt på et privathospital, også fordi regionerne ikke kan kontrollere dem og få dem med i vores kvalitetsprogrammer. Derfor så jeg gerne, at de private tegnede deres egen forsikring - det ville automatisk kaste dem ud i en kvalitetskontrol, når de skulle tegne forsikringen.«

Men alt i alt bakker regionerne op om patientforsikringssystemet, siger han. »Har man været udsat for noget, der kræver erstatning, kan man også få det. Og samtidig får vi tilfældene op til overfladen. Man plejer at sige, at der sker 10 pct. utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, og en del af dem udløser erstatning. Kan vi klippe bare 1 til 2 pct. af det væk, er der sparet mange penge - og alle regioner arbejder med kvalitetssikring og fejlbeskrivelser med videre for at reducere antallet af fejl,« siger Poul-Erik Svendsen.

Ingen alternativer

Spørgsmålet er også, om der findes noget alternativ.

»Det gør der ikke,« siger sundhedsøkonom fra DSI, Dansk Sygehusinstitut, Jakob Kjellberg. »I USA har man et retssagssystem og det er meget dyrere. Her frygter man det, der hedder defensiv medicin, hvor lægernes adfærd er styret af de detaljerede og ofte negativt formulerede regler omkring erstatninger. Det er en principiel diskussion, som man bør have i baghovedet, når man tilkender flere og flere ting erstatning og dækker flere og flere områder. Det skal balanceres,« siger han.

På lægernes og sundhedsverdenens bane ligger en anden bold end den økonomiske: De skal have gang i informationspligten og i sammenhæng med det, have gang i læringen af sagerne.

»Jeg tror, at nogle læger blander Patientklagenævnet og Patientforsikringen sammen, men det er jo to vidt forskellige ting. Og jeg kan kun anbefale, at læger af egen drift bringer Patientforsikringen på banen, hvis de mener, der er grundlag for en erstatning,« siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

I forslaget til et nyt patientklagesystem, som Lægeforeningen har stået fadder til og som Folketinget forventes at vedtage før sommerferien, skal sundhedsvæsenets muligheder for at lære af sine fejl forbedres. Patientforsikringen skal fortsat være adskilt fra det øvrige klagesystem, så det friholdes fra personlige skyldsspørgsmål. Man det er forventningen, at selve læringsaspektet bliver formaliseret, så data fra Patientforsikringen anonymt vil kunne bruges i det nye patientombud til at forebygge fejl.

Ugeskriftet vil fremover med mellemrum bringe afgørelser fra Patientforsikringen under kasuistikker.

Kriterier for erstatninger

• Skade opstået, fordi behandlingen var i strid med bedste specialiststandard.

• Skade opstået på grund af fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende.

• Skade opstået ved hændelig komplikation til korrekt udført behandling, hvis skaden er meget sjælden og relativt alvorlig.

• Følger af forsinket/forkert diagnose, hvor diagnosticering er i strid med bedste specialiststandard (skaden vil typisk være en udvikling af grundsygdommen).

Tal om Patientforsikringen I 2009

30 pct. stigning i udbetalingerne til erstatning - i alt 622 mio. kr.

14 pct. stigning i antallet af anmeldelser - i alt

43 pct. stigning i antallet af afgørelser - i alt

2 pct. stigning i andel af sager hvor patienten fik medhold

12 pct. af anmeldelser kommer direkte fra sundhedspersonale (registreret siden okt. 2009)

Erstatningsbeløbet er i snit 234.211 kr. per sag (tal baseret på perioden 2006-2009). Vurderingen baserer sig på en blanding. Varigt men (mindst 5 pct.) svie og smerte for forlænget sygeperiode. Tabt arbejdsfortjeneste, tab af erhvervsevne og helbredsudgifter. I tilfælde af, at patienten er død, kan der være tale om forsørgertab til samlever og børn, overgangsbeløb til samlever og begravelsesudgifter.