Skip to main content

En fødsel, der blev til en sag i Nordjylland

Journalist Nina Vinther Andersen, nva@dadl.dk

31. okt. 2005
10 min.

En lille pige bliver født på Fødeklinikken ved Frederikshavn Sygehus. Noget er ikke normalt - vejrtrækningen er dårlig. Jordemoderen ringer efter en narkosesygeplejerske, men noget går galt og hun kommer ikke. Så trykker hun på hjertestopkaldet.

Den aktiverer bip'eren hos den medicinske forvagt; en ung læge i turnus. Han skynder sig til fødeklinikken, hvor han hjælper efter bedste evne, mens der bliver ringet efter mere hjælp. Efter lidt tid kommer anæstesivagten og den medicinske bagvagt, der heller ikke har ekspertise på området. En overlæge fra Aalborg Sygehus giver råd over telefonen og kommer selv efter cirka to timer. Overlægen overtager og fastslår, at behandlingen kan stoppe, fordi barnet er født misdannet.

»Den situation kunne jeg lige så godt have stået i«, siger Ahmed Aziz.

Han er formand for reservelægerådet på Frederikshavns Sygehus og har for nylig fået en skriftlig irettesættelse af Nordjyllands Amt for »fremsættelse af urigtige og vildledende udsagn vedrørende den jordemoderledede fødeklinik på Frederikshavn Sygehus«.

I en mail til en journalist og i en tv-udsendelse den 21. januar i TV2 har han kritiseret forholdende for fødende i Frederikshavn.

I indslaget i TV2-nyhederne fremstår det som om, at pigen døde på grund af en uheldig fødsel. Ahmed Aziz siger i udsendelsen, at informationen til kvinderne bør være ærlig og konkret, så de ved, hvad de går ind til. Speakeren siger, at det er lægernes erfaring, at kvinderne tror, de får kvalificeret lægehjælp, når de er på et sygehus, men det gør de efter Ahmed Aziz' mening ikke.

Mere end en fødsel

Sagen kan imidlertid ses som meget mere end en sag om ytringsfrihed. Den handler også om unge, nyuddannede læger, som føler sig ladt i stikken i svære situationer. Og den handler ikke mindst om organiseringen af fødselshjælp i det nordjyske.

Op gennem 1980'erne og 1990'erne er der blevet færre sygehuse og færre fødesteder i Nordjylland. I dag er de obstetriske og gynækologiske specialister koncentreret på to sygehuse: Hjørring og Aalborg. Det har efterladt en vis modstand fra nogle af de lokale special- og overlæger, siger embedslæge Niels Holm-Nielsen.

»Der har formentlig hersket en formodning om, at amtspolitikerne ville begrænse sygehusets virkeform og man var bange for, at sygehuset langsomt ville miste funktion, foruden en frygt for at blive pålagt funktioner, man ikke følte sig fortrolige med«.

For cirka to generationer siden fødte størstedelen af kvinder hjemme sammen med en jordemoder. Der var fødeklinikker, som blev nedlagt og fødslerne flyttede ind på hospitalerne. I dag føder 99 ud af 100 kvinder på hospitalet.

Nordjyllands Amt har imidlertid som det eneste i landet valgt at etablere to fødeklinikker uden direkte adgang til en specialafdeling.

Den ene er i Frederikshavn og er lidt over et år gammel. Kun kvinder, der kan forvente en fuldstændig normal graviditet og fødsel, får lov til at føde der. De andre bliver rådet til at vælge noget andet.

Klinikken er ledet af og bemandet med jordemødre. Og embedslægen har intet at udsætte på den.

»Faciliteterne er helt i top, og den er velbemandet. Jeg kan faktisk ikke mindes, at jeg har set noget bedre nogen steder. Men blandt flere af de praktiserende læger er der ikke tiltro til at bruge den. Det er rigtigt, at der ikke er mulighed for obstetrisk hjælp, men hvis kvinden skulle få brug for det, så er forholdene som ved hjemmefødsel, hvor der hengår tid med transport til sygehuset i Hjørring eller Aalborg - hvor de så har en jordemoder hos sig hele tiden«, siger Niels Holm-Nielsen.

For at få flere kvinder i butikken blev en kampagne for fødeklinikken iværksat. Kampagnen fik snakken i gang blandt de yngre læger. Især ét indslag, hvor en kvinde siger, at det foregår på et sygehus, og at man kan få fat i en læge inden for en rimelig radius, fik dem op af stolene.

Efter et af indslagene henvendte Ahmed Aziz sig til en journalist. Han mente blandt andet, at kvinderne fik en illusion af tryghed, fordi klinikken ligger i umiddelbar forlængelse af Frederikshavn Sygehus. For nok var der en læge i nærheden. Men ikke én, der kunne give kvalificeret hjælp i situationen.

Nyhedsindslaget med Ahmed Aziz satte mange sind i kog. Blandt andre hos moren til det døde barn. I Tidsskrift for Jordemødre siger hun:

»Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at urutinerede læger synes, at det er betænkeligt, at de skal assistere ved fødsler, der ikke går som de skal. Men det er usagligt at benytte vores bette pige i dén sammenhæng. Hun ville være død, ligegyldig hvor hun var blevet født«.

Og Ahmed Aziz forstår godt morens harme.

»For det er slet ikke den konkrete fødsel, det hele handler om, og det gjorde jeg også journalisten på TV2 opmærksom på. Men som indslaget er klippet, ser det ud som om, det hele handler om den fødsel. Det gør det ikke. Det handler om, at vi hverken har erfaring eller uddannelse til at klare den slags situationer. Og det er forfærdeligt at stå som rimelig nyuddannet læge i den situation uden nogen hjælp«.

På Herrens Mark

Det er ikke første gang, at en yngre læge i det nordjyske har følt sig på herrens mark i mere end én forstand. Lars-Gustav Nielsen er amtsreservelægerådsformand og han siger:

»Det generelle problem heroppe er, at turnuslæger på Frederikshavn Sygehus ikke har nødvendig backup optopædisk og på anæstesi i kritiske situationer. Der er ortopædkirurger på sygehuset til at supervisere skadestuen 16 timer om ugen. Der er ikke anæstesilæge på sygehuset 24 timer i døgnet.

Vi opponerer kraftigt imod, at vores medlem kommer i sådanne situationer, når det kunne undgås ved at organisere det anderledes«, siger han.

Mikkel Høiberg, som er reservelægerådsformand på Sygehus Vendsyssel kalder det »utilfredsstillende« at stå i en situation, hvor man ikke føler, at man kan leve op til omverdens krav.

En gruppe af læger på Frederikshavn Sygehus skrev efter episoden et brev til cheflægen, hvor de bad om at få fjernet hjertestopkaldet ved fødslerne. Cheflægen bad om embedslægens vurdering.

»Ifølge lægeloven skal en læge, hvis denne hidkaldes, møde op, med mindre en anden læge er nærmere til det, eller der er lovligt frafald, for eksempel ferie. Men jeg vurderede, at der nok var tale om en finke, der var fløjet af panden«, siger Niels Holm-Nielsen og fortsætter:

»Som embedslæge må man jo overveje om de, der ikke ønsker at overholde lægeloven, skal have deres autorisation inddraget«.

Niels Holm-Nielsen forstår godt de yngre lægers frustrationer.

»Jeg kan ikke afvise, at der har været situationer, hvor der har stået en læge, som ikke havde tilstrækkelig erfaring. Det kan være smertevoldende at få anfægtet den følelse af, at man som læge kan klare alt. Konfereringsmulighederne, især på ortopædkirurgi på skadestuen i Frederikshavn, har ikke været optimale. Men det er jo tit sådan, at når man kommer lidt uden for København, så hører det til sjældenhederne, at der fysisk står en læge og kigger over skulderen. Man kan sige, at sådanne episoder er uantagelig hærdning. Men man kommer aldrig i front, hvis man altid går i en andens fodspor og skal kigges over skulderen«, siger han.

De yngre læger mener imidlertid ikke, der er grund til at blive hærdet på de vilkår, når arbejdet kunne organiseres anderledes, siger Lars-Gustav Nielsen og bakker helt op om Ahmed Aziz. Og så er vi tilbage til tv-indslaget.

»Han har lavet nogle fodfejl, men jeg synes, de går efter manden i stedet for at gå efter bolden«, siger Lars-Gustav Nielsen.

Sundhedsdirektør Jesper Christensen fra Nordjyllands Amt påpeger, at en skriftlig irettesættelse er den mildeste sanktion amtet kan bruge, hvis det mener, der er noget at kritisere. Og det er der, siger Jesper Christensen, men på grund af sin tavshedspligt må han ikke kommentere personalesager.

Han afviser, at hospitalet kan organisere arbejdet anderledes for at skåne de yngre læger.

»Vi har i årevis forsøgt at få ortopædkirurgiske specialister til at dække ind som bagvagter på skadestuen uden for normal åbningstid, men uden held. Vi har forsøgt med højtbetalte vikarer, men det er simpelthen for dyrt. Så mange alvorlige skader er der heller ikke. Nu har vi en ordning, hvor alle skader i vagttiden - undtagen de bagatelagtige - som hovedregel køres til Hjørring Sygehus. I helt ekstraordinære nødstilfælde kan man køre til skadestuen på Frederikshavn. Jeg kan ikke garantere for, at yngre læger aldrig får en ubehagelig oplevelse, for den risiko er i jobbet«, siger han.

Irettesættelsen

I et brev til Ahmed Aziz om irettesættelsen står, at amtet blandt andet mener, at han har fremsat urigtige og vildledende oplysninger med hensyn til det konkrete eksempel. Amtet fastholder, at pjecen er ærlig, saglig og konkret, og at reservelægen derfor har vildledt offentligheden, da han sagde, at informationen og vejledningen til de gravide var for dårlig.

De næste tre punkter refererer til den mail, som Ahmed Aziz har sendt til en journalist. Her skriver han blandt andet, at »fødende på Frederikshavn sygehuse er langt dårligere stillet end hvis de havde født på en jordemoderledet klinik ude i byen«.

Efter forvaltningens mening er det forkert og vildledende. Endelig mener forvaltningen, at Ahmed Aziz ikke har dækning for at skrive i mail'en, at »alle læger på medicinsk afdeling, alle medlemmer af amtsreservelægerådet samt flertallet af læger ansat på Sygehus Vendsyssel inklusive læger ansat på gynækologisk afdeling i Hjørring fraråder alle kvinder at føde på Frederikshavn Sygehus«.

Omvendt beklager Ahmed Aziz, at han har optrådt i hvid kittel og på sygehuset. Men han påpeger, at han på intet tidspunkt har sagt, at det var i forbindelse med selve fødslen, at barnet døde. Han mener, at interviewet er klippet på en måde, så der fokuseres uheldigt på den konkrete fødsel. Og han mener ikke, det hverken er forkert eller vildledende at fortælle journalisten om, at der manglede kvalificeret hjælp i den konkrete situation. Ahmed Aziz fastholder, at informationen til kvinderne ikke er dækkende for de faktiske forhold, og at sagen havde været drøftet i amtsreservelægerådet, som sammen med andre læger havde orienteret afdelingsledelsen om, at de fandt fødslerne på Frederikshavn Sygehus betænkelige. Og så var det aldrig meningen, at mailen til TV2-Nord skulle offentliggøres.

Men en mail til en journalist kan ikke betragtes som fortrolig, siger professor på Aalborg Universitet, Claus Haagen Jensen.

»Når man sender en mail til medierne, må man forvente, at de videregiver de informationer«, vurderer han.

Sammen med amtsreservelægerådet påpeger Ahmed Aziz også, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en fødeklinik bør ligge i umiddelbar tilknytning til en specialafdeling, og at der er for få fødsler til, at rutinen kan opretholdes.

Ifølge embedslæge Niels Holm-Nielsen er der imidlertid ikke noget at komme efter.

»Der er tale om en anbefaling, ikke et krav. En formulering som at en fødeklinik skal ligge i ,umiddelbar forlængelse` af en specialklinik kan selvfølgelig tolkes, men jeg er ret sikker på, at Sundhedsstyrelsen ikke har tænkt, at de skulle ligge klods op ad sygehuset. Hvad skulle man så gøre på Læsø? Man kan jo godt stille sig det spørgsmål, om lægernes bekymring for fødeklinikken er fagligt eller kulturel begrundet. Når graviditet ikke i sig selv er en sygdom - hvorfor så føde på sygehuset«, spørger han og fortsætter:

»Vi har ikke fundet forholdene på Fødeklinikken kritisable. Amtets jordemødre har i mange år haft forhold, hvor man ved dalende fødselstal på et fødested, i perioder virkede ved mere travle fødesteder for at opretholde rutinen, hvilket påses af amtsjordemoderen«.

Ahmed Aziz ville ønske, at han havde fået større opbakning fra den lokale lægekredsforening.

Herfra siger sekretariatsleder Ole Sørensen, at amtet efter deres vurdering formelt set har haft ret til at komme med en sanktion.

»Men vi mener ikke, at den står helt mål med debatten. Det burde have sagt til Ahmed Aziz: Du kan sige det her i din fritid, men ikke på sygehuset og ikke på den måde, som du har gjort det«.

Fødselsstatistik 2003/2004

Procent af alle fødsler

Dødfødte: Hele landet: 0,4. Frederikshavn-Skagen: 0

Naturlig fødsel (def. som spontan start af fødsel som forløber ukompliceret): Hele landet: 54,9. Frederikshavn-Skagen: 61,9

Apgar-score under 7 efter 5 minutter: Hele landet: 0,9. Frederikshavn-Skagen: 1,0

For tidligt fødte: Hele landet: 7,9. Frederikshavn-Skagen: 5,2

Igangsættelse: Hele landet: 14,6. Frederikshavn-Skagen: 9,3

Akut kejsersnit: Hele landet: 11,5. Frederikshavn-Skagen: 10,4

Sugekop: Hele landet: 8,0. Frederikshavn-Skagen: 6,2

Epiduralblokade: Hele landet: 10,1. Frederikshavn-Skagen: 3,2

Kilde: Sundhedsstyrelsen: Sygehusfødsler, indgreb og komplikationer 2003 samt foreløbig opgørelse fra Fødselsregistret 2004