Skip to main content

En god dag på afdeling T

Kirsten Winding, winding@newmail.dk og Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk | Foto: Heidi Lundsgaard

22. feb. 2013
11 min.

»Se, der er én, der har snuppet mine gamle initialer, MH, så nu hedder jeg MH2«, griner den pensionerede anæstesioverlæge Mogens Hüttel og peger på whiteboardet, der viser, hvem der arbejder hvor på afdeling T`s operationsafsnit for Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi på Odense Universitetshospital.

Mogens Hüttel har en af sine vikarvagter. Siden han gik på pension for to år siden, har han taget nogle få dagtjenester om måneden som tilkaldevagt på den afdeling, han var leder for i 15 år.

»Selvfølgelig er det da lidt underligt«, siger han og fortsætter:

»Førhen var jeg jo bossen her. Nu er jeg til gengæld fri for alt bøvlet med møder og administration. Jeg kommer om morgenen og bliver brugt hele dagen til det, jeg er allerbedst til - nemlig at bedøve folk. Det nyder jeg«.

Hüttel er en del af et vikarkorps, der er opstået ud fra et gensidigt behov. Afdelingerne har ofte brug for kvalificerede vikarer, og nogle af de pensionerede speciallæger har brug for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet uden at arbejde på fuld tid.

»Det passer mig rigtig godt at arbejde en dag eller to om ugen. For nylig havde jeg fire dage i træk, og det var for meget«, siger Hüttel og fortsætter:

»Jeg er jo godt i gang med at drosle lidt ned og tilrettelægge min pensionisttilværelse. Der er så meget andet, jeg også gerne vil have tid til. Og indrømmet - det er lidt for hårdt at stå op klokken seks og være ,på` hele dagen flere dage i træk, når man har nået min alder. Til gengæld er jeg ultraoplagt, når jeg er her en enkelt dag. Det nyder jeg!«

Kulturbærerne lærer fortsat fra sig

Flere af landets hospitaler bruger pensionerede speciallæger til at lukke huller i vagtplanen, eller fordi de fagligt set fortsat er i yderst høj kurs.

Mange seniorlæger vælger også at blive på fuld eller nedsat tid, selvom folkepensionsalderen for længst er overskredet - endog med mange år.

»Vi taler om nogle læger, der er højt specialiseret med meget specifikke kompetencer. Nogle af dem har været med til at opbygge funktioner, de har klart den højeste kompetence, så vi kan ikke lige søge og erstatte dem. Markedet for folk som disse er meget lille. Deres kompetencer kan være afgørende for, at vi kan opretholde en funktion. Så det er nok også en af grundene til, at de bliver længere«, siger hospitalsdirektør på Odense Universitetshospital, Henrik Villadsen og fortsætter:

»De er kulturbærere. Nogle er akademisk meget, meget stærke. Flere af dem personificerer Odense Universitetshospital. Og deres faglighed smitter af på organisationen og medarbejderne. De repræsenterer noget værdifuldt, der giver en historisk fortælling om OUH. Hvor vi kom fra og hvilke værdier vi bygger på. Men vi kan og skal jo ikke bygge et hospital op om ældre læger, men de kan deres kram og bidrager til et godt fagligt miljø. De er en vigtig brik i at få teamet til at fungere og sikre kontinuitet«.

Ifølge direktøren fylder seniorlægerne ikke meget i det samlede billede. OUH har omkring 1.350 læger ansat. Kun 50 er over 65 år. Otte af disse er over 70 år. Få er på timelønsordninger.

»Som ung kardiolog fik jeg rap over nallerne af Mogens (Hüttel, red.) på hjerteintensiv. Jeg respekterer dem, der kan opdrage og udvikle de unge generationer, så længe det foregår i rette ånd. De ældre er dygtige fagfolk, der udvikler afdelingerne. Og selvom Mogens er stoppet, er det da rart, at en kapacitet som ham har lyst til at træde til og hjælpe«.

Aflyser operation

Mogens Hüttels arbejdsdag begynder klokken 7.20. Klokken 8.00 er dagens første patient klar på operationsstuen. En 59-årig mandlig diabetiker og ryger er indkaldt til en hjerteoperation, men lægerne er kommet i tvivl, om patienten nu også er egnet til operation.

Hüttel går i gang med forundersøgelser af patientens hjerte-kar-system, og efter en halv time konkluderer han, at en operation vil være farlig for denne patient:

»Det er synd for manden, men det var jo værre, hvis vi opdagede det for sent«, siger Hüttel.

Det samme forklarer han nu patienten meget grundigt. Og faktisk bliver patienten så glad for Hüttels vurdering, at han ender med at give ham en stående invitation til at komme og få en øl med ham og hans kone.

»Det er rart, når man kan få patienterne til at slappe af og gå herfra i godt humør. Og netop den type udredning her, er jeg yderst specialiseret i«, forklarer Hüttel.

Det er ikke alle anæstesiopgaver, han varetager, når han vikarierer. Den teknologiske udvikling går så stærkt på anæstesiområdet, at han ikke vil binde an med de nyeste teknikker.

»Jeg tager kun de opgaver, jeg er rutineret i, og hvor jeg føler, jeg kan gøre en forskel«, siger han.

Super arbejdskraft

For nogle år siden blev autorisationsloven ændret, så læger ikke længere skal lade sig pensionere ved de 70 år. I dag er grænsen rykket til 75 år, og det nyder flere hospitaler godt af:

»I Haderslev har vi en klinikchef på 71 år, der fortsat arbejder fuldtid og i vagt. Det er utroligt. Han er simpelthen en af de dygtigste. Og så er gennemsnitsalderen på vores patologiske afdeling 67 år, her går fire-fem læger rundt og hygger sig. Det ville jo være en katastrofe, hvis de gik på pension om 14 dage, selvom de ifølge fødselsattesten alle har mulighed for det«, siger Søren Aggestrup, lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland.

I Sønderjylland har de omkring ti læger, der er i slutningen af 60'erne, og to, der er over 70 år, som egentlig er gået på pension, men fortsat kommer regelmæssigt på sygehuset.

»De er en super arbejdskraft. De har stor viden og erfaring og er nogle super mentorer for de yngre. Og ja, vi opfordrer ligefrem de ældste til, når de går på pension, om de ikke fortsat vil have en eller anden form for tilknytning. Måske arbejde en dag om ugen eksempelvis. De er jo aldrig syge, de arbejder, fordi de kan lide det og har det herligt«, siger han.

Søren Aggestrup påpeger, at det jo ikke er nogen »hemmelighed, at vi har rekrutteringsproblemer her i Sønderjylland«, så de her pensionerede seniorlæger hjælper med at »lukke huller, så det er faktisk ret nødvendigt for os, at vi kan holde fast i nogle af disse ældre læger«.

Oplærer unge læger

Klokken 8.45 er dagens første operation således aflyst for Mogens Hüttel, og der sendes besked op på sengeafsnittet om, at næste patient skal gøres klar.

Hüttel tager sig en kop kaffe, mens han hygger sig med gamle - og nye - kolleger i personalestuen.

»Nej, se, Lise har taget valnøddesnaps med til mig«, udbryder Hüttel glad.

Et glas udtræk af valnød er anbragt på et hjørne af køkkenbordet monteret med en seddel med hans navn og en smiley på.

»Hun ved l ige, hvad jeg gerne vil have«, siger han tilfreds.

En ung kvindelig læge kommer ind og lyser op i et stort smil, da hun ser sin pensionerede kollega.

»1000 tak for sidst, det var bare super hyggeligt og lærerigt«, udbryder hun.

De kommer af lyst

Også på Lolland-Falster er der bud efter de pensionerede læger. Ifølge Arne Cyron, sygehusdirektør i Nykøbing Falster, har de en »lille håndfuld pensionerede læger, der kommer her på timebasis eller vikarbasis. De er i slut-60'erne. Mestendels fordi vi har rekrutteringsproblemer«.

Men selvom de lukker huller, bidrager de positivt:

»Man kan mærke, at de kommer af lyst. De føler, de får bekræftet deres lægemetier. De har en solid erfaring og klinisk viden, som de yngre virkelig kan drage nytte af. Og så de øser de af deres viden til konferencer, så læringen til næste generation øges. For mig at se, er det absolut et godt krydderi, at vi har de lidt ældre læger«.

Trækker på rutinen

Klokken 9.15 er næste patient klar til Mogens Hüttel. Det er en klassisk hjertepatient, en 67-årig mand, der skal have lavet hele fem bypass omkring hjertet.

Mogens Hüttel tager sig god tid til at forklare patienten, hvad der skal ske, og hvordan han kan forvente at have det, når han vågner op:

»Vi ringer til din kone, så snart operationen er godt overstået«, siger Hüttel, inden han bedøver patienten.

I de næste timer, mens hjerte-kar-kirurgerne arbejder på patienten, overvåger Hüttel sammen med anæstesisygeplejerske Laila Jensen, at patientens tilstand forbliver stabil. Patienten har allerede en pacemaker, og Hüttel må minde kirurgerne om, at deres brændere kan interferere med pacemakeren.

»Det drejer sig om liv eller død for patienten, men for os skal det faktisk være så meget rutine, at det næsten er lidt kedeligt. Og her kan jeg virkelig være med, for den slags operationer har jeg virkelig mange års erfaring med«, siger Hüttel og blinker.

Har du mod på mere?

Er du gået på pension? Men drømmer du fortsat om at tilse patienter i ny og næ, selvom du egentlig er gået på pension, så er SeniorVikar måske noget for dig.

SeniorVikar er en jobdatabase, der opstod i 2008, da der manglede speciallæger. Det er en brugerdrevet del af Ugeskrift for Lægers hjemmeside, hvor pensionerede læger, der fortsat ønsker virke, lægger deres profil og vikarønsker, som så potentielt kommende arbejdsgivere kan søge i.

»Selvom efterspørgslen på speciallæger måske ikke er lige så stor, som da databasen opstod, er der fortsat arbejdsgivere, der søger i den. Det er oftest praktiserende læger, der efterspørges. Og så har vi haft flere efterspørgsler fra udlandet efter danske speciallæger, så det er ikke kun danske hospitaler, der søger. I øjeblikket har mere end 130 læger deres profil i databasen«, siger webredaktør i FAS Lisbeth Dahl.

Både tidligere medlemmer af YL, PLO og FAS kan lægge deres profil ind i SeniorVikar.

Læs mere på www.ugeskriftet.dk/seniorvikar

Patologen: Tre dage om ugen er fint

»Da jeg gik på pension for fem år siden, var jeg faktisk træt af at arbejde«, fortæller Grete Krag Jacobsen, 70-årig speciallæge i patologi.

På det tidspunkt fungerede hun både som leder af et forskningsinstitut på Rigshospitalet og speciallæge, og hendes arbejdsuge var sjældent på under 50 timer. Hun havde altid arbejde med hjem, og hun havde altid en taske med faglige artikler med på ferie.

»Men jeg havde lovet at komme og hjælpe lidt ind over sommeren, og da jeg blev tilbudt at fortsætte på deltid, sagde jeg alligevel ja«.

Siden har hun arbejdet fast tirsdag, onsdag og torsdag som honorarlønnet patolog.

»Jeg er både hurtigere og mere erfaren end de unge læger, så afdelingen får bestemt noget for pengene. Og jeg har det glimrende med det. Jeg får lov at lave alt det sjove og er fri for alt det besværlige og kedelige«, siger hun.

»Før fyldte arbejdet indimellem for meget. Men nu har jeg fået tid til at have et liv ved siden af. Jeg maler, jeg er ved at skrive en kogebog, og jeg har tid til at se mine børnebørn. Og jeg er altid oplagt og glad, når jeg møder tirsdag morgen«.

»Jeg har indset, at det er svært - og nok for brat - at stoppe helt med at arbejde fra den ene dag til den anden. Nu har jeg arbejdet 18 timer om ugen i fire år, og jeg overvejer at stoppe snart. Arbejdet er jo kun sjovt, så længe man er virkelig god til det«.

Øjenlægen: Nyttig i Grønland

To-tre gange om året rejser den snart 80-årige øjenlæge, Ernst Goldschmidt, til Grønland og arbejder på distriktssygehuse eller i Nuuk. Selv om han har været pensioneret siden 2001, synes han det er dejligt at arbejde nogle uger om året.

»Jeg ville ikke binde an med at arbejde på for eksempel OUH eller i Hillerød, hvor jeg før var ansat. Der er sket så stor udvikling teknologisk og forskningsmæssigt i mit fag, siden jeg holdt op, at det ikke ville gå an. Men i Grønland har de ikke det allernyeste udstyr, så der gør jeg stor nytte i kraft af min erfaring«, siger Ernst Goldschmidt, der er uddannet for 50 år siden.

Han har en meget stor klinisk erfaring og er vant til at arbejde uden så mange hjælpemidler. Men alligevel har han besluttet, at han vil stoppe snart.

»Jeg skulle jo nødig komme til at slutte af med en klagesag. Og efterhånden kan jeg godt mærke, at jeg er blevet ældre. Jeg kan faktisk godt forstå, hvis de unge mødre, der kommer med deres småbørn, kigger lidt, når de ser sådan en gammel læge som mig«.

Når han er på Grønland, gør han meget ud af at undervise medarbejderne på øjenklinikken.

»Sidst jeg var af sted, havde jeg en ung tolk, der også var SOSU-assistent. Hun sugede simpelthen masser af viden til sig, når vi arbejdede sammen«.

»Økonomisk er jeg ikke afhængig af Grønlandsturene. Men det er en fordel at have en indtægt, der giver muligheder for at komme med på kongresser og holde sig bedre a jour«, tilføjer han.

Overlægeforeningen: Fastansættelser er bedre end løs tilknytning

»Som udgangspunkt er det positivt både for sygehusene og for landets læger, at de kan bidrage til at løse arbejdsudfordringerne. Vi ser positivt på, at sygehusene ansætter de ældre, erfarne medarbejdere. Men det er også vigtigt at slå fast, at man bør overveje muligheden for fastansættelser først, frem for løs tilknytning. Det øger den faglige udvikling og kontinuitet. Ligesom det er vigtigt, at man sikrer sig, at pensionerede læger, der vender tilbage, har de rette kompetencer. Der er naturligvis forskel på, om man lige har forladt arbejdsmarkedet, eller det er tre år siden. Men man må ikke gå på kompromis med faglighed og de rette kompetencer«, siger formand for Overlægeforeningen Anja Mitchell og fortsætter:

»Det er vigtigt, at de nuværende overlæger er dem, der præger den faglige udvikling. De pensionerede læger, der vender tilbage til et sygehus, bør indgå på de præmisser og vilkår, der er nu«.