En gulerod til vejlederne

Det skal være tillokkende at være en god vejleder. Det har de erkendt på Sygehus Fyn Svendborg, der har en af landets største medicinske afdelinger. Så i stedet for at give et mindre løntillæg til alle, der vejleder, har man besluttet at uddele en pris der kan mærkes til den bedste vejleder.

Den første prismodtager var overlæge Gorm Andersen. På det ugentlige morgenmøde på afdelingen onsdag den 19. september fik han overrakt blomster, et diplom og 32.000 kr., der er aftalt som led i de lokale lønforhandlinger for FAS-medlemmer til den vejleder, de yngre læger ønskede at indstille til prisen.

»Vi søgte om sådan et vejledertillæg i forbindelse med de decentrale overenskomstforhandlinger,« fortæller fællestillidsmand Thomas Christophersen. »Vi vil nemlig gerne signalere, at uddannelse er en meget vigtig funktion her på afdelingen. Når 51 ud af de 84 læger her er under uddannelse, så er uddannelse af andre læger naturligt nok en stor del af arbejdet. Og det er noget, vi gerne vil tage alvorligt.

Egentlig ville vi gerne have haft igennem, at der blev givet et fast tillæg for at vejlede, men da det ikke var muligt, er det her det næstbedste. Og måske også mere motiverende,« tilføjer han. »For alle her vejleder jo i praksis. Det fungerer jo slet ikke som i gamle dage, hvor nogle få læger var vejledere, og de andre udelukkende behandlede patienter. Tværtimod vejleder de yngre læger også hinanden. Det er simpelthen nødvendigt, at alle kan og vil vejlede, når så stor en del af staben her er under uddannelse.

Og jeg tror også, at det bliver motiverende at gå efter en pris, der kan mærkes. Den første her er stor, og i løbet af efteråret uddeler vi en mere, som led i de lokale lønforhandlinger for yngre læger.«

Den første pris

Ved prisoverrækkelsen motiverede Thomas Christophersen indstillingen af overlæge Gorm Andersen fra Intern Medicin med, at han om nogen er et godt forbillede:

»Du er her altid, du er imødekommende, venlig og villig til at hjælpe - og til at besvare både komplicerede og mere banale spørgsmål. Man er aldrig bange for at spørge dig, og du giver dig altid tid! Du er ens over for alle og er meget arbejdsom - og så besidder du en faglig bredde og dybde, der er unik på en afdeling som denne.

Du er samtidig god til at inspirere yngre kolleger - du har altid en lille case fra hverdagen i ærmet, og så er du god til at se tværfaglige sammenhænge,« sagde fællestillidsmanden.

»Jeg er meget beæret,« svarede Gorm Andersen.

»Jeg har det lige nu, ligesom når jeg som barn en sjælden gang imellem oplevede at blive valgt først til et hold! Jeg føler glæde og stolthed. Jeg synes ikke selv, jeg gør noget særligt. Jeg svarer jo bare på de spørgsmål, man stiller mig. Og så kan jeg godt lide at snakke! Men ... tak!«

En at spørge

Netop det med ikke at have fine fornemmelser og altid at give sig tid til at hjælpe en kollega, er omdrejningspunktet i al god vejledning, forklarer uddannelsesansvarlig overlæge Georg Jørgensen.

»Vi har tilrettelagt hverdagen her på afdelingen sådan, at lægerne altid er på vagt to og to, så der altid er en at spørge. Hver enkelt læge har sin egen elev eller vejleder, og indimellem bytter vi, så vi sikrer, at de yngre læger også lærer det, de netop ikke kan. Kun på den måde kan vi sikre, at uddannelsen bliver bred nok,« forklarer han.

»Så hvis jeg er din vejleder, og jeg opdager, at du ikke kan stetoskopere, så sender jeg dig på vagt sammen med en læge, der kan, så du lærer det. Vi har simpelthen skemalagt uddannelsen af hver enkelt og lavet et program for, hvad der skal læres i diverse turnus. Ud over det lytter vi selvfølgelig også til individuelle ønsker, så de yngre læger bliver sporet ind på deres specialer,« tilføjer han.

»Vi har også skemalagt, hvad der kræves for at optage en god journal,« fortsætter han og viser et enkelt afkrydsningsskema til brug ved optagelse af primær journal på en nyindlagt patient.

»Ved hjælp af skemaet sikrer vi, at man ikke kommer til at overse nogle kliniske færdigheder. Her lægger vi for eksempel også vægt på, at lægen og patienten forstår hinanden: At lægen taler forståeligt dansk, at patienten får den nødvendige information, og at hans eller hendes pårørende også får det. Det er nemlig ikke nok at være hamrende dygtig rent fagligt, hvis man slet ikke fungerer rent menneskeligt i forhold til patienterne.«

De skæve forløb

»Vi har også etableret en netværksgruppe, der tager sig af de skæve forløb,« fortæller uddannelsesansvarlig overlæge Mogens Kjær Andersen. »Den består af nogle få yngre læger og overlæger, og de støtter hele tiden op om to-tre yngre læger, der ikke fungerer helt, som de skal. Det gælder om at gribe ind og hive dem til side til en snak tidligt i forløbet om, hvad problemet er: Er det noget privat eller noget rent fagligt eller menneskeligt, der gør, at den uddannelsessøgende ikke fungerer optimalt? Er han eller hun måske på vej ind i et forkert speciale? Det er en hårfin balance, for man skal på den ene side ikke blæse et bagatelagtigt problem op til noget stort. På den anden side skal vi støtte tidligt og sikre, at alle læger kommer ud herfra som selvstændige og handlekraftige.

De nye krav om, at de yngre læger skal igennem turnus inden for en bestemt tidsramme, skærper kravene til hvor effektive uddannelsesstederne skal være. Så en fast struktur som denne bliver mere og mere nødvendig. Og derfor er det også kærkomment, at vi nu har en gulerod i form af en pris at hænge op foran næsen på alle vejledere. Vi tror på, det virker!« slutter han.