Skip to main content

En halv milliard til forskning i de næste tre år

Redaktionen

1. nov. 2005
1 min.

Lundbeckfonden har besluttet at uddele 500 mio. kr. til forskning inden for sundheds- og naturvidenskaberne over de næste tre år. Dermed fordobler Lundbeckfonden sine hidtidige uddelinger.Fondens årlige uddelinger vil herefter svare til det beløb, som ifølge det oplyste i startfasen vil kunne uddeles fra den statslige højteknologifond. Lundbeckfonden vil hermed medvirke til at forstærke prioriteringen af dansk forskning samt til at mindske afstanden mellem de aktuelle forskningsbevillinger i Danmark og EU's Barcelona-målsætning om, at medlemslandene bør bidrage med tre procent af deres bruttonationalprodukt til forskning.