En fars død

Torsdag den 24. januar 2000

Gerda med far til lægen, far har en stor rød, meget rød og varm bule i højre side, omtrent som en lille fodbold.

Lægen sender os videre til sygehuset, da far har feber og er meget, meget træt. Sygehuset tager blodprøver og undersøger far, men kan slet ikke forstå, hvad der er galt. De vil scanne maven, men da intet tyder på kræft (blodprøverne er fine), bliver far udskrevet.

Tirsdag den 14. marts

Far og Gerda er igen ved lægen. Lægen ser igen på fars »bule«. Jeg synes, den er blevet større, men lægen siger, at når far kan spise og komme af med afføringen, er det ikke tarmene, det er galt med, det er en blodansamling, som skal have tid til at forsvinde.

Jeg er bekymret og spørger; kan far blive opereret? Svar - helst ikke, så får han det værre.

Jeg er ked af, at hospitalet ikke scannede fars mave, da han var indlagt. Svar - det betyder ingenting, det er ikke hans tarme, det er galt med, det er en blodsamling, som sidder og »skvulper« - det tager tid.

Onsdag den 29. marts

Else og Harry med far til lægen. Han indlægger igen far på sygehuset, som kommer frem til, at det er brok, far har. Far bliver ultralydsscannet og udskrevet.

Mandag den 3. april

Det lokale sygehus har aftalt med det større sygehus, at far skal ud til dem til en CT og evt. operation - vi skal vente på indkaldelse. Far får intet brev, vi ringer til hospitalet, han får en tid til den 23. juni. Vi ringer igen, da vi synes, det er alt for længe - bulen vokser, er nu så stor som en fodbold. Vi får et afbud til den 15. maj - som far og Gerda så er klar til at tage af sted til - da far får et nyt brev om indkaldelse til den 30. juni. Vi ringer igen til sygehuset, det er en misforståelse, vi har fået et afbud til den 5. maj og ikke den 15. maj. Så da vi ikke dukker op, får far derfor den nye tid den 30. juni.

Nu er vi virkelig kede af det, og sekretæren finder sammen med overlægen frem til en ny tid, som bliver den 22. maj, men ved en anden overlæge, da den førstnævnte ikke har nogen tid tilovers.

Fredag den 12. maj

Mary til lægen - med far - vi vil gerne have far indlagt akut - men lægen undersøger far og prøver at sætte brokket på plads med et bind, som vi må tage af hjemme, da det giver far smerte, og lægen mener, vi roligt kan vente til forundersøgelsen om ti dage.

Mandag den 22. maj

Far bliver undersøgt af overlægen, som siger, det er et stort brok, og som klart skal opereres, og der vil blive sendt besked til far, når han skal opereres, men en tid kan der ikke sættes på. Man vil gøre det sådan, at far bliver indlagt til CT, og så vil lægerne »lægge hovederne i blød« i et par dage, inden far skal opereres, men vi skal ikke være bange, mens vi venter. Skaden vil ikke blive værre indvendig, selvom vi må vente lidt.

Vi venter stadig på indlæggelse på hospitalet - »bulen« er på størrelse med to fodbolde og generer nu far meget. Han er træt og forpustet, og det strammer i huden.

Den 1. juni

Vi har stadig intet hørt fra hospitalet. Vi venter til efter pinse, så giver vi lyd fra os igen, da far er meget generet af brokket. Han bliver let træt og forpustet og må have hjælp til afføringen i kraft af sveskejuice.

Far har ikke før i tiden, inden »bulen«, døjet med afføringen.

Mandag den 19. juni

Vi ringer til overlægens sekretær, som vil undersøge, om der snart er en tid til far. Hun ringer tilbage til mig, og siger, de ikke havde glemt far, men at det er røntgenafdelingen, de venter på. Det er de ikke »herre over«, men de rykker med jævne mellemrum og siger, at de har en patient, der skal indlægges til scanning og operation. De vil gøre alt, hvad de kan, men en tid kan der ikke sættes på en indlæggelse af far.

Onsdag den 21. juni

Vi ringer igen til hospitalet til forundersøgelsens Dorthe - for at høre, om de har slettet fars tid den 30. juni - den er optaget af en anden, men hun stiller mig om til overlægens sekretær. Denne kan oplyse, at der ikke står nogen tid til far til røntgen endnu, men hun vil ringe til røntgenafdelingen og bede denne fremskynde, hvis de overhovedet kan, og så vil far få et brev.

Lørdag den 24. juni

Far har fået brev fra hospitalet, som kan tage ham til en CT tirsdag den 4. juli, men derefter må far vente med indlæggelse til den 16. august - der er ikke plads før.

Far har det ikke godt, han er meget træt, går ikke ture mere - men hans humør er højt som altid.

Lørdag den 1.juli

Else og Harry til vagtlægen kl. 22.00 med far, som har ondt i maven og kvalme - vagtlægen indlægger far med det samme. Overlægen går stuegang om søndagen og siger, at far skal blive indtil scanningen, som er om tirsdagen. Så kan vi tales ved onsdag, og han vil gøre alt for at fremskynde operationen.

Det ord holder han - far kommer hjem i dag onsdag den 5. juli, men kan komme igen onsdag den 12. juli og så opereres torsdag den 13. juli.

Onsdag den 12. juli

Gerda kører far på hospitalet til kl. 8.00. Hjemme i Dokkedal har far lavet morgenmad, som vi får sammen. Far glæder sig til at skulle af sted, han har det ikke godt, er meget træt og har ondt i siden. Far må støtte sig til en mur, inden vi kan gå de få skridt ind til elevatoren og op på 4. sal, stue 413. Far kommer i seng med det samme, vi snakker lidt, men bliver så enige om, at far vil sove, og jeg går. Senere skal dagen bruges til undersøgelse.

Torsdag den 13. juli

Ringer til hospitalet til middag, far er kørt til operation. Tager ind til opvågningen kl. 14.30, men må vente til kl. 16.15 inden jeg kommer ind til far. Der er lidt bøvl med blodtrykket. Far er vågen og snakker løs og spørger, om han nu ikke er ovre det værste, og sygeplejersken svarer jo. Ved 18.30-tiden ser Harry og Else til far, han kan også kende dem, men opvågningen mener nu, at de vil beholde far dernede natten over.

Fredag den 14. juli

Besøger far, han har det godt, men puster noget og får ilt i næsen og skal puste i en fløjte. Han vil gerne have en kop kaffe og får det. Om aftenen er Harry og Else på besøg, far har det lidt skidt med vejrtrækningen, og om natten har de far »nede« til undersøgelse/røntgen. Far spørger sygeplejersken, om hun har underrettet hans børn, men får det svar - »at så syg er han skam ikke«.

Far fortæller lørdag, at han tror han skal dø, der om natten.

Lørdag den 15. juli

Overlægen ringer og siger, at vi skal komme på hospitalet, da far ikke er til at komme i kontakt med og ikke kan trække vejret - han skal på intensiv, og det ser alvorligt ud. Mary, Gerda, Lene, Else og Harry sidder i pårørenderummet på intensiv og venter til ca. kl. 21.30, da kommer lægen og en narkoselæge og fortæller følgende om operationen; den er gået planmæssigt, men det er en større operation, end lægerne har regnet med. Hullet i bughulen er 20´20 cm, og tyndtarmen faldet ud sammen med noget af den ene lunge og leveren. Der er også vredet et sideben. Far har meget fedt omkring hjertet, og når så alt fra siden bliver sat på plads gør det, at far ikke kan trække vejret, der er ikke plads. Så derfor kommer far i respirator, og de kan nu styre vejrtrækningen og få slim og lignende op fra lungerne.

Søndag den 16. juli

Else, Harry, Gerda og Knud hos far som sover fredfyldt. Lægerne er tilfredse med lungerne, som der ikke er mere slim i. De taler om, at tiden er inde til at operere et rør ind i halsen på far, så han ad den vej får hjælp til vejrtrækningen. Så kan han blive fri for røret igennem munden og fri for sovemedicin. Vi vil kunne tale til far, men han kan ikke tale på grund af røret - men der er jo også en risiko ved den operation og fars høje alder taget i betragtning, er det jo heller ikke risikofrit.

Mandag den 17. juli

Mary, Bernt, Hanne og John hos far, som sover fredfyldt. Han har feber 38,5° kl. 17, da Else, Harry og Gerda er hos ham. Nu kl. 19.00 er feberen 38°, da sygeplejerskerne er begyndt at give far penicillin - uden at vente på de nedsendte prøver af lungerne.

Far skal opereres i morgen engang - det med røret i halsen.

Mary fortæller, at far lige er blevet vasket og har fået rent på og sveder ikke, som da vi besøgte ham.

Tirsdag den 18. juli

Ringer til intensiv, får at vide, at far har høj feber, 39°, får penicillin - feberen kan skyldes lungebetændelse eller betændelse i maven, som har en rød plet, de holder øje med. Feberen kan også skyldes væske i maven, far har ikke haft afføring endnu efter operationen i maven. De vil trappe ned med sovemedicinen, da far sover meget tungt, men selvfølgelig ikke trappe mere ned, end at far ingen smerter har.

De ved helt sikkert noget om de nedsendte prøver, når vi kommer kl. 17.

Knud, Gerda, Harry og Else på hospitalet, far har 39,5° i feber, og Harry og Gerda ber om at tale med en læge, som siger, at det ikke ser alarmerende ud, men far er jo gammel - men trods feber skal far have røret opereret ind i morgen, og lægen ser da lyst på det, som det er nu.

Onsdag den 19. juli

Sanne kom ind med toget kl. 01.00 i nat og er med Harry og Else hos far. Han sover stadig tungt, men feberen er faldet til 39° igen, og der ligger feberen, da Harry, Sanne og Gerda er på intensiv kl. 10, og den falder i løbet af formiddagen. Vi går kl. 12, og kl. 14 bliver far kørt ned til operation. Vi kommer igen sammen med Else kl. 16.30, da er far opereret, det er gået godt, men nu skvulper der noget væske i hans højre side af maven, som lægen vil komme og gøre noget ved. De prøver at lade far selv trække vejret indimellem, men hurtig overtager »maskinen« (det er lidt nervepirrende at overvære).

Kl. 18.30 var Mary, Hanne og John på intensiv, fars feber var faldet til 38°, og lægen har »suget« blod og væske op af fars mave, men ellers virker far lidt mere vågen, falder dog stadig i søvn.

Torsdag den 20. juli

Det går stille og roligt med far - sygeplejersken synes, han er ved at vågne lidt op, har haft øjnene næsten åbne - alt sovemedicinen er taget fra far. Han har stadig feber, men den er faldende, der er »suget" mere blod op af fars mave.

Martin, Harry, Else, Lene og Gerda hos far kl. 17. Han er klar bevidst om, at vi er der, prøver at åbne øjnene, og det er ligesom far vil sige noget. Han kaster lidt op, så sygeplejersken »suger« fars hals og mund for slim og lignende. Far har 38,5° i feber, får stadig penicillin. De nedsendte prøver er der ingen svar på endnu - stadig ingen afføring.

Fredag den 21. juli

Far er vågen, de taler til ham. Han kan ikke svare, mens han har det rør i halsen. Der findes et andet rør, som han kan tale med, men det kan ikke komme på tale endnu, det bliver senere. Stadig ikke gang i maven, men han har jo heller ikke fået mad længe, han kan ikke rigtig tåle sondemad, så i dag vil de give far mad direkte i blodårerne. Alle de prøver, som bliver sendt ned, viser ingen bakterier, så nu prøver de uden penicillin. Far har 37,5° i dag. Prøverne, fra det der blev »suget« op af maven, viser heller intet, derfor skal far have scannet maven i dag for at se, om alt er i orden. Fysioterapeuten træner far lidt, da han har meget uro i benene.

Henrik, Lene, Else, Harry og Gerda hos far kl. 16. Han er meget vågen og siger en masse uden lyd, men ser ud til at forstå hvad vi fortæller. Har krampe i benet, vi får sygeplejersken til at massere benet. Vi føler, at vi har fået far tilbage igen - og så et lille lyspunkt.

Lørdag den 22. juli

Vi ringer til intensiv, far har stadig uro i benene, og de fortæller, at han skal ned og opereres igen. Nettet som holdt tarmene på plads er revnet oppe på maven, og det skal ordnes i dag (de har fortalt far, hvad der skal ske).

Harry, Else og Sanne vil køre på intensiv med det samme, men far er bedøvet, så de når ikke at tale med ham. Det gør Knud og jeg heller ikke kl. 17. Vi venter til kl. 18, så er far kommet op på stuen igen. Far sover nu kun let, siger sygeplejersken, som også fortæller, at det er på grund af væsken i siden, at syningen i nettet glider ud oppe på maven. Presset har været for stort, nu har de forstærket det.

Søndag den 23. juli

(Far flyttet til intensiv afdeling)

Harry, Else, Sanne og Martin her kl. 11, de har besøgt far på den afdeling, som han blev flyttet til i nat, men far sover stadig. Har 39,5° i feber, så de vælger at holde ham sovende.

Mary og Bent besøger far kl. 15, han sover jo stadig på grund af sovemedicinen, som de bliver ved at give på grund af feberen, så det er bedst sådan. Far trækker vejret selv sammen med respiratoren.

Harry ringer til intensiv kl. 22 og får at vide, at fars tilstand er uændret.

Mandag den 24. juli

Ringer til intensiv, far har haft en »træls« nat, de kunne ikke styre hans blodtryk, og han tissede ikke. Så far var nede i nat og blive scannet over det hele. Men nu er han begyndt at tisse igen og får medicin for blodtrykket - så nu er far stabil igen. Har 38° i feber, bliver holdt sovende på grund af han har det så skidt, det vil trætte ham for meget at være vågen. (Scanningen viser intet unormalt).

Gerda på besøg kl. 13.30, det går skidt med far.

Taler med lægen, som fortæller at på toppen af fars mave har man indsat et stærkt stykke væv, så fars mave bliver udvidet, da der ikke er plads til tarmene efter de er blevet sat på plads.

Harry og Else på besøg kl. 15, taler også med en læge, som siger, at det er gået tilbage med fars tilstand siden i lørdags, og det ser alvorligt ud.

Torsdag den 25. juli

Ringer til intensiv, taler med lægen, hun har lige gået stuegang og kunne fortælle, at far havde 38,6° i feber, bliver holdt sovende, men at de påtænker at lade far trække vejret lidt selv. De vil også tage noget af antibiotikaen fra ham og se, hvordan far så reagerer. Han får en masse forskelligt antibiotika, og det er heller ikke godt, men får han høj feber igen, må han i gang med det igen. Faren ved at ligge så længe med respirator er, at far kan dø af lungebetændelse med en bakterie, som de intet kan gøre ved. Så lige nu står det hele bare i stampe, og man vil tage en dag ad gangen.

Gerda besøger far kl. 14. Harry og Else kl. 15.30 - intet nyt.

Onsdag den 26. juli

Ringer til intensiv, natten gået roligt. Kirurgerne har lige været og set på maven. De har taget nogle tråde ud af såret, da der så ud til at være betændelse, men det er ikke så slemt, som lægerne havde troet. De lod være at sy igen, så kan dét komme ud, hvis der er mere betændelse. Så nu har far en større forbinding på maven.

Mary og Gerda på intensiv kl. 14, sygeplejersken fortæller, at der er blevet taget prøver af blod, urin, maven og lungerne og sendt til dyrkning igen for at se efter bakterier. Far har 38° i feber.

Harry, Mary og Gerda får en kop kaffe i forhallen, så går Harry op til far, og vi kører til bussen.

Torsdag den 27. juli

Ringer til intensiv, det går stadig stille og roligt med far, er en smule vågen, da han bliver hejst op i lift, fordi far skal have skiftet underlag, der er blevet fugtigt af sved i nat. Far har 38,5° i feber, de har endnu intet hørt om de nedsendte prøver fra i går.

Harry og Gerda hos far kl. 15.30, far er ved at vågne lidt, har lige øjnene åbne og kigger op på Harry. Trak selv vejret lidt - får ikke mere smertemedicin i ryggen, men stadig det mod smerter.

Nyrerne fungerer stadig ikke godt, så de hjælper far med at komme af med vandet ved at give noget direkte i blodårerne. Far er kommet af med en hel del afføring i dag.

Fredag den 28. juli

Det går stille og roligt med far, han har fået noget at sove på i nat, men er nu helt vågen, har fået høreapparat i og er blevet spurgt om han vil høre musik, men de ved ikke om far forstår, hvad de spørger om, for de kan ikke tyde, hvad han »sagde«. Men nu ville Charlotte tænde for radioen, og spørge om vi vil tage nogle cd'er med, da de har en afspiller, men nogle elendige cd'er.

Far trækker vejret selv med hjælp af respirator, ligger uroligt med benene, det er ikke krampe, det ville de kunne se. Det er snarere et udslag af hele situationen.

Far har 38° i feber - kirurgerne har kigget på såret, som er lidt spaltet i kanten. Det skal sygeplejerskerne skylle og holde øje med. Ingen afføring, men maven er meget urolig med rumlen.

Mary, Bent, Else, Harry og Gerda på besøg, far er ked af det hele, det viser han tydeligt. Ellers alt som i formiddags - fars nyrer fungerer selv igen.

Lørdag den 29. juli

Far har sovet udmærket, har fået sovemedicin og er nu vågen, men irriteret og ked af det. Charlotte sagde, at det var en god idé, at vi, Knud og Gerda, besøger far her i formiddag. Vi er der til kl. 12.20 - spiller »Kandis« for ham, far hører lidt efter, men sover så igen. Vågner, bruger munden, trækker på skulderen og ryster på hovedet, når vi siger, at det bliver bedre med tiden. Men trækker lidt på smilebåndet, da vi viser ham et billede af Camilla på cykel. Knud fortæller og viser far kuglepenne, men det fatter far ikke.

Harry og Else på besøg kl. 16.30, far er kommet op i en stol/liggestol. De har bånd og cd'er med til ham, hjemme fra Dokkedal. Han kan smile lidt, men er ellers meget opgivende. Feberen under 38° - og far får ikke antibiotika.

Søndag den 30. juli

Ringer til intensiv, far er meget træt af det hele og ryster på hovedet, men Charlotte siger, at han får ikke lov at bestemme, det gør de og påtænker at få far op i »stolen« igen.

Else og Harry på besøg kl. 11, de ser positivt på det hele, far sidder i »stolen« og nikker genkendende til billeder, de har med til ham.

Mary, Hanne og John på besøg kl. 15, da er far lagt i seng igen, men er meget glad for at se Hanne og John.

Gerda og Knud på besøg kl. 18.30, far sover da.

Sygeplejersken kan fortælle, at far har siddet i »stolen« i to timer og har set Bamse og Kylling i fjernsynet.

Får blod, da procenten er lidt lav og for at kvikke far lidt op.

Mandag den 31. juli

Gerda besøger far kl. 11, far sidder oppe i »stolen« og ser glad ud, får noget at drikke af en kop med tud - det kan han godt lide. Har 38° i feber og lidt ondt i maven. Jeg spørger, om han vil ned og ligge, og far nikker. Det kommer sygeplejersken så og gør, og far falder omgående i søvn.

Else og Harry på besøg kl. 15.30, far har det godt, er glad ved det lille fotoalbum, som jeg har med til ham om formiddagen med billeder fra hans hus og have og af far og mor. Det synes sygeplejerskerne er en god idé, da de jo så har noget at kunne tale med far om. Else og Harry har også billeder med, som sygeplejersken hænger op, så far kan se på dem, når han ligger i sengen.

Tirsdag den 1. august

Det går stille og roligt med far. Sygeplejersken har fra kl. 8. i morges koblet far til et såkaldt »åbent system«, som betyder at far trækker vejret helt alene, men har stadig røret i halsen (så han kan ikke tale), men det er gået fint indtil nu kl. 10.30.

Ergoterapeuten skal komme snart og bl.a. indstille fars stol, lige netop så den passer til ham. Gerda besøger far kl. 14, lidt efter kom Else, som gik igen kl. 15 (skal noget med Harry).

Far trækker stadig selv vejret og har fået en kop kaffe og en lille portion rødgrød, drikker saftevand af krus med tud, men lige inden jeg går, kan far ikke holde til vejrtrækningen, og han er bange. Jeg beder sygeplejersken hjælpe far, så far bliver koblet til igen og får hjælp til vejrtrækningen. Falder til ro og sover snart. Aftensygeplejersken siger, at hun nok skal blive hos far, da jeg går.

Onsdag den 2. august

Sygeplejersken ringer kl. 9.15, far har måske blødende mavesår, der vil lige over middag blive taget eller lavet en såkaldt kikkertoperation på far. Har blod i afføringen, og de kan ikke holde fars blodprocent oppe. Far har fået fire portioner blod i nat - de holder far let sovende.

Kl. 11 - Harry og Gerda hos far, vi går igen kl. 12.30. Overlægen der kommer og kigger på fars mave siger, at »nettet« sidder, hvor det skal, og at det nok er blødende mavesår. Det ses ofte efter sådan en operation, som far har fået. Kl. 15.10 ringer Sygeplejersken igen, far har det dårligt og er ikke kommet til operation endnu. Far mister meget blod.

Kl. 17 kommer far i narkose og bliver kørt til operation, som tager halvanden time. De har fundet og »brændt« et sår på tolvfingertarmen og håber, de har stoppet blødningerne. Far sover, og respiratoren trækker vejret. Mary, Bernt, Else, Harry og Gerda går kl. 19 - hvis der sker nyt, vil sygeplejersken ringe.

Torsdag den 3. august

Ringer kl. 11 til intensiv, far har fået to portioner blod i aftes ved 23-tiden, og indtil nu har blodprocenten holdt sig. Far bliver holdt let sovende, der siver stadig blod ud i afføringen, men det kan godt være fra i går. Det kan også være et nyt sted, de ved intet, men regner med kirurgerne vil se far igen.

Gerda på besøg kl. 14, far ser skidt ud, er gul i hovedet, og det bløder kraftigt i afføringen. Far kommer ned i operationsstuen og får kikkert op i endetarmen. Overlægen ringer kl. 17, det er alvorligt, de ved ikke, hvor det bløder.

Harry og Else på intensiv kl. 19, vi ringer igen kl. 23 - blodet er standset, de har givet plasma og en portion blod.

Fredag den 4. august - far 85 år i dag

Mary kommer med bussen kl. 11. Vi kører op til far, han sover tungt og er igen fuld af væske i hele kroppen, men ingen blod i afføringen. Sygeplejersken har sat et flag ind til far, og Mary kommer med gule roser (af stof), som far ville have været glad ved, hvis han havde været vågen. Vi har også kort med alle vores navne og fars længe ønskede låge til foran huset i Dokkedal (vi har ikke lågen med, den vejer 55 kg). Der er også kort fra Agnete Bjørn, vi læser det op for far, selvom han sover. På et tidspunkt kigger far lige med små slørede og matte øjne, så sover far igen.

Vi går kl. 12.30 og kommer igen kl. 13.40, vi er der til Harry kommer kl. 15.30, så kører vi til Knud. Else vil komme kl. 16. Harry ringer til intensiv kl. 23, det er det samme med far som om dagen.

Lørdag den 5. august

Mary overnatter, og Mary, Knud og