Skip to main content

En OK løsning

Formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz og formand for Overlægeforeningen Erik Kristensen

11. mar. 2011
3 min.



Ve den patient, der har brug for akut behandling om aftenen. Hvis man skal tro Danske Regioner, er det nærmest umuligt at opspore en speciallæge på landets sygehuse, når aftensmaden kommer på bordet, fordi overenskomsterne forhindrer det.

Fronterne blev trukket hårdt op under de netop afsluttede forhandlinger om nye overenskomster for de omkring 8.500 yngre læger og 5.700 overlæger på landets sygehuse. Undervejs så hårdt, at realiteterne blev væk i mediernes dækning af kampen.

Overenskomstforhandlinger har altid et rituelt præg - med nattemøder og et sammenbrud en gang imellem - og der bliver med garanti gået hårdt til modparten. Men under disse ritualer minder forhandlingerne mest om en avanceret form for »bytte, bytte, købmand«. Det afholdt dog ikke regionerne fra at stille yderst skrappe krav til både yngre læger og overlæger om at give køb på en række vitale rettigheder - uden at regionerne ville give noget til gengæld.

Det absolutte centrum for opgøret mellem Danske Regioner og såvel Yngre Læger som Overlægeforeningen var arbejdstidsreglerne. Danske Regioner ville gerne have, at overlægerne var hyppigere til stede om aftenen og natten, og de nuværende værneregler i overenskomsten skulle helt væk, når det gjaldt aftenarbejde, så f.eks. overlæger skulle kunne arbejde til kl. 22.00 hver anden aften - vel at mærke til en lavere betaling end i dag. Ligesom overlægerne er yngre læger allerede til stede på sygehusene hele døgnet, selvom det selvfølgelig ikke er de samme yngre læger, der har kitlen på 24/7/365. Og også her stillede arbejdsgiverne krav om at forringe eller helst helt fjerne de regler, der bestemmer, hvor ofte lægerne må arbejde om aftenen og om natten.

Det meste af tiden ved forhandlingsbordene gik med at diskutere rimeligheden af disse forringelser, og det lykkedes rent faktisk at få dem taget af bordet. Primært fordi regionerne ikke kunne påvise, at de nuværende overenskomster i praksis blokerer for en fornuftig arbejdstilrettelæggelse. Ude i virkeligheden har man mange steder ændret organiseringen og fået flere specialister i tilstedeværelse også i aftentimerne, uden at overenskomsten har været en hindring.

De indgåede forlig blev smalle og uden de store visioner, men de rummer trods alt kimen til noget fremadrettet, der måske kan blive godt. For med forligene er vi nu enige med regionerne om at sætte gang i en grundig analyse af behovet for ændringer i arbejdstidsreglerne. Det er glædeligt. På sygehusene er man jo ikke ligefrem forvænt med, at der gennemføres grundige analyser, før man tager stilling til større ændringer i organisation og arbejdsvilkår. Specielt for overlægerne er det glædeligt, at der ses nærmere på, hvordan det at være ansat uden højeste tjenestetid er foreneligt med den megen skemalagte vagt og tjeneste.

Hurtig og højt kvalificeret behandling døgnet rundt er en forudsætning for at leve op til befolkningens forventninger og vores egne krav til evidensbaseret behandling. Og sygehusenes kapacitet skal naturligvis udnyttes bedst muligt. Men dårligt arbejdsmiljø og nedslidte læger er ikke vejen frem mod kvalitet og patientsikkerhed.

Men hvad blev der så af »bytte, bytte købmand«. Jo, både yngre læger og overlæger fik lidt ekstra i lønningsposen i 2012, lidt bedre tillæg og lidt bedre pension for nogle grupper. Er der grund til at være tilfredse. Tja, når man tænker på alternativet, så kunne man måske fristes til at kalde det en lille sejr, trods alt!