Michael Brun Andersen er radiolog OG ansat på Sjællands Universitetshospital Køge-Roskilde, halvt som afdelingslæge og halvt som ph.d.-studerende. Denne dag skal han på arbejde i Roskilde.
6.30 Vi står op hjemme i Ishøj Landsby og spiser morgenmad. Det er min kone, der skal aflevere vores to piger i børnehaven i dag.
8.00 Jeg er på arbejde, klædt om og klar til at se på dagens ultralydsprogram: fire biopsier, en pleuracentese (placering af et dræn i lungehinden) plus almindelig ultralyd fra egen læge og et par abdomenskanninger.
8.30 En kollega ringer og beder mig se med på en torakalskanning, hvor der er mistanke om et aneurisme på en intrapulmonal arterie. En rigtig sjælden tilstand. Kontrastopladningen passer ikke med de nærliggende karstrukturer, der smyger sig omkring forandringen. Det passer mere med en karcinoid tumor end med et aneurisme.
9.00 Dagens første patient i ultralyd er en yngre pige, der har haft mavesmerter gennem næsten et år. Vi finder nu ikke noget særligt på en skanning, der faktisk ser helt normal ud.
9.35 Biopsi af en lymfeknude i maven, hvor PET-CT har vist aktivitet. Patienten, en ældre herre, har haft et malignt melanom. Nu er der en lymfeknude, der lyser op, og man vil sikre sig, at der ikke er spredning.
10.15 Hos den næste patient har man på en PET-CT set nogle meget små forandringer i leveren. Man vil være sikker på, at det ikke er malignt, så vi ultralydskanner, og jeg finder en lille forandring, der ikke ligner cancer. Da vi giver UL-kontrast, viser det en helt fredelig forandring – et hæmangiom. Vi kan afslutte undersøgelsen uden biopsi og fortælle patienten, at der ikke er noget farligt, og vi ikke engang behøver at stikke i hans lever. Han er selvfølgelig rigtig glad og lettet.
11.15 Jeg får en patient ned til nyrebiopsi. Forandringen ligger, så selve biopsien ikke skulle volde problemer. Men han mangler blodprøverne, så han må tilbage på afdelingen – så må vi prøve at putte ham ind i eftermiddag.
11.20 Jeg skal forberede en MDT-konference. Fjorten lungepatienter fra hele regionen skal gennemgås. Alle skal vurderes på bådePET-CT og almindelig CT med efterfølgende TNM-staging. Efter en frokost har vi konferencen, hvor thoraxkirurg, patolog, lungemediciner, onkolog og radiolog sammen gennemgår patienterne og drøfter, om de skal tilbydes operation eller onkologisk behandling – eller om der er andre muligheder.
14.00 Efter konferencen superviserer jeg en af vores introlæger i ultralyd af nyrer og abdomen. Derefter har jeg selv en skanning af nedre abdomen hos en nefrologisk patient, hvor man har mistanke om enten væske i maven eller luft i tarmene. Lidt utraditionelt at se på det med ultralyd, men hun forklarer, at hun føler sig oppustet efter måltiderne. Der er intet at se, og klinikerne må overveje andre muligheder.
14.30 Herren, som tidligere skulle have taget en nyrebiopsi, har nu fået taget blodprøver, og vi kan tage biopsien helt uden problemer. Han går glad derfra uden at have mærket det store til det.
14.50 Jeg godkender beskrivelserne fra vores introlæge og får visiteret de henvisninger, der er kommet i dagens løb, så vi kan overgive ultralyd til vagten, og der ikke ligger noget til dem.
15.30 Den ældste datter skal til svømning, og jeg når lige hjem efter en taske, inden jeg henter hende i børnehaven. Bagefter kommer vi sultne hjem fra svømmehallen. Efter aftensmad har vi leg og hygge med børnene. Så lægger jeg den yngste i seng, læser godnathistorie og synger godnatsang.
20.30 Begge døtre sover, og jeg går i gang med at forberede foredrag til de næste par dage, hvor jeg dels har et lokalt oplæg om immunoonkologi på Roskilde Sygehus og et i Dansk Radiologisk Selskab dagen efter. Jeg ser præsentationerne igennem og pudser de sidste slides af.
21.30 Jeg gennemgår de patienter fra i dag, som er udredt for lungecancer for at finde kandidater til mine forskningsprojekt. Og så er det ved at være sengetid.
